Linfred af Stinchcombe

Fakta

Død: Før 31. oktober 1981
Seneste beskæftigelse: Gartner og eliksirmager


Linfred havde kælenavnet: Potteplanteren eller på engelsk: The Potterer. Han blev født i det 12. århundrede og var en troldmand og en banebrydende eliksirmager, der tilskrives opfindelsen af mange medicinske eliksirer. Han siges at være stamfaderen til Potter-familien.

Han boede i landsbyen Stinckcombe, Gloucestershire, hvor han var kendt for at være en excentrisk og distræt mand. Men ikke desto mindre var han en vellidt mand blandt muggler naboerne, da han ofte hjalp dem med remedier mod diverse sygdomme og lidelser. Han bryggede eliksirerne med urter dyrket i egen have.

Mugglerne fattede ingen mistanke om Linfreds magiske evner, og tilskrev ham bare som en sjov, underlig men elskelig mand, der nød at bruge tid i sin have. Dette gav ham kælenavnet Potteplanteren, som senere blot blev til Potter.

Eftersom ingen kendte til hans magiske evner, kunne Linfred eksperimentere i fred på sine eliksirer. Han er bl.a. opfinderen bag det, der nu er kendt som Skeleto-fix og Kvik-op eliksiren. Han solgte disse eliksirer til andre hekse og troldmænd og optjente i den forbindelse en god sum penge.

Linfred havde 7 børn, og alle fik en betydelig mængde guld ved hans død. Hans ældste søn; Hardwin Potter blev gift med Lolanthe Peverell.


Senest opdateret d. 05.06.2026