Bartholomew Barebone
Fakta:
Født: 18. århundrede
Død: 18. århundrede
Blodstatus No-Maj
Bartholomew Barebone var en amerikansk No-Maj, der nedstammede fra en af Scourerne som undslap afstraffelse. Bartholomew havde et stort had til troldmænd og hekse og prøvede hårdnakket at afsløre den magiske verden, hvilket resulterede i en af de største trusler mod hemmeligholdelsen af det magiske samfund.
Tidlige liv
Bartholomew nedstammer fra et medlem af Scourer-familien, der giftede sig med No-Majs for at blive en del af det ikke-magiske samfund i håb om at undgå afstraffelse for sine forbrydelser. På den måde fik Bartholomew en intens tro på, at magi fandtes og at hekse og troldmænd var onde.
Twelvetrees-Barebone-sagen
Bartholomew mødte en dag heksen Dorcus Twelvetrees ved en lokal picnic. Dorcus blev med det samme meget forelsket i den flotte No-Maj og udførte små “tricks” for at imponere ham. Bartholomew lod som om, at han var interesseret i Dorcus og begyndte lidt efter at udspørge Dorcus om det magiske samfund. Hun fik afsløret Ilvermornys og MACUSA's lokation, samt detaljer om Den Internationale Sammenslutning af Troldmænd, og hvordan det magiske samfund forsøgte at holde sig hemmelig.
Efter at have fået tilstrækkeligt med oplysninger stjal Bartholomew Dorcus’ stav og viste den til en række avisers journalister. Nogle troede ham og offentliggjorde billeder af tryllestaven i deres avis. Derudover printede og uddelte han flyers med informationer om lokationerne, Dorcus havde fortalt ham om, samt skrev breve til vigtige No-Majs. Nogle af brevlæserne undersøgte nærmere, om det hele kunne have sin rigtighed.
Arrestation
Det var ikke nok for Bartholomew kun at oplyse sine med-No-Majs om tilstedeværelsen af det magiske samfund. Han slog sig sammen med nogle våbenejer-venner for at slå alle hekse og troldmænd ihjel, som boede i hans nabolag. Han placerede sig ude foran en bygning og begyndte at skyde løs på en gruppe af folk, som han troede var MACUSA-medarbejdere. De viste sig at være No-Majs. Ingen af dem blev slået ihjel, men Bartholomew blev hurtigt arresteret af No-Maj-politiet og sat i fængsel for sin forbrydelse.
Efterspillet
Selvom hans angreb på uskyldige No-Majs og senere arrestation medvirkede til at så tvivl om hans udsagn, var hans handlinger stadig med til udgøre en af de største trusler mod hemmeligholdelsen af det magiske samfund, da MACUSA ikke kunne være sikker på, at de havde fået styr på og indskærpet situationen.
Sagen om Tweelvestrees og Barebone ledte til indsættelsen af Rappaports lov fra 1790. Loven gjorde det forbudt for troldmænd og hekse at indgå ægteskab eller venskab med No-Majs i USA.
Oprettet d. 07.07.2023