Delfina Crimp
Fakta:
Født: I eller før det 15. århundrede
Død: Ukendt
Delfina Crimp var en kvinde med rødbrunt hår, som levede engang i det 15. århundrede. Hun er kendt for, at have opfundet besværgelsen Diffindo, og derudover var hun i sin tid også meget populær for, at lave kjoler.
Populære kjoler og Diffindo
I sin tid, var hun en af de mest populære, inden for at lave kjoler i London. I forbindelse med, at lave sine kjoler, opfandt hun Diffindo besværgelsen, for at gøre det nemmere at klippe i sit stof og tråde. Besværgelsen som hun opfandt var præcis, og kunne derfor erstatte andre lignende besværgelser, som dog ofte ville brænde eller ødelægge tøjet, når man brugte dem.
Hendes populære kjoler skabte jalousi hos andre skræddere, og som dagene gik blev hun kun mere og mere populær og velhavende.
Hendes kjoler kunne få selv kvinder som ikke var attraktive til, at se smukke ud.
At leve som en muggler
I det 15. århundrede var hekse og troldmænd forfulgt, og derfor foretrak Delfina Crimp at leve som en muggler, for ikke at tiltrække opmærksomhed. Alligevel begyndte hendes rivaler at blive mistænksomme omkring, at hun havde en hemmelighed.
Snickerton
En af de rivaler hun havde, var en skrædder ved navn Snickerton. Han var - som så mange andre rivaler - mistænksom omkring Delfina. Derfor endte han med at gå i forklædning, og søge et job i Delfinas butik.
Snickerton fik jobbet, men efter flere uger i butikken, havde han stadig ikke fundet nogen beviser på magi. Det fik ham til at gemme sig mellem noget stof i hendes systue, hvor han så Delfina Crimp klippe et mønster med sin tryllestav.
Den følgende dag, tog Snickerton en gruppe af mænd med hen til butikken, for at arrestere Delfina. De bandt hende af frygt for, at hun ville forbande dem, og Delfina var ikke i stand til at forklare, hvorfor hun ikke havde nogen sakse i sin butik. Mændene og Snickerton ledte butikken igennem for at finde hendes tryllestav, men kunne dog ikke finde den nogen steder.
Flugten
Efter flere timer uden staven dukkede op, begyndte Snickertons venner at tvivle på ham. Delfina så sit snit til at spørge, om hun kunne få lov til at blive bundet op, så hun kunne klø den vorte, hun havde på sin kind. Mændene i butikken så ikke nogen risiko ved at gøre det, og bandt hende derfor op. Da Delfina rørte ved sin vorte, dukkede tryllestaven dog op fra hendes ansigt. Hun handlede hurtigt ved at tage en pose med guld, og efterfølgende transferere væk fra butikken. Delfina blev aldrig set i London igen.
Forbandelsen
Delfina må med stor sandsynlighed have kastet en forbandelse over Snickterton, for hver gang han forsøgte at lave et stykke tøj, ville det blive skåret i strimler. Legenden siger, at han døde som sindssyg, da han var overbevist om, at han blev forfulgt af store usynlige sakse.
Opdateret d. 20.07.2019