Fakta:
Født: Før 1954
Død: Ukendt
Skuespiller: Richard Griffiths

Vernon Dursley var en muggler, som blev født på et eller andet tidspunkt før år 1954. Han var far til Dudley Dursley, gift med Petunia Dursley, og onkel til Harry Potter. Sammen med sin familie boede han på Ligustervænget nummer 4. De var en velstående familie der havde alt, hvad de kunne ønske sig. Han arbejdede som direktør i firmaet Grunnings, som fremstillede drilbor, og hans kontor befandt sig på niende etage. Grunnings begyndte han at arbejde på i 1968 eller tidligere. I sin ungdom gik han på Smeltings Akademiet, hvor også hans søn Dudley senere blev optaget.


Om navnet:
Ifølge J.K. Rowling er Vernon ganske simpelt blot et navn, som hun aldrig brød sig om.
Selve navnet Vernon er desuden fra et fransk efternavn, som betyder “Elletræ” på dansk.

For efternavnet Dursley, stammer det fra byen Dursley i Gloucestershire, England.


Udseende:
Vernon beskrives som en stor, tyk mand. Han havde et kæmpemæssigt overskæg, og derudover så havde han næsten ikke nogen hals. Overskægget og håret var sort. Han beskrives ofte som rødbedefarvet. Når han blev vred kunne han puste sig op og blive violet i ansigtet, eller have et fjæs som en gigantisk rødbede med overskæg.


Personlighed:
Som person tolererede Vernon ikke nogen slinger i valsen, og han gik meget op i, at alt skulle være normalt. Derudover var han meget stolt af selv at være normal. Med denne tankegang betød det også, at han ikke kunne fordrage folk der klædte sig mærkeligt på. Han var endda typen som kunne foragte folk, blot fordi de havde taget brune sko på til et sort jakkesæt. Tilsyneladende var han typen der gik op i, at man kørte i den rigtige bil, siden han kunne finde på at spørge folk om, hvilken bil de kørte i.
Han gik også meget op i sit arbejde, og fordi han ikke ville risikere ikke at kunne koncentrere sig om sine drilbor, så sad han altid med ryggen til vinduet.
Han nød tilsyneladende at brokke sig over ting. Det kunne blandt andet være regeringen, medarbejderne på drilbor-fabrikken eller banken. Hans yndlingsemne at brokke sig over var dog Harry. Derudover ønskede han tilsyneladende heller ikke at gøre noget der ville gøre Harry glad.


Familien:
Der vides ikke meget om den familie Vernon kommer fra, udover at det var en mugglerfamilie, og at det er derfra efternavnet Dursley stammer. Han havde en søster ved navn Marjorie Dursley.

Vernon mødte sin kone på jobbet, hvor Petunia havde fået et kontorjob. Efter de begge viste romantisk interesse i hinanden, tog Vernon Petunia med på en række af kedelige dates, hvor han primært talte om sig selv, samt sine forudsigelige idéer om verden.
Vernon friede til Petunia i sin mors stue, på en korrekt og helt traditionel vis; ved at gå på knæ. Petunia sagde ja med det samme.
Det var først efter deres forlovelse, at Petunia fortalte ham og sin søster. Det skete på en date, hvor de sad i Vernons bil, efter han havde købt en snack til dem efter en biograftur. På en tårevædet vis fortalte Petunia ham om sin søster. Selvom Vernon, som Petunia også havde forventet, var meget chokeret over nyheden, lovede han hende, at han aldrig ville holde det imod hende, at hendes søster var sådan en freak. Han tabte sin pølse, da Petunia i taknemmelighed kastede sig mod ham.

Da han første gang skulle måde Lily og James Potter, skete det på en restaurant. Vernon spurgte James, hvilken bil han kørte i, men i stedet for en bil, beskrev James sin kost. I løbet af mødet sagde Vernon også, at hekse og troldmænd måtte leve på dagpenge, hvorefter James måtte forklare om Gringotts og deres opsparing der, samt at pengene var lavet af guld. Aftenen endte med, at Vernon og Petunia stormede ud af restauranten, fordi Vernon blev vred, da han ikke kunne finde ud af, om James gjorde grin med ham.
Til brylluppets reception nægtede Vernon at tale med James. Han kaldte ham desuden en amatør tryllekunstner, mens James kunne høre det.

Efter Vernon og Petunia blev gift, flyttede de i 1977 til Little Whinging, Surrey. De flyttede ind i et hus på Ligustervænget nummer 4.
Begge gik de op i, at alt skulle være normalt, og derfor holdt de det også hemmeligt, at Petunias søster var en heks. Det var deres største skræk, at nogen skulle finde ud af det med Potter-familien.

