Arcturus Black III

Fakta

Født: 1901
Død: 1991
Blodstatus: Fuldblod
Kollegie: Formodentlig Slytherin


Arcturus Black III blev født i 1901 som fuldblodstroldmand og medlem af slægten Black. Han var den ældste søn af parret Sirius Black II og Hesper Gamp. Arcturus var dermed storebror til Lycoris og Regulus Black.

Arcturus blev gift med Melania Macmilla og sammen fik de børnene Lucretia og Orion. Orion giftede sig med Walburga og fik drengene Sirius og Regulus, hvilket gjorde ham til farfar. Lucretia blev gift med Ignatius Prewett, men fik ingen børn.

Arcturus modtog på et tidspunkt Merlinordenen af første grad for at have støttet ministeriet gennem hårde tider. Sirius, hans barnebarn, mente, at han modtog denne, da han havde betalt en masse guld til Ministeriet for Magi.

Arcturus døde i 1991.

Referencer

  • Harry Potter og Fønixordenen

Opdateret d. 30.11.2023