Damocles Belby

Fakta:
Født:
Ukendt
Død: Ukendt


Damocles Belby var en eliksirbrygger, der modtog en Merlinorden for at have opfundet Stormhateliksiren. Det er ukendt hvilken grad af Merlinordenen, han modtog.
Navnet Damocles kommer fra det græske navn Damokles, som er afledt af damos, som betyder ”folket” og kleos, som betyder ”hæder.”
Da Damocles gik på Hogwarts var han en af Horatio Schnobbevoms yndlingselever. Han omtalte ham som værende en enestående troldmand.

Efter Hogwarts blev Damocles eliksirbrygger og fik efter midten af 1970’erne opfundet Stormhateliksiren. Eliksiren gjorde det muligt for varulve at beholde deres menneskelige sind under transformationen ved fuldmåne, og således fik de bedre mulighed for at integrere sig i det magiske samfund. Dette kan have været grunden til, hvorfor Damocles modtog sin Merlinorden.
Damocles havde en nevø, kaldet Marcus Belby, som han dog ikke så særlig meget til, grundet et dårligt forhold til sin bror, Marcus’ far. Derfor havde Damocles ikke særlig megen kontakt med Marcus, hvilket kan være grunden til, at Marcus ikke blev medlem af Vommeklubben.

Referencer:
Harry Potter og Halvblodsprinsen

Oprettet d. 07.08.2019.