Buetrulle

Fakta:
Klassifikation:
XX
Findes: Vestengland, Sydtyskland og Skandinavien
Farve: Grøn
Øjenfarve: Brune
Ligner: En vandrende pind
Evner: Er særlig god til at åbne hængelåse


Buetrullen er udbredt i det vestlige England, det sydlige Tyskland og nogle skove i Skandinavien, og er et lille væsen som minder meget om en gren. Den er helt grøn, og lever i træer, hvor den grundet sit udseende, som kan minde om helt almindelig bark, med lethed vil kunne forveksles med en helt almindelig gren. Den er cirka på størrelse med en hånd - max 25 centimeter høj - og så lever den af at spise insekter.
De kaldes “træernes skytsånder”.

Væsnet bor i træer - primært typer der bruges til tryllestave. Buetrullens fingre ligner kviste, og er skarpe kløer, som den bruger til at grave efter trælus i træerne, samt til at forsvare det træ den lever af. Ligeledes kan den forsvare sig ved, at prikke en i øjet.
Ofte vil flere buetruller bo sammen i en mindre flok i det samme træ. Det er ikke et farligt væsen, og det er generelt meget fredeligt. Man risikerer dog, at det bliver voldeligt, hvis man prøver på at skade buetrullen eller endda bare træet den bor i. Hvis man har brug for at samle materiale fra træet - såsom blade eller eksempelvis grene til tryllestave - kan man dog distrahere væsnerne ved, at give dem trælus eller feæg.

Historie:
Ved Hogwarts ligger der en buetrulle ø i søen. Newt Scamander plejede at tage derhen, da han gik på Hogwarts. Han fik derfor buetrullernes tillid, og i 1913 tog han Leta Lestrange med derhen.
Newt Scamander havde en buetrulle i sin kuffert i december 1926.
I løbet af skoleåret 1987-1988 blev en buetrulle undersøgt af 4. årseleverne i Magiske Dyrs Pasning og Pleje.
I skoleåret 1995-1996 blev 5. årseleverne undervist om buetruller i Magiske Dyrs Pasning og Pleje.
I det 21. århundrede blev en buetrulle sluppet løs under katastrofen i 2010'erne for at skabe forvirring.

Referencer
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne (part 1)
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes
Fantastiske Skabninger: Grindelwalds Forbrydelser
Fantastiske Skabninger: Dumbledores Hemmelighed

Opdateret d. 20.10.2023