Victoire Weasley

Fakta:
Født:
2. maj i starten af 2000'erne
Død: Ukendt


Victoire Weasley er navngivet efter den dag, hun er født på, nemlig jubilæet for Kampen om Hogwarts d. 2.maj 1998. Victoire betyder nemlig "sejr" på fransk.
Victoire er det ældste barn af Bill og Fleur Weasley. Hun har to søskende, Dominique og Louis Weasley, og har desuden willie-blod i årerne.

Victoire begyndte på Hogwarts i starten af 2010'erne. Hun deltog i Verdensmesterskaberne i Quidditch i 2014 sammen med sin familie, hvor Rita Rivejern rapporterede, at hun blev set kysse med Teddy Lupus. Rita Rivejern kunne også fortælle, at de to virkede mere interesseret i at tale sammen end at se Bulgarien-Brasilien kampen. Under kampen byttede Bill og Victoire pladser og Bill insisterede på, at datteren så kampen.
James Potter så også Victoire og Teddy kysse på Kings Cross Station, da han skulle afsted til Hogwarts d. 1. september 2017. Lily Potter sagde, at hun håbede at Victoire og Teddy blev gift, så Teddy kunne blive en rigtig del af Weasley-Potter familien.

Referencer:
Harry Potter og Dødsregalierne

Opdateret d. 26.09.2023