Quintaped

Fakta:

Klassifikation: XXXXX
Findes: Øen Drear, ud for Skotlands nordligste odde
Farve: Rødbrun
Ligner: En stor edderkop med et stort hoved
Evner: Er ekstrem farlig overfor mennesker


Quintapeden er også kendt under navnet Behåret MacBoon. Det er et meget farligt væsen, der er særligt glad for at spise menneskekød. Quintapeden er lavstammet, dækket af tyk rødbrun pels og så ender alle dens fem ben ud i klolignende ombukninger. Den kan kun findes et sted i verden, på øen Drear, som kan findes ud for Skotlands nordligste odde. Quintapeden kan ikke tale og modkæmper alle forsøg på at indfange den af Afdelingen for Overvågning af Magiske Væsner.

En legende fortæller, at øen Drear engang var befolket af to troldmandsklaner. McClivert-klanen, ledet af overhovedet Dugald, og MacBoon-klanen, ledet af overhovedet Quintius. Påvirket af alkohol duellerede de to overhoveder, i en kamp der kostede Dugald livet. I de sene nattetimer omringede McClivert-klanen hjemstavnen for MacBoon-klanen, hvorefter de forvandlede dem alle til lådne, fembenede væsner. Efter forvandlingen, myrdede disse væsner eftersigende McClivert-klanen. Der er dog ingen overlevende i de to slægter, så det kan hverken af- eller bekræftes.

Referencer
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes

Opdateret d. 10.11.2023