Afdelingen for Magiske Spil og Sportsgrene
Fakta
Beliggenhed: Ministeriet for Magi, Niveau 7
Afdelingen for Magiske Spil og Sportsgrene er en afdeling i det Britiske Ministerie for Magi og befinder sig på niveau 7. Afdelingen har at gøre med alle sportsrelaterede aktiviteter i det magiske samfund.
Den daværende Minister for Magi, Grogan Stump, indførte afdelingen mellem år 1811 og 1819, idet Det Internationale Hemmelighedsdekret dikterede at hvert Ministerie for Magi havde ansvar for deres landes magiske sportsaktiviteter samt dets hemmeligholdelse.
Den tidligere quidditchsspiller samt anfører for Montrose-Mursejlerne (1957-1968) blev afdelingsleder efter sin quidditchkarriere. Det samme gjorde Ludo Ludomand efter i mange år at havde været basker for Wimbourne-Hvepsene og det engelske quidditchlandshold. Efter 1995 forlod Ludomand dog afdelingen, da han ophobede spilgæld til nisserne sendte ham på flugt fra dem.
Bertha Jorkins er den eneste kendte ansatte i Afdelingen for Magiske Spil og Sportsgrene.
I 1894 gjorde afdelingen det forbudt at skyde pile op i luften under quidditchkampe, en tradition som tilhængerne af Appleby-Sølvpilene brugte som hyldest til holdet. Dette blev indført efter dommeren Nugent Potts fik en pil gennem næsen.
Ud over afdelingens arbejde med at arrangere Den Britiske Quidditchliga samt involvering i Verdensmesterskaber i Quidditch, er de også med til at arrangere Trekampsturneringen. I skoleåret 1994/1995, da Ludo Ludomand var afdelingsleder, var Hogwarts vært for Trekampsturneringen.
Afdelingen for Magiske Spil og Sportsgrene er inddelt i tre underafdelinger:
Hovedkvarteret for den Britiske og Irske Quidditchliga
Denne afdeling varetager britisk og irsk quidditch og står for at administrere og afholde ligaen hvert år. Afdelingen beskrives som afslappende og med diverse quidditchplakater ophængt på væggene. Det er også denne afdeling der står for at ændre quidditchreglerne eller tilføje nye. De kan desuden suspendere spillere og hold fra ligaen ved overtrædelse af disse regler.
Den Officielle Spytstensklub
Denne afdeling står for at administrere og afholde turneringer i spytstenskugler. Afdelingen vedtager regler og kan ændre eller tilføje til dem.
Hogwarts har deres egen spytstensklub og afdelingen kan muligvis også være involveret i denne klubs aktiviteter.
Patentbureauet for Løjerlige Opfindelser
Denne afdeling har med patentansøgning til opfindelser at gøre. Afdelingen står for at administrere og uddele patenter. Muligvis har afdelingen også været med til at håndhæve patentloven på opfindelserne, hvis nogen krænkede den.
Referencer:
Harry Potter og Fønixordenen
Opdateret 21.07.2023