Den 23. juni 1980 fik de sønnen Dudley Dursley. De forkælede ham rigtig meget, ved at give ham alt han pegede på, og give ham mulighed for en masse aktiviteter, som Harry Potter ikke måtte være med til.

Harry Potter blev de værger for efter Harrys forældres død. Eftersom Vernon var en person er gik meget op i at alt var helt normalt, gjorde han alt han kunne, for at skjule den magiske verden fra Harry Potter. Han bekymrede sig desuden ikke særlig meget om sin nevø, og håbede endda på, at Harry ville blive straffet, da han blev indkaldt til disciplinærhøring.


Vi hører om ham i:
Vernon hører vi om gennem alle Harry Potter bøgerne.

Harry Potter og De Vises Sten:
Første gang vi stifter bekendtskab med Vernon er en morgen, hvor Dudley stadig var så lille, at han skulle sidde i højstol. Det var på denne morgen, han ville få nogle tegn på noget mærkværdigt, men også en morgen der gav et tydeligt indblik i hans “normale hverdag”. Han gjorde sig klar til en arbejdsdag ved at klæde sig på og iføre sig sit mest kedelige slips, mens han nynnede. Han tog sin mappe klokken halv ni, tog afsked med sin familie, og satte sig ud i sin bil, for at køre af sted mod Grunnings, hvor han arbejdede som direktør. På køreturen følte han, at han så en kat læse et kort, men da han kiggede igen, var der ikke noget kort, hvorfor han måtte forsikre sig selv om, at det blot var det grådisede lys der spillede ham et puds. Han holdt dog alligevel øje med den gennem bakspejlet, hvor han så den læse skiltet, hvor der stod “Ligustervænget”, men forsikrede også her sig selv om, at katte ikke kunne læse. I stedet tænkte han på en stor ordre af drilbor.
På køreturen opdagede han flere mennesker iklædt kapper, og blev meget forarget over, at det ikke var unge mennesker, og at manden med en smaragdgrøn kappe så ud til, at være ældre end han selv var. Fra de meget forargede tanker slog tanken ham dog, at der måtte være et velgørenhedsarrangement i gang.
Han fik bange anelser, da han senere så flere kappeklædte mennesker, og overhørte dem have en samtale om familien Potter og sønnen Harry.
På vejen hjem var der en mand i kappe der omfavnede ham, efter at have fortalt at “Du-ved-hvem” var borte, hvilket han ikke brød sig om.
Efter Dudley var lagt i seng, sad Vernon og Petunia og så nyheder, hvor der blev rapporteret om usædvanlig adfærd fra uglerne. Grundet sine oplevelser i løbet af dagen, og hvad de havde hørt i nyhederne, spurgte Vernon ind til, om Petunia havde hørt noget fra sin søster, fordi han troede at det kunne have noget med hende og hendes familie at gøre. Det var dog en kort samtale, som sluttede med at Petunia kaldte Harry for et ganske rædsomt og simpelt navn, efter Vernon havde spurgt ind til, hvad han hed. Resten af aftenen blev der ikke talt mere om det. Inden han gik i seng, bemærkede han dog, at katten stadig sad udenfor.
Samme nat blev Harry Potter efterladt i en kurv på øverste trappetrin, foran hoveddøren til Ligustervænget nummer 4 (DVS1).

I 1991 da Dudley havde fødselsdag, ville de tage Dudley med i zoo. Det var meningen at Harry skulle have været passet af fru Figg, men da hun havde brækket sit ben, kunne det ikke lade sig gøre. De kunne ikke finde en løsning, og derfor var de til sidst nødt til at tage Harry med i zoo. Vernon turde ikke lade Harry sidde i bilen uden opsyn, fordi den var helt ny. Inden de tog afsted havde Vernon dog trukket Harry til side, og advaret ham om at han ville komme til at tilbringe sin tid helt frem til jul i pulterkammeret, hvis Harry lavede narrestreger.
I bilen på vej til zoo, fortalte Harry om en drøm med en flyvende motorcykel. Vernons havde et fjæs som en gigantisk rødbede med overskæg, da han brølede til Harry, at motorcykler ikke kunne flyve (DVS2).

