Dudley Dursley

Fakta:
Født:
23. juni 1980
Død: Ukendt
Skuespiller: Harry Melling


Dudley Dursley var søn til Petunia Dursley og Vernon Dursley, og dermed også fætter til Harry Potter. Han boede på Ligustervænget nummer 4, og ligesom sin far skulle han efter sommerferien i 1991 gå på privatskolen Smeltings, som hans far også havde gået på.
Skoleuniformen på Smeltings var rødbrune jakker, orange knæbukser, flade stråhatte og skolestokke.


Om navnet:
Navnet Dudley kan oversættes til “Fra engen”.
Der er derudover en by i West Midlands county i England, hvor det er muligt at J. K. Rowling har taget navnet fra.

Efternavnet Dursley kommer fra byen Dursley i Gloucestershire, England.


Udseende:
Dudley beskrives som værende omkring fire gange større end Harry Potter. Han lignede sin far, Vernon, en del. Han havde næsten ikke nogen hals, var tyk og fed, og så havde ham små, vandblå øjne. Ansigtet var lyserødt og bredt. Hvad angik hans hår var det lyst og kraftigt.
Petunia mente, at han lignede en af Rafaels engle, mens Harry mente, at han lignede en gris med paryk.
Han var i 1994 stort set i vægtklasse med en spækhugger, og hans skole (Smeltings) kunne ikke længere levere knæbukser i hans størrelse til skoleuniformen.


Personlighed:
Dudleys personlighed bar præg af at være forkælet. Han fik altid, hvad han pegede på. Han var selvisk og manipulerende, og kunne finde på at blive sur blot fordi der ikke var nok gaver. Han var krævende, og kunne næsten altid få sine forældre til at give ham, hvad han ville have. Da Harry var nødt til at komme med til zoo på Dudleys fødselsdag, græd han krokodilletårer.
Han kunne finde på at mobbe dem, som var svagere end ham selv. I 1995 kunne han finde på at kaste sten efter biler og børn og ryge på gadehjørnerne sammen med sit slæng, selvom han løj overfor sine forældre, og fortalte at han var ude til te.
Personlighedsmæssigt formåede han dog at ændre sig efter et dementorangreb, hvor han fik set sig selv som den han i virkeligheden var. Det fik ham efterhånden til at fortryde sin behandling af Harry Potter.


Familien:
Dudleys forældre var Petunia og Vernon. Han blev generelt meget forkælet af dem, og fik altid det han ville have. Af Petunia blev han ofte kaldt kælenavne. For eksempel kaldte hun ham “Pussenussebasse” i 1991, da hun lovede ham, at hun ikke ville lade Harry ødelægge hans fødselsdag, og da han kom hjem efter dementorangrebet i 1995 kaldte hun ham “Diddy”.

Han var desuden fætter til Harry Potter, som han aldrig behandlede særlig pænt. Han mobbede Harry meget gennem deres barndom, og ville for eksempel ikke have haft ham med i zoo til sin fødselsdag i 1991. Det var først efter Harry reddede ham fra et par dementorer i 1995, at Dudley begyndte at fortryde sin behandling af Harry.
I 2017 var deres forhold til hinanden relativt godt, hvor de faktisk besøgte hinanden og lod deres børn lege sammen.
Han fik også noget familie gennem Harry, som giftede sig med Ginny Weasley og fik tre børn, James, Albus og Lily Potter.

Da Dudleys mor, Petunia, døde, fandt Dudley det tæppe, som Harry var blevet pakket ind i, da han var baby, og var blevet efterladt foran hoveddøren. Dudley endte med at sende tæppet til Harry.


Vi hører om ham i:
Vi hører om Dudley i alle Harry Potter bøgerne.

De Vises Sten:
I 1991 havde Dudley fødselsdag. Det var tydeligt at se, at han var forkælet, fordi Dudleys fødselsdagsgaver fik spisebordet til nærmest at forsvinde under dem.
Selvom Dudley fik mange gaver, var han meget sur over antallet. Han kiggede anklagende på sine forældre og sagde, at de seksogtredive gaver var to færre end han havde fået sidste år. Det viste sig dog, at han ikke havde talt tante Marthas gave med, men var alligevel rød i ansigtet over, at han kun fik syvogtredive gaver. Det var først i orden, da Petunia lovede ham, at de havde tænkt sig at købe to gaver mere, så det ville blive niogtredive i alt.
Han fik blandt andet et nyt tv-apparat, en ny computer og en racercykel, som Harry ikke forstod at Dudley havde ønsket sig, siden han ikke kunne fordrage motion. Derudover fik han også et guldarmbåndsur, seksten computerspil, et fjernstyret modelfly, et videokamera og alt det andet.

