Erindringskugle
Fakta
Opfundet: Før 1991
En glaskugle på størrelse med en tennisbold. Når den ikke berøres, er kuglen fyldt med gennemsigtig røg. Når man samler den op, vil den, hvis man har glemt noget, blive glødende rød og sige: "Du har glemt noget."
Neville Longbottoms bedstemor, Augusta Longbottom, sendte ham en erindringskugle på sit 1. år på Hogwarts. I samme øjeblik han tog den, forvandlede den gennemsigtige røg sig til en dybrød farve, men Neville kunne aldrig huske, hvad det var, han havde glemt. Draco Malfoy tog den fra ham, da han faldt ned fra en kost under en af Madam Hoochs timer i Flyvning. Han spøgte med at ligge den op på taget, hvor “han selv kunne nå den”. Dette resulterede i, at Harry fløj efter kuglen, da Malfoy havde kastet den. Dette førte til, at Minerva McGonagall fik øjnene op for Harry Potters forbløffende evner indenfor at flyve, og derfor fik han pladsen som søger for Gryffindors Quidditchhold.
Eftersigende skulle Harry selv eje en Erindringskugle, men hvordan han har fået den, er stadig lidt uvist. Neville spørger dog Harry om, i Hogwartsekspressen, 1. september 1995, han kan gætte, hvad han fik i fødselsdag gave. Her foreslår Harry en ny erindringskugle, men det viser dig dog at være en Mimbulus mimbletonia, Nevilles yndlingsplante.
Erindringskugler er ikke tilladt ved eksaminer på Hogwarts, da den kan bruges til at minde en om, at man har glemt en vigtig detalje. Ligeså må der heller ikke bruges Smart-Svarende Fjerpenne, som er opfundet af Fred og George Weasley. (FO 31)
Referencer
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Fønixordenen
Opdateret 08.08.2023