Luskometer

 

Fakta:

Opfinder: Edgar Stroulger

Opfundet: 18. århundrede

 

Et luskometer er skabt til at tjene som en mørkedetektor hvor den skulle holde fjender væk og opdage bedrag. Den ligner en lille snurretop af glas, som i aktiv tilstand vil lyse op, snurre rundt og fløjte, når man møder nogen der ikke er til at stole på. Hvis der foregår noget lusket i nærheden vil den ligeledes reagere på det på samme måde som hvis det er en person.

 

I skoleåret 1890-1891 på Hogwarts, ville man kunne finde et luskometer i Dervish & Banges.

 

Første gang vi dog møder objektet i Harry Potter sammenhæng, er i Harry Potter og Fangen fra Azkaban, hvor Ron giver Harry et lommeluskometer i 13 års fødselsdagsgave. Ron købte det med hjem fra en familierejse til Egypten. Hans bror, Bill Weasley mente det var et stykke bras, men indså at det virkede, da Fred og George havde puttet biller i hans suppe og lommeluskometeret gik af. Da Ron skulle sende gaven til Harry, gik det igen af da Ron ville binde gaven fast til Errolls ben, dette for at fortælle han ikke skulle sende en så gammel ugle afsted på en sådan lang rejse.

Dette luskometer gik i løbet af året af, hver gang Harry kom i nærheden af Scabbers, Rons rotte, som viste sig at være Peter Pettigrew i sin animagus-form.

 

I Harry Potter og Flammernes pokal møder Harry Potter et stort luskometer på professor Alastor Skrækøje Dunders kontor, men Dunder er nødt til at deaktivere det, da det hyler og han her må proklamere det var ekstra følsomt. I virkeligheden er det dog fordi det går af pga. ham selv, da det ikke var Dunder der gik rundt på kontoret, men Barty Ferm Jr. der havde drukket polyjuice eliksiren. 

 

31. juli 1997, på Harry Potters fødselsdag giver Hermione Granger ham et nyt luskometer som skal hjælpe dem mod de farer de vil møde. Dette er i Harry Potter og Dødsregalierne, hvor de skal holde et ekstra vågent øje mod de farer de møder i jagten på Voldemorts horcruxer.

 

Referencer:

Harry Potter og Fangen fra Azkaban

Harry Potter og Flammernes Pokal

Harry Potter og Dødsregalierne

 

Opdateret d. 27.08.2024