Belladonna
Fakta:
Farve: Sorte bær, lilla frø
Voksesteder: Kan findes i Europa, Nordafrika og Mellemøsten.
Magisk/ikke-magisk: Ikke-magisk
Anvendelse: Ingrediens i eliksirer
Belladonna er en ikke-magisk plante, der dog kan bruges i magiske sammenhænge. Den er giftig. Væsken fra belladonna er en standard del af Hogwarts-elevernes eliksirsæt. Andre navne for belladonna er Atropa, galnebær og bittersød natskygge. Dens frø er lilla.
Ligesom erantis var det engang almindelig tro, at belladonna var en del af det, der gjorde hekse i stand til at flyve, og desuden Djævlens favoritplante.
Belladonna vokser naturligt i Kaukasus, Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Planten blomstrer i juli-september, hvor bærrene/blomsterne sidder enkeltvis eller sammen i hjørner. Stilken er lang, mørk og ubøjelig, mens bærrene er sorte, runde og ca. 2 cm i diameter.
Belladonna vokser bedst i kalkholdig og fugtig jord i løv- eller nåleskove, og i solbeskinnede eller halvskyggede steder. Planten er dødelig giftig og vokser naturligt i Danmark. Den er i planteriget i Solanaceae-familien og Atropa-slægten.
Opdateret d. 26.08.2023.