Penelope Clearwater
Fakta:
Født: Mellem 1. september 1975 og 31. august 1976
Død: Ukendt
Skuespiller: Gemma Padley
Penelope ’Penny’ Clearwater var en halvblods- eller mugglerfødt heks, der gik på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab i perioden 1987 til 1994, og som var sorteret til Ravenclaw-kollegiet. Hun var præfekt, og var kærester med Percy Weasley under deres skoletid. Hun havde langt, krøllet hår.
I sommeren 1992 modtog hun mange breve fra Percy Weasley, og de to mødtes i hemmelighed i løbet af hendes sjette skoleår. Hun mødte Harry Potter og Ron Weasley, der under påvirkning af polyjuice, lignede Vincent Crabbe og Gregory Goyle, mens de ledte efter Slytherins opholdsstue. Hun stolede ikke på dem, og fortalte at hun ikke kunne hjælpe dem, da hun var fra Ravenclaw.
I samme skoleår blev Hemmelighedernes Kammer åbnet. Da Hermione Granger fandt ud af, at monsteret i kammeret måtte være en basilisk, skyndte hun sig ned ad gangen for, at informere sine venner. Her løb hun ind i Penelope. De to brugte Penelopes spejl til at navigere sig gennem gangene. De stødte på basilisken og blev forstenede af, at møde dens blik gennem spejlet. Percy blev meget berørt over dette, men Penelope blev sammen med Hermione og de andre genoplivet af mandrakeliksiren. I slutningen af året blev hende og Percy opdaget i at kysse i et tomt klasselokale af Ginny Weasley, som senere sladrede om dem.
I skoleåret 1993 var Penelope stadig kærester med Percy, der havde et billede af hende derhjemme. Hun var en seriøst Quidditchfan, der havde et væddemål med Percy om hvem der ville vinde i en kamp mellem Ravenclaw og Gryffindor. Vinderen fik 10 galleoner. Penelope ville meget gerne holde Harrys nye Prestissimo, men kærligt sagde Percy til hende, at hun ville sabotere Gryffindor hvis hun gjorde det. Gryffindor vandt. Senere lyttede hun, som den eneste, på Percy der lystigt fortalte om hvor mange forslag han ville foreslå til den magiske lovgivning.
De to slog op på et tidspunkt efter Hogwarts.
Referencer
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Opdateret d. 05-01-2020