Violet Tillyman

Fakta:
Født:
I eller før 1800-tallet
Død: Ukendt


Violet Tillyman er navnet på en heks, som engang forsvandt, da hun ville bruge susenetværket til, at tage hjem til sin mor. Hun var gift med en troldmand ved navn Albert Tillyman, som var lidt af en bølle.

Forsvundet i susenetværket
Tilbage i år 1855, havde Violet et slemt skænderi med sin mand, Albert. Efter skænderiet ville hun tage hjem til sin mor, og derfor forsvandt hun ind i pejsen, mens hun græd og hikkede. Når man skal bruge susenetværket, er det vigtigt at man tydelig i sin udtale af destination, og det var Violet formentlig ikke, eftersom hun var påvirket af skænderiet.

Der gik flere uger, uden Albert hørte fra Violet. Eftersom der ikke var nogen rene gryder i huset eller flere rene sokker, besluttede Albert, at det var på tide, at hans kone kom hjem igen. Af den årsag tog han hen til Violets mor, som dog fortalte ham at hun slet ikke havde hørt fra Violet, og at hun aldrig dukkede op den dag. I første omgang var Albert ikke overbevist, men efter at have gennemsøgt huset, måtte han erkende at Violets mor havde fortalt sandheden.
Siden Violet var forsvundet, prøvede de at lede efter hende med både plakater og artikler i Profettidende, men Violet dukkede dog ikke op, og der var ikke nogen der havde set hende komme ud af nogen pejse.

Hele episoden med Violets forsvinding gjorde, så folk i en lang periode ikke turde at bruge susenetværket, af frygt for at det samme skulle ske for dem - Albert turde heller ikke at bruge det, og gjorde det derfor ikke resten af sit liv. Albert måtte muggent tage tilbage til sit hjem, og lære rengøringsbesværgelser.

Violets tilbagevenden
Der skulle gå hele 20 år, før Violet igen dukkede op. Hun dukkede desuden først op efter, at Albert Tillyman var død. Det viste sig, at hun ikke var forsvundet ud i ingenting, men i stedet var dukket op i en pejs hos en flot troldmand ved navn Myron Otherhaus, og som boede i Bury St Edmunds i England. Det havde været kærlighed ved første blik mellem de to, hvilket førte til, at de fik 7 børn sammen.

Opdateret d. 20.07.2019