Norsk Takhale
Fakta:
Klassifikation: XXXXX
Findes: Norge
Farve: Sort
Ligner: Drage
Evner: Dens hugtænder er giftige
Den Norske Takhale er en dragerace, der ses i Norge, typisk i de norske bjerge. Udseendemæssigt minder den meget om en Ungarsk Takhale, dog har den Norske Takhale ikke pigge på sin hale, men derimod sorte forhøjninger på sin ryg, og dens skæl er sorte. Den kan blive omkring 10,5 meter lang. Den har giftige hugtænder. Dens foretrukne føde er store pattedyr, der lever både på land og i vand, hvilket er meget atypisk for en drage. Det blev endda rapporteret i 1802, at man havde set en Norsk Takhale flyve afsted fra en af Norges kyster med en hvalunge i kløerne.
Takhalens æg er sorte, og når ungerne udklækkes, lærer de at spy ild inden for 1-3 måneder, hvilket gør den Norske Takhale til den dragerace, der hurtigst lærer at spy ild.
Den Norske Takhale er en af de sjældnere drageracer, da de er meget aggressive over for hinanden, især hunnerne.
Vi hører om den Norske Takhale i:
Harry Potter og De Vises Sten, da Rubeus Hagrid kommer i besiddelse af et drageæg, som han har fået fra en fremmed på et værtshus. Ægget indeholdte en Norsk Takhale, som Hagrid navngav Norbert. Han prøvede at opfostre Norbert med hjælp fra Harry, Ron og Hermione, men som dragen voksede sig større, blev den mere voldelig og endte med at bide Ron i hånden. Hagrid måtte derfor give ham videre til Charlie Weasley, der med hjælp fra sine kollegaer fik transporteret Norbert til Rumænien, hvor Charlie selv arbejdede med andre drager.
I Harry Potter og Dødsregalierne afsløres det, at Norbert i virkeligheden var en hundrage, og at hun havde fået navnet Norberta i stedet.
Referencer
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Dødsregalierne
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes
Opdateret d. 10.11.2023