James Sirius Potter

Fakta:
Født:
Mellem den 1. september 2003 og den 31. august 2004
Død: Ukendt
Skuespiller: Tom Milligan


James Sirius Potter blev født mellem den 1. september 2003 og den 31. august 2004. Han var en engelsk halvblodstroldmand og såmænd også Harry og Ginny Potters ældste barn. James var storebror til den to år yngre Albus Severus og den fire år yngre Lily Luna. Ron Weasley og Hermione Granger fik æren af at kunne kalde sig for hans gudforældre.

James Sirius var opkaldt efter hans farfar, James Potter, og hans fars gudfar, Sirius Black. Derudover begyndte han så på Hogwarts i år 2015, hvor han selvfølgelig blev placeret på Gryffindor.


Tidligt i hans liv
James Sirius Potter blev først og fremmest født omkring år 2004 til forældrene Harry og Ginny Potter. Drengen var opkaldt efter sin farfar og sin fars gudfar.

James og resten af hans familie var i 2014 til Verdensmesterskaberne i Quidditch i den patagoniske ørken. Harry Potter havde selv sørget for at introducere James og hans bror, Albus, til det bulgarske holds søger, Viktor Krum, et par dage før kampen. Hele James’ familie, med undtagelse af hans mor dog, støttede det bulgarske hold til Verdensmesterskaberne.

Albus væltede næsten ud over kanten i VIP-boksen, da Goncalo Flores scorede det første mål i kampen, hvilket James grinede af. Rita Rivejern, der dækkede kampen for Profettidende, kom så frem til, at James måske havde skubbet ham, siden han grinede af episoden.


Årene på Hogwarts
James begyndte sit eventyr på Hogwarts den 1. september 2015, hvor han til ingens overraskelse selvfølgelig blev sorteret til kollegiet Gryffindor.

Allerede to år efter så man ham tage til Hogwarts sammen med Albus, der startede på første årgang, mens James så selv startede på tredje årgang. Det betød selvfølgelig også, at han igennem sin tid på Hogwarts gik der sammen med Victoire Weasley, Rose Granger-Weasley og Scorpius Malfoy, selvom de dog gik på forskellige årgange.


Personlighed
James kunne sagtens sammenlignes med selveste Ron Weasley. De ejede begge totalt dårlig timing og havde en tendens til at blande sig i andres kærlighedsliv. Det kunne også menes, at han havde arvet sin gode humor fra Fred og George Weasley.

James mindede dog også meget om de to, som han var opkaldt efter. Han var nemlig også lidt af en ballademager. James var derudover også meget drillende, hvilket især var noget, der gik udover Albus. James manglede heller ikke selvtillid.


Ejendele

Røverkortet
Røverkortet blev lavet af James’ farfar og hans venner, da de selv gik på Hogwarts. Harry ejede Røverkortet, men James stjal det på et tidspunkt fra hans skrivebord.

Tryllestav
Inden James startede på Hogwarts, fik han selvfølgelig også fat i en tryllestav, som han højst sandsynligt købte i Ollivanders. Alt andet om hans tryllestav er dog ukendt.

Ugle
Da man ser James stige ombord på Hogwartsekspressen, havde han en ugle med sig.

Usynlighedskappen
Før James startede på sjette årgang, gav hans far ham Usynlighedskappen. Lillebroren stjal dog denne fra James’ kuffert i løbet af året.

Kam
Dette var en kam, som han havde fået af Ron. Kammen var højst sandsynligt bare et spøg og skæmt produkt, da den farvede hans hår pink.


Referencer
Harry Potter og Det Forbandede Barn

Opdateret d. 24.02.2021