I anledningen af sin fødselsdag skulle Dudley i zoo. Det var egentlig meningen at Harry skulle passes af fru Figg, men da hun havde brækket sit ben, kunne dette ikke lade sig gøre. Dudley begyndte at græde krokodilletårer, da der pludselig var udsigt til, at de blev nødt til at tage Harry med i zoo, fordi han ikke ville have ham med.
Under zoo-turen gik de ind til nogle krybdyr, hvor de gik hen og kiggede på den største slange. Han ville (klynkende) have sin far til at få slangen til at bevæge sig, men da det ikke kunne lade sig gøre, syntes han at der var kedeligt. Han gik først tilbage til slange, da den begyndte at bevæge sig (efter Harry var begyndt at snakke til den), og lænede sig op mod glasset, sammen med sin ven Perry Polkiss. De sprang tilbage under høje rædselsskrig, da glasruden forsvandt (DVS2).

I hytten på klippen fik Dudley en grisehale af Hagrid. Det fik ham til at hvine som en gris (DVS4).


Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer:
Da de sad og spiste morgenmad i sommeren 1992, sagde Dudley til Harry at han skulle stikke ham stegepanden, fordi han ville have mere bacon. Harry sagde dog, at han først skulle sige de magiske ord, hvilket fik Dudley til at gispe og falde ned fra stolen. Det fik væggene til at ryste, fordi han faldt med et brag.
Samme dag skulle de have en rig entreprenør og hans kone til middag, og Vernon bad alle om at gennemgå planen og deres positioner. Klokken otte skulle Dudley vente ved døren og åbne den for dem. Et kvarter over otte skulle han spørge om han måtte vise fru Mason ind i spisestuen.
Senere gik han ud til Harry og fortalte, at han vidste at det var Harrys fødselsdag. Han drillede ham med, at han ingen gaver eller lykønskninger havde fået, og spurgte om han måske slet ikke havde nogen venner på “det der tossested” (HK1).


Harry Potter og Fangen fra Azkaban:
I sommeren, 1993, var der kommet et nyt tv-apparat i køkkenet, hvor Dudley, Petunia og Vernon sad og så tv. Apparatet var kommet efter Dudley havde fortalt, at han ikke brød sig om at skulle gå den lange vej fra køleskabet og ind til tv-apparatet i stuen.


Harry Potter og Flammernes Pokal:
I 1994 kom Weasley familien til Ligustervænget nummer 4 for at hente Harry. De benyttede sig af Susenetværket, og da de skulle hjem igen kom Fred Weasley til at tabe noget slik. Dudley spise noget af slikket, som viste sig at være en tungeslaskerkaramel, hvorfor hans tunge havde forvandlet sig til en lang, lilla, slimet tingest, der stak ud af hans mund (FP4).

Harry Potter og Fønixordenen:

Senere i sine teenageår blev Dudley meget mere muskuløs. Han nøjedes ikke længere med at være efter Harry, men mobbede alle der var mindre end ham, og ikke kunne forsvare sig selv, sammen med sin bande, der kaldte ham Store D. En aften i 1995 da Dudley og Harry begge var udenfor, og Harry havde haft trukket sin tryllestav, blev der pludselig mørkt og koldt, fordi dementorerne havde fundet frem til Harry. Dudley, som var sikker på at det var Harrys værk, slog Harry ud af balance og begyndte at løbe. Det betød dog at han løb direkte mod dementoren, og han stødte mod et hegn. Efter Harry havde jaget en dementor væk, var der en der sænkede sig over Dudley, og som skulle lige til at kysse ham. Harry bekæmpede den med Expecto Patronum (FO1).

Da Dudley og Harry kom tilbage til Ligustervænget nummer 4, nikkede Dudley da hans far spurgte, om Harry havde brugt sin tingest (FO2).


Harry Potter og Dødsregalierne:
I sommeren 1997 var Dursley familien nødt til at gå under jorden, og komme under beskyttelse af Fønixordenen, fordi man regnede med, at Voldemort ville finde Harrys familie og torturere dem for at få informationer. De blev hentet af Dedalus Diggle og Hestia Jones. Dudley var til stede, da Harry endnu engang måtte forklare Vernon, at de blev nødt til at gå under jorden.
Efter samtalen kom hen på at der også var flere tusindvis af dementorer, sagde Dudley til sin far: “Far - jeg går med de der Ordensfolk”, hvilket Harry sagde var det første fornuftige Dudley havde sagt i sit liv.

Ved afskeden med Harry Potter, virkede Dudley næsten til at udvise en form for bekymring. Han spurgte ind til, hvorfor Harry ikke skulle med, hvilket overraskede begge hans forældre. Efter Vernon havde forklaret at Harry ikke ville med - og Harry havde bekræftet det - spurgte han i stedet ind til, hvor Harry så skulle hen. Det kunne hverken Vernon eller Petunia svare på. Efter en samtale mellem Harry og Hestia Jones sagde Harry at Dursley familien kun mente at han var besvær, hvorefter Dudley sagde “Jeg synes ikke, at du er til besvær”. Han sagde at Harry havde reddet hans liv, og inden han tog af sted, gav han Harry hånden (DR3).


Referencer:
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne


Opdateret d. 20.01.2023