Fakta

Opfundet: 1994
Opfinder: Dolora Nidkjær

En blodpen er et mørkt objekt, som bliver anvendt til at torturere folk. Den kræver ikke blæk, da den fungerer således, at den trækker blod fra personen som bruger den. Blodpennen blev opfundet i år 1994 af Dolora Nidjær, som arbejdede for Ministeriet for Magi, på daværende tidspunkt.
Det som man skriver med denne fjerpen, vil blive indgraveret på personens håndryg, når man skriver med den. Det blod som ville komme fra det åbne sår på hånden, bliver på magisk vis overflyttet til fjerpennen, som bruger dette blod som blæk på papiret. Når man er færdig med sin linje, lukker såret sig igen. Huden over såret ser rødt og irriteret ud, og når man skriver igen, vil såret åbne sig på ny. Jo mere man skal skrive med blodpennen, jo værre et sår vil man ende med. Fjerpennen er lang, tynd og sort, med en meget skarp form. Ud over at blive brugt til afstraffelse, mener man også at denne fjerpen kan anvendes til at lave en bindende blodpagt.

Dolora Nidkjær benyttede dem på Hogwarts under Harry Potters 5. år i år 1995 til 1996, hvor hun besad posten som Forsvar mod mørkets kræfter professor, og agerede som høj inkvisitor på Hogwarts. Det var en metode som hun benyttede for at straffe elever, som havde mishaget hende. Hun gav dem eftersidning, hvor de skulle skrive linjer med denne fjerpen. Det er en meget grotesk og gammeldags måde for afstraffelse, som påpeget af Professor Minerva McGonagall.

Harry Potter var en af de første og mest hyppige personer personer, til at være underlagt straf via. denne fjerpen, da han ofte modsagde sig Nidkjær gennem undervisningen og gennem sin fastholdenhed om at voldemort var vendt tilbage, hvilket Ministeriet for Magi, nægtede at tro på. Harry brugte blodpennen under mange eftersidninger, som strakte sig fra kl 19:00 til langt over midnat, indtil arrene på håndryggen tydeligt viste ”jeg må ikke lyve”.

For at lindre Harrys sår fra blodpennen, som han havde fået efter eftersidningen, forberedte Hermione Granger en mikstur lavet af mørtlapudtræk. Lee Jordan var også en af de elever, som blev tvunget til at gøre brug af blodpennen, for at gøre grin med uddannelsesdekret nr. 26.

Derudover var der også mange andre elever, som blev straffet med eftersidning, for deres brug af skjulkeslikposer, hvor de påstod at de havde Nidkjær-syge. Hun kunne ikke kunne finde ud af deres hemmelighed for at blive syge, på grund af at man blot skulle spise det der gjorde en syg, og blive rask igen. Det vides dog ikke, om hun brugte blodpennen til at straffe eleverne under denne eftersidning. På trods af at hun fejlede i at finde ud af grunden til deres symptomer, blev hun nødt til at lade eleverne smutte fra undervisningen i store grupper, på grund af effekten af skulkeslikposerne.

Medlemmerne af Dumbledores Armé blev også straffet med denne fjerpen, efter de blev opdaget af inkvisationspatruljen og Nidkjær.

I Harry Potter og Halvblodsprinsen bliver der referereret til arret som blodpennen er skyld i, da han snakker med Rufus Scrimgeour, i juleferien, hvor Scrimgeour anmoder om han vil være ministeriets talsmand i kampen mod Voldemort. Han prøvede at påvirke Harry på forskellige måder til at støtte Ministeriet for Magi, være med til at skabe en illusion om at Ministeriet håndterede tingene godt. Harry endte med at vise Scrimgeour arret fra blodpennen, som stadig viste ”jeg må ikke lyve”, da han ikke ville støtte et ministerium, som straffede de forkerte folk og agerede som de gjorde.

Referencer:

Harry Potter og Føniksordenen, kapitel 15

Harry Potter og Føniksordenen, kapitel 25
Pottermore

Opdateret 08.08.2023