Pebermynte

Fakta:

Farve: Rødlig stængel, kronbladene er varierer fra rosa til lilla
Voksesteder: Europa, Asien og Nordamerika
Magisk/ikke-magisk: Ikke-magisk
Anvendelse: Eliksiringrediens, smags- og duftsætter, medicinsk brug


Pebermynte (Mentha x piperta) er en staude, der er en krydsning mellem vand-mynte og grøn mynte. Planten hører hjemme til Europa og Mellemøsten, men er i dag spredt over hele verden. Nogle gange kan man finde planten med sin forældreplante.
Slægten Mynte indeholder mere end 25 arter, men den mest brugte er pebermynte.

I 1753 blev arten først beskrevet af botanikeren Carl von Linné. Planten er en urteagtig staude med rhizomer. Den bliver mellem 30-70 cm høj. Stænglen er glat og firkantet, da planten tilhører Læbeblomstfamilien (Lamiaceae). Rhizomerne er saftige og har fiberrige rødder. Bladene er savtakkede og lettere behårede. Blomsterne er lilla eller rosa og samles i klaser. Planten blomstrer fra midt til sen sommer.

Man bruger pebermynte som smags- og duftsætter i forskellige produkter, herunder tandpasta, slik, og te. Den kan også være til nytte i medicinsk brug, eftersom den er stimulerende, fordøjelsesfremmende og modvirker tarmluft, samt lindring af hovedpine.


Severus Snape opdagede i sin tid, at hvis man tilføjede et strejf af pebermynte til Eufori, kunne man modvirke bivirkninger som ukontrolleret syngen og næserynken i 1970’erne. I 1997 fulgte Harry Potter denne note fra Snape. Professor Schnobbevom syntes, at det var en uortodoks metode, men også meget inspirerende.

I den magiske verden bruges pebermynte i slik fx i pebermyntetudser, multismagsbønner og tandrensende pebermyntestænger


Referencer
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Det Forbandede Barn


Skrevet d. 23.07.2020