Ramora
Fakta:
Klassifikation: XX
Findes: Det indiske ocean
Farve: Sølv
Ligner: En stor fisk
Evner: Kan forankre et helt skib
Ramoraen er en sølvfisk der stammer fra det indiske ocean. Det specielle ved denne fisk er, at den har den enorme kraft til at kunne forankre et helt skib. Fiskene er uhyre kraftfulde i den magiske verden og omtales som vogterne af de søfarende.
Af Ministeriet er fisken blevet klassificeret som XX, og en lov mod anti-krybskytteri måtte udsendes for at beskytte denne skabning fra ulovlig fangst.
Navnebetydning
’Ramora’, en anden version af ’Remora’, betyder på latin ’forsinkelse’ og dermed fiskens evne til at forankre skibe. Den ikke magiske fiskefamilie, Echeneidae, indeholder mange forskellige arter af Remora, hvis mest markante træk er deres rygfinne, der danner en sugekop. Fiskene bruger disse sugekopper til at hægte sig fast på skibe eller større hav væsner for at få et lift. Det siges at ramoraen knytter sig til skibet på den måde og på sådan vis er i stand til at bremse et helt skib.
Referencer
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes
Opdateret d. 10.11.2023