Dedalus Diggle

Fakta:
Født:
Før 1964
Død: Ukendt
Skuespiller: David Brett


Første gang vi hører Dedalus Diggle omtalt, er det McGonagall, der bemærker at det sikkert var Dedalus der stod bag ”stjerneskuddene helt oppe i Kent”, som mugglerne havde lagt mærke til. Dette var kort efter Voldemorts fald i 1980. McGonagall tilføjede også, at Dedalus aldrig havde været for kløgtig. Dedalus var dog et aktivt medlem af Fønixordenen, der kæmpede mod Voldemort.

Dedalus beskrives som en lille mand med lilla hat. Han bukkede engang for Harry, da Harry var ude på indkøb med Petunia og Dudley i et indkøbscenter.

Senere mødte han også Harry, da Harry besøgte Den Utætte Kedel med Hagrid i 1991.

Efter Voldemort kom tilbage i 1995, blev Dedalus igen en del af Fønixordenen. I sommeren 1995 var han med til at eskortere Harry fra Ligustervænget til Fønixordenens hovedkvarter på Grumsted plads nummer tolv.

I sommeren 1997 var Dedalus, sammen med Hestia Jones, med til at bringe Dursley-familien i sikkerhed, da Harry skulle forlade Ligustervænget kort tid før hans 17-års fødselsdag. Dedalus havde her en lommeur, der råbte at de skulle skynde sig, hvis de skulle overholde tidsplanen.

Referencer:
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Dødsregalierne