Mykew Gregorovitch
Fakta:
Født: 1909 eller før
Død: 2. september, 1997
Skuespiller: Rade Šerbedžija
Mykew Gregorovitch var en europæisk tryllestavsmager. Han er blandt andet kendt for at have lavet Viktor Krums tryllestav (FP18).
Under sin karriere som tryllestavsmager, blev Gregorovitch en ekspert indenfor sit fag, og han forsynede mange europæiske hekse og troldmænd med trofaste tryllestave. Garrick Ollivander, en anden tryllestavsmager, var ikke glad for Gregorovitchs arbejde, og de to var ikke enige i mange aspekter af arbejdet med tryllestave.
På et tidspunkt i sit liv kom Gregorovitch i besiddelse af Oldstaven. Da det gik op for ham, at det rigtig nok var Oldstaven, begyndte han at eksperimentere med den og prøvede at duplikere dens kræfter. I troen om, at det ville forbedre hans forretning og hans salg af tryllestave, begyndte han at starte et rygte om, at han var i besiddelse af en meget kraftfuld tryllestav. Som konsekvens af dette, hørte han en nat et indbrud foregå i sin forretning. Da han løb indenfor, nåede han at opdage en blond ung mand, der havde stjålet staven. Han kunne dog intet gøre for at stoppe ham, før vedkommende havde kastet en Lammer på Gregorovitch og forsvandt ved at springe ud af vinduet. Det viste sig at have været Gellert Grindelwald, men Gregorovitch levede aldrig længe nok til at få denne sandhed at vide.
Til trods for hans tab af Oldstaven, fortsatte Gregorovitch med sin forretning, og efter mange år gik han på pension.
Da Lord Voldemort hørte om Gregorovitchs rygter, startede han en få måneders lang jagt efter tryllestavsmageren, så han kunne komme i besiddelse af Oldstaven. Voldemort fandt ham til sidst og forlangte, at han gav ham tryllestaven, kun for at blive skuffet, da Gregorovitch fortalte, at han ikke længere var i besiddelse af den. Voldemort blev rasende og påstod, at Gregorovitch løj, hvorefter han brugte Legilimens for at kunne bekræfte sin påstand. Her fandt han mindet fra den aften, tryllestaven blev stjålet. Han forlangte at få at vide, hvem der havde stjålet staven, men som tidligere nævnt, vidste Gregorovitch det ikke. Voldemort indså, at han havde fået al nyttig information ud af stavmageren som han havde behov for og til trods for Gregorovitchs bønner, brugte Voldemort dræberforbandelsen på ham.
Det vides ikke, hvordan Gregorovitch så ud i sin ungdom, men da han døde, havde han kridhvidt hår og et tykt, busket skæg.
Ud fra sit praleri om at eje Oldstaven antydes det, at Gregorovitch var naiv og/eller grådig anlagt. Han virkede også meget uforsigtig, idet det var så let for Grindelwald at stjæle Oldstaven fra ham.
Referencer:
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Dødsregalierne
Opdateret d. 25.03.2020.