Da der senere blev sendt et brev, som var adresseret til Harry Potter (endda til pulterrummet under trappen) flåede Vernon brevet ud af hånden på ham. Han kaldte på Petunia, da han så hvor brevet kom fra, og de valgte at brænde det. Han nægtede desuden at skrive tilbage til skolen, men ville hellere lade som ingenting. Han pointerede også, at han nægtede at “huse en af den slags”, og at de havde svoret “at udradere enhver tendens til den slags farlig nonsens”.
Hverken Petunia eller Vernon forstod, hvordan skolen kunne vide, hvor Harry sov. Vernon mumlede at de måtte have overvåget, spioneret eller måske forfulgt dem. Kort efter episoden, og efter Harry havde forsøgt at få sit brev, fortalte Vernon at Harry skulle flytte op på Dudleys andet værelse. Vernons smil så ud til at forvolde ham betydelige smerter.
Morgenen efter måtte han gøre sig umage for at være flink mod Harry. Endnu engang kom der et nyt brev, denne gang adresseret til “det mindste soveværelse i Ligustervænget nummer fire”, og Vernon sendte Harry op på sit værelse. Han ville ikke have, at Harry nogensinde skulle modtage et brev fra Hogwarts.
Flere breve begyndte at dukke op, og Vernon gjorde meget for, at Harry ikke skulle få fat i dem. Han sømmede brevsprækken til, i håb om at flere breve så ikke kunne blive leveret. Da der i stedet blot blev leveret tolv breve, som kom ind under døren, gennem dørens sider og gennem gæstetoilettets vindue, sømmede han brædder fast til både bagdøren og hoveddøren, efter brevene var blevet brændt.
Det hjalp dog ikke, da der blot kom fireogtyve breve om lørdagen. Disse var rullet sammen og gemt i hvert af de to dusin æg som mælkemanden kom med. Vernon forsøgte at ringe til postvæsenet, for at skælde nogen ud.
Da det blev søndag var han tydeligt udmattet, men lykkelig over at der ikke blev bragt post ud om søndagen. Lykken varede ikke længe, da et brev ramte ham i nakken efterfulgt af tredive-fyrre breve. Vernon besluttede sig for at de skulle rejse væk, da han havde fået nok af alle brevene. De tog til et dystert udseende motel i udkanten af en stor by. Her kom et par hundrede breve, og selvom Petunia foreslog at køre hjem, var Vernon fast besluttet på at komme væk fra brevene.
Det næste sted de tog hen, om mandagen, var en lille og elendig hytte på toppen af en klippe. Her var Vernon meget munter, fordi der var varslet storm, og han derfor var helt sikker på, at ingen ville kunne nå derud (DVS3).

Om natten, da de sov, og mens Harry talte ned til sin fødselsdag, bankede nogen (Hagrid) på døren. Vernon tog en riffel i hænderne. Han blev dog bleg, da Hagrid fandt ud af, at Harry intet vidste om sine forældre, og begyndte at tordne og brøle højt. Så snart Vernon fik kontrol på sin stemme, forsøgte han at forbyde Hagrid at fortælle Harry noget som helst.
Selv efter Hagrid havde givet Harry sit brev, forsøgte Vernon at forbyde Harry at tage af sted.
Vernon fik taget mod til sig og knyttede sine næver, og begyndte at snakke om, at Harrys forældre havde fortjent at blive udraderet, men modet forsvandt igen, så snart Hagrid rettede sin paraply mod ham.
Episoden i hytten på klippen endte med, at Vernon trak Petunia og Dudley med ind i hyttens andet værelse, mens han brølede, og Harry tog af sted sammen med Hagrid (DVS4).


Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer:
I sommeren 1992 blev Vernon meget vred på Harry, fordi han havde bedt Dudley om at sige de magiske ord, da han ville have bacon. Han ville slet ikke høre på Harry, da han forsøgte at forklare, at han blot mente, at Dudley skulle have bedt pænt.
Samme dag skulle de have en entreprenør og hans kone til middag. Vernon bad alle om at gennemgå planen og folks positioner. Klokken otte skulle han selv vise gæsterne ind i dagligstuen og præsentere Petunia. Han gik desuden meget op i at Harry skulle blive på sit værelse og være stille, fordi de to gæster ikke vidste noget om ham.
Denne dag opdagede Vernon også, at Harry ikke måtte bruge magi uden for Hogwarts, efter Dobby havde fået en budding til at svæve, og der blev sendt et brev til Harry om at en svæve-besværgelse var blevet udført på bopælen. Han opdagede det ved at læse brevet (HK1).


Harry Potter og Fangen fra Azkaban:
Da Dursley familien så tv i sommeren, 1993, blev der sendt en nyhedsudsendelse om en undvegen fange, Sirius Black. Vernon blev rasende over, at nyhedsoplæseren ikke havde fortalt, hvor fangen var undsluppet fra. Samme morgen fortalte han Harry at han skulle opføre sig pænt når tante Marge kom på besøg, og at der ikke skulle være noget hokuspokus i nærheden af hende.
Han virkede ikke interesseret i at underskrive Harrys tilladelse til Hogsmeade, og forsikrede Harry om at han ville blive til bankekød, hvis han kom til at røbe noget. Dog endte han med at indvillige i en aftale om at underskrive tilladelsen, hvis Harry kunne være overbevisende nok om, at han gik på Skt. Brutus’ Sikringsanstalt for Håbløst Kriminelle Mindreårige.

