Fe

Informationer

Klassifikation: XX
Findes: I hele verden, særligt i skovområder og lysninger
Farve: Varierer
Øjenfarve: Varierer
Ligner: Et lille menneske med vinger
Evner: Kan flyve

Feer er små menneskelignende væsner med insektvinger, der enten kan være gennemsigtige eller have en masse forskellige farver.

Feer har en meget begrænset intelligens. Man kan primært finde feer i skovområder og lysninger, hvilket også er deres primære levesteder. De er meget pralende, og elsker især at blive brugt som pynt og dekorationsgenstande. Grundet denne forfængelighed som feen besidder, bruger de også en hel del tid på pleje dem selv. Feen har en speciel form for magi. De bruger deres magi til at beskytte sig mod rovdyr og alt andet, der nu ville spise dem. Deres magi kan blandt andet beskytte dem mod en Augurey.

Feerne kan ikke tale, så for at kommunikere med hinanden laver de høje, summende lyde. De er dog i stand til at grine, hvilket kommer til at lyde som den summen en Flitterby laver med sine vinger. Vingerne fra en fe bliver også brugt som ingredienser i flere forskellige eliksirer. Feerne bliver ekstremt irriterede, hvis man fjerner deres vinger uden at dræbe dem, for det ødelægger lige pludselig deres ekstreme forfængelighed.

Feer kan lægge op til halvtreds æg på én gang. Feernes æg bliver lagt på undersiden af blade, og når æggene så klækkes, kommer der farvede laver ud. Efter en 6-10 dages tid bliver disse larver så til pupper, og en måned efter kan man så finde en voksen fe. En Buetrulle spiser feæg.

På den måde som feerne optræder i mugglernes eventyr, er en fe blevet et positivt væsen i deres verden. Magikere mente så, at mange af de magiske væsner havde fået et rimelig godt rygte i den ikke-magiske verden.

Historie
Rundt omkring på Hogwarts var det kendt, at feer kunne findes på skolens område. Trofast så for eksempel en fe i en græskarmark ved siden af Hagrids Hytte i 1986, han blev så bange at han stak af. Derudover kunne man faktisk også finde feer, hvis man besøgte Hogsmeade. Feerne kan også findes i den forbudte skov. 

Heksenes Holistiske Institut for Venner af Feer var en organisation, der kæmpede for at bevare feerne. De havde kun to medlemmer, Winifred Whittle og Sage Bragnam, men i 1987-1988 lykkedes det dem faktisk at få Hogwarts til at stoppe med at bruge feer i en kortere periode.

Silvanus Kedelbrand lærte i 1988-1989 skoleåret sine elever at analysere og tage sig af feerne, hvilket så også var noget, der skulle bruges til deres U.G.L.

På Harrys 3. år nævnes det, at Professor Flitwick måske havde brugt feer som julelys.

Til juleballet på Harrys fjerde årgang kunne man finde feer ude i rosenbuskene, og der var også nogle af dem, der fløj rundt om statuerne udenfor slottet.

Fe-lignende væsner

  • Doxy
  • Smådjævel
  • Irsk Dværg
  • Pixi-gnom


Referencer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og det forbandede barn
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes

Opdateret d. 21.10.2023

Udfør disse væsner