Pixi-gnom

Fakta:

Klassifikation: XXX
Findes: Cornwall, England
Farve: Elektrisk blå
Øjenfarve: Sort
Ligner: Nogle forbistrede feer
Evner: Kan bære en hel del


Pixier, også kaldet Pixi-gnomer, stammer oprindeligt fra Cornwall, England. De er ca. 20 centimeter høje og stærkt lyseblå. Pixier er altid ude på ballade og elsker at lave sjov med mennesker. De er vingeløse, men kan stadigvæk flyve og er derfor også uhyre svære at fange. Når de kommunikerer med hinanden, udstøder de høje skingre lyde som går lige i øregangen. Ingen andre arter kan forstå deres sprog. De føder levende unger.

Pixi-gnomer er klassificeret af Ministeriet for Magi, som værende i gruppen XXX.

 

Dymphna Furmage var på ferie i Cornwall i det 17. århundrede, hvor hun uheldigvis blev bortført af pixier. Det antages, at hun på et givent tidspunkt slap fri, for senere sendte hun en anmodning til Ministeriet for Magi, der bedte om at få udryddet alle pixier. Denne anmodning blev afvist, og hun døde i 1692.


Vi møder første gang Pixi-gnomen i Harry Potter og Hemmelighedernes kammer, under en time i Forsvar mod Mørkets kræfter, hvor Glitterrick Smørhår underviste i disse og valgte at slippe et helt bur løs i klassen. Det resulterede i, at Neville Longbottom blev hevet op i ørene, klassen blev tyranniseret, og det meste af denne, inklusiv professor Glitterrick Smørhår, flygtede. Dog forsøgte han først at benytte hans egen opfundne besværgelse Peskipixi Pesternomi. Denne besværgelse havde dog ingen effekt, og til sidst benyttede Hermione Granger Immobulus, en frysebesværgelse til at få bugt med disse og kæmmet dem ind i deres bur igen.

Referencer:
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer.
Harry Potter og Fangen fra Azkaban.
Harry Potter og Dødsregalierne.
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes.

Opdateret d. 25.07.2023