Reg Cattermole
Fakta:
Født: Ukendt
Død: Ukendt
Skuespiller: Steffan Rhodri
Reg Cattermole er fuld- eller halvblodstroldmand, som arbejdede i Magisk Viceværtsservice i Ministeriet for Magi. Han var lille og spidsfjæset og var gift med mugglerfødte Mary Cattermole, som han havde de tre børn Maisie, Alfred og Ellie med.
Om morgenen d. 2. september 1997 skulle hans kone Mary til forhør i ministeriet omkring sin blodstatus, efter at ministeriet var blevet overtaget af Voldemort.
Reg transfererede sig hen til sin sædvanlige gyde ved ministeriet, hvor han stødte ind i Hermione, der havde drukket polyjuice og derfor lignede den ministerieansatte Mafalda Hopkirk. Reg var meget opsat på at komme på arbejde og være der for sin kone, men da Hermione i forklædning som Mafalda, blev insisterende ved med at tilbyde ham brækpastiller, tog han dog en og måtte tage af sted til Skt. Mungos med det samme.
Ron Weasley brugte noget af Reg Cattermoles hår i polyjuiceeliksiren og tog hans udseende for at infiltrere ministeriet sammen med Hermione og Harry.
Senere dukkede den rigtig Reg Cattermole dog op i ministeriet igen, bleg men ikke længere i færd med at brække sig. Han overværede Harry, Ron og Hermione føre de mugglerfødte, der skulle have været til forhør, til atriummet for at hjælpe dem væk. Her blev Reg også genforenet med sin kone, og Harry rådede dem til at tage flygte ud af landet med deres børn.
Referencer:
Harry Potter og Dødsregalierne
Opdateret d. 18.03.2021