Runespore

Informationer

Klassifikation: XXXX
Findes: Burkina Faso i Afrika
Farve: Orange med sorte striber
Ligner: En slange med tre hoveder
Evner: Har giftige hugtænder

Runesporen er en trehovedet magisk slange, der ofte bliver op til 2 meter lang. Den er klassificeret XXXX af Ministeriet for Magi. Den stammer Burkina Faso i Afrika. I Burkina Faso er hele skove udpeget som områder, der kan forsikre, at slangen vil overleve. Den bliver normalt ikke særlig gammel. 

 

Som nævnt tidligere har slangen tre hoveder. Hvert hoved har en hjerne, og derfor har de tendens til nogle gange at angribe hinanden.

Det venstre hoved er planlæggeren, der bestemmer hvorhen den skal og hvad den skal.

Det midterste hoved er drømmeren, der lader slangen blive det samme sted i dagevis, fortabt i dens egne drømme.

Det højre hoved er kritikeren, som har meget giftige hugtænder. Den evaluerer drømmerens og planlæggerens tanker, og hvæser af dem. De to andre hoveder slår sig ofte sammen for at hugge hovedet af kritikeren, hvis den kritiserer dem for meget. Derfor er Runesporer med kun to hoveder ikke sjældne. Vær opmærksom på, at ovenstående er ud fra, at man ser slangen forfra. Slangens krop er som oftest orange med sorte striber. 

 

Runesporen har en enestående måde at formere sig på, da den producerer dens æg gennem dens "mange" munde. Æggene  bruges blandt andet som ingrediens i nogle eliksirer, og har i flere århundrede været solgt på det sorte marked. Engang blev Runesporen ynglet som kæledyr for de lidt mere mørke troldmænd og hekse. Det var nok mest på grund af dens lidt uhyggelige ydre. Slangen er ikke direkte farlig, men kritikeren har jo giftige hugtænder, hvilket heller ikke gør den harmløs.

 

Runesporen er nævnt i runealfabetet, hvor den repræsenterer nummer 3, på grund af de tre hoveder.

 

Opdateret d. 10.11.2023

Udfør disse væsner