Da Harry ved et uheld kom til at puste tante Marge op, så hun begyndte at svæve, var han lige ved selv at lette, da greb en af hendes fødder, og forsøgte at trække hende ned. Marges hund, Ripper, bed ham i benet da den så det. Vernons bukseben var i blodige laser, da han kom ind i spisestuen og forsøgte at få Harry til at gøre hende normal igen.
Tilladelsen til Hogsmeade blev aldrig underskrevet. (FA2).


Harry Potter og Flammernes Pokal:
Dursley familien modtog i 1994 et brev fra Molly Weasley, hvor de inviterede Harry med til Verdensmesterskaberne i Quidditch. Vernon var ikke begejstret for, at hun havde puttet frimærker over hele kuverten på nær et lille felt foran, og sagde sammenbidt at postbudet havde bemærket det.
Da Harry spurgte om han måtte tage af sted var der tilsyneladende en rasende konflikt mellem Vernons to stærkeste instinkter. At give Harry lov til at tage af sted ville nemlig betyde to ting. På den ene side ville det gøre Harry glad, hvilket Vernon ikke ønskede. På den anden side ville det dog betyde, at de kunne slippe for Harry to uger tidligere end planlagt.
Han endte med at give Harry lov, men sagde også at Weasley familien selv måtte hente ham, og at Harry skulle blive hos dem resten af sommeren (FP3).

Da Weasley familien hentede Harry skete det gennem susenetværket. Vernon sagde til at begynde med ikke farvel til Harry, hvilket Arthur Weasley kommenterede på. Det endte med at han modvilligt sagde farvel, fordi Arthur stadig stod med sin stav i hånden (FP4).


Harry Potter og Fønixordenen:
Da Harry kom hjem med Dudley efter et dementorangreb, ville både Petunia og Vernon hellere høre på, hvad Dudley havde at sige. De var meget bekymrede fordi Dudley så syg ud.
Idet Harry fortalte dem at det var dementorerne, forstod Vernon ikke, hvad det var, og han kunne ikke finde ud af at sige deres navn. Han kaldte dem blandt andet Dementoider, Dementaler og Detonatorer.
Det var tydeligt, at Vernon ikke bekymrede sig om Harry. Da Harry modtog en forlængelse af sit brev fra Ministeriet for Magi, lød Vernon håbefuld, da han spurgte om de havde dømt Harry til noget, og om de havde dødsstraf. Efter Harry forklarede, at han var blevet indkaldt til en høring, svarede Vernon at så ville han ikke opgive håbet endnu, hvilket blev sagt ondskabsfuldt.
Han kaldte Lord Voldemort for Lord Voldesen, da de sad og snakkede om dementorerne og at Lord Voldemort var tilbage. Da de var færdige med at høre Harrys forklaringer udvidede hans violette ansigt sig, og han pustede sig op da han brølede at Harry skulle forlade huset, fordi han ikke ville have ham boende, hvis der var en galning efter ham. Efter en skråler til Petunia måtte hun dog fortælle, at Harry måtte blive. Det var ikke med Vernons gode vilje, hvor luften så ud til at sive ud, som af et gammelt bildæk (FO2).


Harry Potter og Dødsregalierne:
I 1997, om sommeren, måtte hele familien Dursley forlade Ligustervænget nummer 4, fordi man regnede med, at Voldemort ville finde Harrys familie og torturere dem for at få informationer. Derfor kom de under beskyttelse af Fønixordenen. De blev hentet af de to medlemmer Dedalus Diggle og Hestia Jones.
Han var mistænksom, og beskyldte Harry for, at det var et komplot for at få huset til sig selv. Han kaldte Lord Voldemort for “Lord Dims”, da han ville have forklaringen igen, og Harry måtte forklare for ham igen, hvorfor de var nødt til at gå under jorden.
Han endte med at overgive sig, og gå med til at gå under jorden, da Dudley sagde, at han ville tage med fønixordenen.

Vernon bekymrede sig ikke særlig meget omkring, hvad der ville ske med Harry. Ved afskeden skulle han lige til at ryste Harrys hånd, men skiftede mening i sidste øjeblik. I stedet for åbnede og lukkede han sin næve, og svang den frem og tilbage som en metronom. Han forlod stedet hurtigst muligt (DR3).


Referencer:
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne


Opdateret d. 23.12.2019