Beatrix Bloxam

Født: 1794
Død: 1910
Blodstatus: Fuldblod eller halvblod
Seneste beskæftigelse: Børnebogsforfatter


Beatrix Bloxam (1784-1910) var den infamøse heks, som skrev Paddehattefortællingerne. Dette var en serie af børnebøger, som bestod af genfortællinger af tidligere værker. Heriblandt var Barden Beedles Eventyr. Beatrix' fortællinger blev bandlyst, fordi de gav folk kvalme.

Historie
Tidlige liv
Beatrix blev født i 1794 til en troldmand og hans hustru. Som barn lyttede hun gennem et nøglehul i hjemmet, hvor hun blandt andet hørte sin tante fortælle Den Hårhjertede Heksemester til hendes ældre fætre og kusiner. Beatrix overhørte også dele af en uhyggelig historie, der handlede om hendes onkel Nobby, den lokale troldkælling og en sæk med Springkugleplanter. Hun var så traumatiseret af at høre disse ting, at hun var sengelagt en hel uge. Hun gik også i søvne, hvor hun vendte tilbage til nøglehullet. Dette stoppede først, da hendes far begyndte at kaste en Klæbebesværgelse på døren til hendes værelse, når hun gik i seng.

Senere liv
Beatrix giftede sig på et tidspunkt. Hendes fødenavn er ukendt. Det vides heller ikke, om hende og hendes mand fik nogen børn.

Beatrix’ barndom motiverede hende til at genfortælle de klassiske historier. Hun omskrev dem til at være versioner, som hun følte var mere passende for børn. Hun mente nemlig, at børn er utrolig følsomme, og at høre historierne fra Barden Beedles Eventyr ville skade dem. Beatrix beskrev disse historier som udviste ”denne usunde kredsen om de gyseligste emner som død, sygdom, blodudgydelse, ond magi, forkvaklede personer og kropslige afsondringer af den ækleste slags.” Derfor genskrev hun samtlige af Beedles eventyr, heriblandt Harehop og Skvadderstubben. Hun kunne dog ikke finde en måde at omskrive Den Hårhjertede Heksemester, som havde skræmt hende som barn, så hun omskrev den aldrig.

Beatrix’ værker blev udgivet i en serie af børnebøger, Paddehattefortællingerne. Børn hadede dem. De blev til sidst bandlyst, da de gav folk kvalme – hvilket ironisk nok gik stik imod hendes mål om at skrive mere passende historier for børn.

Referencer
Barden Beedles Eventyr

Opdateret d. 02.12.2023