Jacob Kowalski
Fakta:
Født: Mellem d. 5. december 1890 og d. 6. december 1899
Død: Ukendt
Skuespiller: Dan Fogler
Jacob Kowalski blev født i Polen et sted mellem d. 5. december 1890 og d. 6. december 1899. Han var en hårdtarbejdende mand me rødder i Polen. Dermed var han vant til at stå fast ved sine drømme, også selvom han arbejdede på konservesfabrik. Jacob deltog i verdenskrigen (den første krig), som værende soldat, hvor han havde tilsluttet sig den amerikanske ekspeditionsstyrke, samt kæmpet i Europa. Da krigen var ovre blev Jacob i sit eget kontinent i 6 år, før han vendte tilbage til Amerika, for at starte et nyt kapitel og nye eventyr, hvor han kunne blive en selvstændig mand som både bager og sælger af sine forfædres polske opskrifter.
Jacob boede i 435 Rivington Street på Lower East Side i en forfalden udlejningsejendom. Det var et sørgeligt hjem, som var så dårligt i stand, at han var nødsaget til, at kravle ind igennem vinduet som vendte ud mod brandtrappen for, at han kunne komme ind i sin lejlighed.
Ikke nok med det blev han også afvist i at foretage et lån på 2300 $ i Steen National Bank d. 5. december 1926, af selve bestyreren som mente, at sødt bagværk, ikke kunne købe indflydelse i forhold til profit og produktivitet. En afvisning der medførte, at Jacobs forlovede Mildred, gav ham forlovelsesringen tilbage, idet han ikke kunne sikre sig lånet til bageriet, og ude af hans liv hun var.
Derudover mødte Jacob også troldmanden Newt Scamander i banken, idet han ved et uheld fik væltet Newt omkuld, hvorefter han ved en fejl stak af med den forkerte kuffert, som i stedet for bagværk indeholdt skabninger, hvor nogle stykker endte med at undslippe, hvilket rent faktisk bragte dem tættere sammen, hvor et stærkt bånd knyttedes. De to gik igennem tykt og tyndt sammen, også uanset hvor stor en fare der lå foran dem, samt en mulig afsløring af den magiske verden, da de ikke helt fulgte reglerne.
Som loven byder det, blev Jacobs hukommelse dog slettet, selvom det ikke lod til at have haft særlig effekt.
Men ikke desto mindre mødte Jacob heksen Queenie Goldstein, en kvinde der fik ham til at tabe vejret. Han var yderst betaget af hendes glød og åbenhed. Derudover havde de også en fælles interesse for god mad og kager, der lavedes fra bunden af. De to fandt senere hen sammen som et kærestepar, og indledte endda et ægteskab senere hen, men grundet Jacobs status som No-Maj og Queenie som magiker var det imod reglerne at blive gift og stifte familie ude for den magiske verden. Queenie forheksede ham til at forlove sig med hende.
De to havde derfor en indbyrdes krig om, hvorvidt de burde være forlovet. Jacob ville gerne beskytte Queenie og søge for, at hun ikke kom i ballade med ministeret, hvorimod hun gerne vil satse alt for kærlighed. Spliden blev endnu større, da Queenie mente, at Grindelwalds idealer ville kunne sikre de to en fremtid sammen, mens Jacob ikke var enig med ham og måtte se til, mens Queenie sluttede sig til Grindelwald.
Udseende:
Som man kendte Jacob bedst, var han en tætbygget No-Maj, hvoraf taljemålet afslørede lidt for godt at han elskede bagværk. Det brune krøllede hår var velfriseret og skilt i siden, og hans overskæg var passet og plejet.
Man så oftest Jacob iført en klassisk mørk jakke af uld, hvoraf han indenunder bar en lysegrå vest med knapper, der så ud til, at kunne springe hvert øjeblik. Og ikke nok med det, så havde Jacob også en lysegrøn skjorte på, som nemt opvejede de mørke farver.
Af bukser havde Jacob iført sig nogle rummelige men stadig velsiddende bukser, som matchede hans jakke, og for at færdiggøre det komplette outfit sås han med et rødt slips, og blankpolerede lædersko.
Livsfilosofi:
Jacob var manden der gik efter at udleve den amerikanske drøm, for han drømte nemlig om at blive en professionel bager, og have sin egen butik.
Men på trods af sine store drømme levede Jacob i en verden, hvor der ikke rigtigt var nogen fremgang/drivkraft, uanset hvor meget han end prøvede. Hans dødsyge fabriksarbejde som gik med at hælde mad på dåser, var bestemt ikke sagen for ham, idet Jacob mente at den bedste mad kom fra friske ingredienser og krydderier.
Derudover havde Jacob et yderst åbent sind, hvilket vi bemærkede idet han med store øjne betragtede de mange forskellige skabninger Newt havde i sin kuffert. Han var en mand der var noget så fordomsfri samt fantasifuld, at Jacob dermed var i stand til at acceptere det der sås.
I og med at han sådan var blevet kastet ind i en besynderlig verden bestående af magi og skabninger, var Jacob ikke typen der løber væk eller gav op for den sags skyld.
Afgørende øjeblikke:
- Blev bidt af et bæst da Jacob ved et uheld var uopmærksom, idet han fik byttet rundt på hans og Newts kuffert. Da han senere hen åbnede kufferten og forventede at se sine bagte polske Pączki, stødte han i stedet på en mørtlap, der er af udseende mindede lidt om en rotte. Den sprang ud og angreb ham. Der blev kæmpet fra dem begge, med Jacob endte dog med, at få et bidemærke på halsen, der gav ham en magisk gift i årene.
- Parringssæson for den undslupne Erumpent, hvoraf Newts plan om at lægge lokkemad ud til skabningen, der mindede meget om et næsehorn, gik i kludder, da han ved en fejl fik tabt/spildt al sin Erumpent-aroma ud over Jacob.
Denne moskusvæske havde den egenskab at tiltrække samt lokke skabninger tilbage i kufferten, men i stedet skete der det, at hun-Erumpent blev tiltrukket af Jacob, som omgående måtte stå på spring, idet hun løb efter ham. Ligeså løb Jacob vanvittigt hurtigt indtil han fandt et træ som han klatrede op i, hvorefter Newt kom ham til undsætning.
Referencer:
Fantastiske skabninger og hvor de findes (filmen).
Skrevet den 20.01.2023