Silvanus Kedelbrand

Fakta:
Født:
22. november før 1927
Død: Ukendt


Silvanus blev født 22. november før år 1927. Han gik på hogwarts, hvor han blev fordelt til Hufflepuff. Silvanus kendte Newt Scamander og hjalp ham med information om kimære til hans bog, Fantastiske skabning og hvor de findes. Silvanus ansat som lærer af Armando Dippet som lærer i Magiske Dyrs Pasning og Pleje. Han blev suspenderet 62 gange. En af gangene var da han skulle levere en ”slange” til skuespillet af Livslykkens kilde instrueret af Herbert Humle, den daværende botanikprofessor. Slange var dog i virkeligheden en forstørret askevindel, som eksploderede og startede en ildebrand i Storsalen, så eleverne måtte evakueres.

I eller efter skoleåret 1969-1970 rådede Silvanus eleven Patricia Rakepick til at bruge en kost, til at snige sig uset ind i Den Forbudte Skov, da hun gerne ville studere de magiske væsner, der levede der.

Silvanus havde et anstrengt forhold til rektor Dippet, som anså ham som at være komplet uansvarlig. Da Dumbledore tiltrådte stillingen som rektor, var Silvanus dog blevet betragteligt roligere. På dette tidspunkt havde Silvanus dog kun halvdelen af sine lemmer tilbage, hvilket fik Dumbledore til at bemærke, at det nok var den primære årsag til, at Silvanus tog det mere med ro i forhold til narrestregerne.

I 1980’erne var Silvanus blevet en fast gæst i Hospitalsfløjen, hvor Madam Pomfrey havde en permanent seng til ham. Ikke mindre end 19 gange havde hun måtte behandle ham på grund af skader forårsaget af magiske dyr. Det lod dog ikke til, at Silvanus lod sig påvirke af de mange skader og uheld. Han tog det med godt mod og en hel del humor. Han omtalte også Hospitalsfløjen som sit andet hjem.

Silvanus arbejdede også en del sammen med Rubeus Hagrid. På et tidspunkt transporterede de magiske væsner til skolen, da Silvanus ville bruge dem i undervisningen. Dog slap væsnerne slap løs på skolen og både Silvanus og Hagrid endte med betydelige skader, da de indsamlede dem igen.

Silvanus mistede også på et tidspunkt en kimære på skolen. Her spurgte han flere elever, om de havde set den.

I skoleåret 1987-1988 underviste Silvanus 4. års eleverne i buetruller, nifflere, streelere og næsler. Han pralede også med at have vundet Hogsmeades Award for Mest Lemlæstede Person 10 år i træk.

I skoleåret 1992-1993 stjal Fred og George en salamander fra Silvanus’ undervisning. Tvillingerne fik salamanderen til at spise fyrværkeri.

Silvanus trak sig tilbage fra professor-stillingen kort før skoleåret 1993-1994 skulle til at begynde. Rubeus Hagrid overtog hans stilling.

Referencer:
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban