Gespenst

Informationer

Klassifikation: XX
Findes: Lofter og lader
Farve: Grålig grøn
Øjenfarve: Grønne
Ligner: En slimet trold

Dette væsen er ganske hæsligt. Det minder meget om en slimet trold med skæve tænder. Den huserer primært på lofter eller i lader i magiske hjem. Den lever af edderkopper og møl. Selvom den overordnet er fredelig, kan den dog finde på at kaste med ting og jamre. Hvis man støder på det, kan det finde på at knurre af en. Afdelingen for Overvågning af Magiske Væsner har en Gespenst-Task force, der har til opgave at fjerne gespenster fra hjem, der er overgået til mugglere. Hos magikere anser mange dog gespenstet som et kæledyr, eller som minimum et samtaleemne. Gespenstet er beslægtet med en gemmebag og en kamæleon.

Familien Weasley havde et gespenst på loftet i Vindelhuset, der engang imellem larmede hvis den synes, at huset var for stille. I år 1997 forvandlede familien væsenet til at ligne Ron, for at dække over hans afrejse med Harry og Hermione, da de søgte efter horcruxer. De gav væsenet lilla pletter for at bilde folk ind, at den falske Ron var ramt af spattergroit. Dette gjorde de, i håbet om at ingen så ville nærme sig nok til at opdage, at det i virkeligheden var et gespenst.

I løbet af 1993-1994 skoleåret, løsladte Draco Malfoy et gespenst i et muggler studier lokale. Til hjælp havde han Vincent Crabbe og Gregory Goyle. Formålet var at væsenet skulle angribe Neville Longbottom, men han blev dog reddet af Harry Potter og Ron Weasley.

I år 1995 fandt Nymphadora Tonks, Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger et morderisk gespenst, der luskede rundt på et af toiletterne på øverste etage på Grumsted Plads nr. 12.

Glitterik Smørhår udgav en bog med titlen Gensyn med Genfærd, omhandlende hans påståede møder og erfaringer med gespenster.

Referencer
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Dødsregalierne

Opdateret d. 03.11.2023

Udfør disse væsner