Alice Longbottom
Fakta:
Blodstatus: Fuldblod
Seneste beskæftigelse: Auror
Skuespiller: Lisa Wood
Alice betyder ‘Den ophøjede’.
Alice Longbottom var gift med Frank Longbottom, og sammen havde de sønnen Neville Longbottom. I sine unge dage gik Alice på Hogwarts. Hun blev en meget dygtig og god auror, hvilket hendes mand også var.
Alice Longbottom var medlem af den originale Fønixorden. Her var hun med til at kæmpe imod Lord Voldemort og hans følge, da den første troldmandskrig var i udbrud.
Alice og hendes mand, Frank Longbottom, var ofre for den værste tortur-besværgelse. Bellatrix Lestrange udførte, sammen med nogle andre dødsgardister, Doloroso-besværgelsen på Alice og Frank Longbottom. Dette blev gjort, fordi Bellatrix gerne ville have nogle oplysninger ud af dem, men selv ved at torturere dem, ville de intet sige - de var loyale til det sidste. Det endte dog med at Alice blev skør af torturen og indlagt på Skt. Mungos Hospital for Magiske Kvæstelser, hvor hun boede med sin mand, der også var blevet skør. De kan ikke huske deres søn Neville Longbottom, da ulykken skete, mens han var ganske spæd, dog besøger han dem ofte.
Man hører ikke så meget om Alice Longbottom i bøgerne. Hun er omtalt i Harry Potter og Fønixordenen, kapitel 35, hvor Bellatrix Lestrange fortæller, at hun pinte Nevilles forældre til vanvid.
I Harry Potter og Dødsregalierne, kapitel 36, er Alice Longbottom også omtalt ganske kort, dog ikke ved navn. Her fortæller Bellatrix Lestrange til Lord Voldemort, at Neville er søn af de to aurorer, Alice og Frank.
Referencer:
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Dødsregalierne
Sidst opdateret 21.11.2023