Havenisse

Fakta:

Klassifikation: XX
Findes i: Nordeuropæiske og amerikanske haver
Hudfarve: Brun
Øjenfarve: Sorte
Højde: Op til 30 cm


Havenisser er små irriterende væsner, som bosætter sig i huler i britiske og amerikanske haver. De vokser sig kun op til at være omkring 30 cm høje. Havenisser er oftest brune med hoveder, der ser ud til at være alt for store til deres kroppe. Det gør, at de ligner kartofler med ben. Derudover har havenisser skarpe tænder, og har en tendens til at bide i ting og folk omkring sig, hvis de bliver provokeret. Deres fødder er hårde og knoldede.

Disse væsner bor i små huler i magikeres haver, hvor de graver planterødder op og spiser dem. Derfor er de ofte til stor gene for magikerne, hvis haver de bosætter sig i. Når de graver i jorden, laver de dynger af jord, som minder meget om et muldvarpeskud. Dog er det muligt at skaffe sig af med disse uønskede væsner. Den mest udbredte metode til at skille sig af med havenisser, er ved at tage fat i havenissens ankler, og snurre den rundt til den bliver rundtosset, hvorefter man kaster den så langt væk som man kan, og håber på, at den ikke kan finde tilbage. Dette kaldes at nisselue.
Som alternativ kan man også sætte jarveyer ud i sin have, da jarveyen er kendt for at jage havenisser. Men denne metodes ses ofte som brutal.

Udover planterødder, så spiser havenisser også orme og Bertie Botts multismagsbønner.
Ifølge Xenophilius Lovegood har havenissespyt mange brugbare egenskaber, blandt andet mener han, at det øger ens kreativitet. Derudover siger han også, at deres korrekte navn er Gernumbli gardensi.

Historie:
I løbet af skoleåret 1990-1991 underviste Bill Weasley sine 7. års elever i Forsvar mod Mørkets Kræfter, om disse nisser, og hvordan man håndterede dem, i en af hans natlige fritidstimer.
I sommeren 1992 lærte Harry Potter af Weasley familien, hvorrdan man nisseluer.
I sommeren 1994 brugte Weasley familien dem som pynt til jul.
I løbet af skoleåret 2008-2009 handlede en af Rubeus Hagrids lektioner i Magiske Dyrs Pasning og Pleje om, hvordan man besejrede disse nisser.

Referencer:
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes

Opdateret d. 29.05.2022