Arthur Weasley
Fakta
Født: 6. februar, 1950
Blodstatus: Fuldblod
Kollegie: Gryffindor
Seneste beskæftigelse: Leder for Kontoret for Sporing og Konfiskering af Ulovlige Forsvarsbesværgelser og Talismaner
Skuespiller: Mark Williams
Arthur Weasley var en britisk troldmand født til forældrene Septimus Weasley og Cedrella Weasley (Née Black). Han havde to brødre og fik senere 7 børn selv med sin kone Molly Weasley (Née Prewett). Han arbejdede i Ministeriet for Magi, hvor han først var leder for Kontoret for Misbrug af Mugglergenstande og blev senere forfremmet til leder for Kontoret for Sporing og Konfiskering af Ulovlige Forsvarsbesværgelser og Talismaner.
Udseende
Ligesom resten af Weasley-familien havde Arthur rødt hår. Derudover bar han briller og havde blå øjne.
Historie
Arthur startede på Hogwarts i år 1961, hvor han blev fordelt til Gryffindor-kollegiet. Gennem sin skoletid mødte han Molly Prewett, som gik på samme kollegie. De blev begge opdaget i natterend sammen på et tidspunkt gennem deres skoletid af den daværende pedel, Apollyon Pringle.
Kort efter de dimitterede fra Hogwarts blev Arthur og Molly gift, hvilket blev en smule forhastet grundet Voldemorts begyndende vej til magt.
Der vides ikke meget om Arthurs deltagelse i den første troldmandskrig, men under krigen fik ægteparret deres 7 børn; Bill, Charlie, Percy, Fred, George, Ron og Ginny Weasley.
På et ukendt tidspunkt efter sin dimission fra Hogwarts begyndte Arthur at arbejde i Kontoret for Misbrug af Mugglergenstande, som han også blev leder for. Dette job brugte han også til at gøre det lovlig for ham selv at eje den flyvende Ford Anglia, så længe han ikke havde intention om at flyve den. Bilen var en del af hans samling af mugglergenstande, som han fandt yderst fascinerende. Denne Ford Anglia var selvsamme bil som Ron, Fred og George lånte til at bryde Harry ud af sit hjem i Ligustervænget i 1992, og som Ron og Harry senere samme år brugte til at flyve til Hogwarts i. Sidstnævnte episode endte dog i, at Arthur fik en advarsel på arbejdet.
I 1993 vandt Arthur en sum penge fra et lotteri i Profettidende og brugte dem på en tur til Egypten med hele familien for at besøge sønnen Bill.
I sommeren 1994 havde Arthur formået at skaffe billetter til sin familie, Harry og Hermione til årets verdensmesterskab i quidditch, da han havde hjulpet Ludo Ludomands bror, Otto. Efter de om aftenen til verdensmesterskaberne kom tilbage til deres telt begyndte dødsgardisterne at skabe ravage, hvortil Arthur, sammen med Bill, Charlie og Percy, gik ud for at bekæmpe dem.
Arthur var også blandt de ministerielt ansatte der transfererede sig til lokationen, hvor Morsmordre var blevet kastet for at lamme bagmanden, som dog allerede var forsvundet da de dukkede op.
Da Arthur i 1995 hørte omkring Voldemorts tilbagevenden valgte han at slutte sig til den anden Fønixorden, da han forudså den kommende krig. Samme sommer kom Arthur også i et stort skænderi med sin søn, Percy, da Percy havde fået job som ministerens assistent, hvilket Arthur blot så som om Ministeriet ønskede en spion i Weasley-familien. Efter flere fornærmelser endte skænderiet med, at Percy flyttede ud.
Efter at Harry skulle i retten for sit brud på det internationale hemmelighedsdekret, fulgte Arthur ham til Højmagiratet.
Da Arthur en aften skulle stå vagt i Profetiernes Hal blev han angrebet af Nagini, hvilket Harry så gennem sin mentale forbindelse med Voldemort. Harry nåede derfor at alarmere Dumbledore, hvilket gjorde at Arthur nåede at blive reddet og overlevede angrebet.
Efter at Ministeriet endelig indså at Voldemort var genopstået, blev Arthur forfremmet til leder for Kontoret for Sporing og Konfiskering af Ulovlige Forsvarsbesværgelser og Talismaner, hvor han havde over 10 ansatte under ham.
Ministeriet valgte også at sætte Vindelhuset under højeste niveau af sikkerhed i et forsøg på at beskytte Harry, da han skulle opholde sig der over sommerferien.
Da Harry senere fortalte Arthur om sin mistanke om, at Draco Malfoy havde tilsluttet sig dødsgardisterne, søgte Arthur personligt Malfoy Landstedet igennem for mørke objekter. Senere samme år sendte Arthur et brev til Ron, hvori han bad ham fortælle Harry, at hans mistanker havde været korrekte.
Efter kampen i Astronomi-tårnet dukkede Arthur og Molly kort efter op for at se til deres søn, Bill, som var blevet hårdt skadet af Fenris Gråryg. Kort derefter var hele Weasley-familien også til stede under Albus Dumbledores begravelse.
Sommeren derefter deltog Arthur også i planen om at forklæde sig som Harry i flugten fra Ligustervænget, hvor han fløj med sin søn, Fred.
Den 1. august 1997, da Bill og Fleur Weasley blev gift, blev alle brylluppets gæster advaret af Kingo Sjækelbolts patronus om, at ministeriet var faldet. Harry, Ron og Hermione flygtede hurtigt efter til Grumsted Plads Nr. 12, hvor de blev mødt af Arthurs patronus, som tog form af en væsel, som fortalte at hele familien Weasley var i sikkerhed.
Da Voldemort kom til magten og overtog ministeriet fik Arthur blandt mange andre statussen som “blodforræder”, hvilket betød at han var under streng overvågning af ministeriet. Arthur gjorde dog sin utilfredshed overfor de nye anti-muggler initiativer meget klare.
Under kampen om Hogwarts ankom Arthur til skolen for at deltage i kampen. Percy ankom også lige i tide for at undskylde til Arthur og resten af familien, hvorefter han hjalp dem med at kæmpe mod Voldemort. Sammen formåede Percy og Arthur at besejre Pius Thicknesse.
Lige som mange andre havde Arthurs boggart form af Lord Voldemort.
Referencer
- Harry Potter og De Vises Sten
- Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
- Harry Potter og Fangen fra Azkaban
- Harry Potter og Flammernes Pokal
- Harry Potter og Fønixordenen
- Harry Potter og Halvblodsprinsen
- Harry Potter og Dødsregalierne
Opdateret d. 30.11.2023