Fakta:
Født: Mellem d. 1. september 1959 og d. 31. august 1960
Død: Sen marts 1998
Kollegie: Gryffindor
Også kendt som: Ormehale, Scabbers
Skuespiller: Timothy Spall (voksen), Charles Hughes (teenager)

Peter Pettigrew var en britisk troldmand, der fulgte Lord Voldemort under både den Første og Anden Troldmandskrig. Han var den eneste Dødsgardist, der ikke var fordelt på Slytherin-kollegiet.

Peter begyndte på Hogwarts Skole For Heksekunster og Troldmandsskab i 1971. Under fordelingen overvejede Fordelingshatten at placere ham på Slytherin, men endte efter mere end fem minutter at placere ham på Gryffindor. Han blev hurtigt venner med James Potter, Sirius Black og Remus Lupus fra samme årgang. Han idoliserede James, Sirius og Remus for deres talenter og popularitet. Han var deltagende, når James og Sirius mobbede den jævnaldrende Slytherin, Severus Snape, for at vinde kammeraternes gunst og accept, men tog aldrig alene initiativ til at mobbe.

På deres tredje år opdagede Peter, James og Sirius at Remus var en varulv, men i stedet for at blive frastødte af ham, begyndte de at lede efter en mulighed for at hjælpe ham og tilbringe fuldmånerne sammen med ham. De næste par år arbejdede de tre drenge på at blive animagusser, og på deres femte skoleår lykkedes det dem endelig. Peters animagusform blev en rotte, hvoraf kælenavnet Ormehale opstod. For drengene var Peters animagusform især praktisk, fordi han kunne slippe forbi Slagpoplens aggressive grene og røre ved 'kontakten' på roden, der immobiliserer træet, så drengene kunne komme igennem tunnelen til Det Hylende Hus. Sammen udviklede de fire drenge også Røverkortet, som gjorde det muligt for dem at snige sig rundt på slottet.

Minerva McGonagall beskrev Peter som værende en dum og ufornuftig dreng, som glorificerede Sirius og James. Det var også hendes erfaring, at han lå under middelniveauet i skolen, og dermed også under sine tre kammeraters niveau. Til trods for det var han alligevel i stand til at blive en vellykket animagus (hvilket McGonagall ikke vidste), og hun var streng over for ham i skolen.

Efter at have dimitteret Hogwarts i 1978 tilsluttede Peter sig Fønixordenen sammen med sine tre kammerater. Dog begyndte Peter omkring oktober 1980 at arbejde som spion for Voldemort, da han var begyndt at tro, at intet godt ville komme ud af at stå imod ham. Selvom han blev set meget ned på, så fik han alligevel tildelt Dødsgardisternes mærke og blev en del af Voldemorts hær. Ingen mistænkte Peter for at være Dødsgardist, ikke engang Albus Dumbledore, men medlemmerne af Fønixordenen var godt blevet klar over, at en spion var iblandt dem.

Efter at profetien om Harry Potter og Voldemort var blevet skabt, måtte James og hans kone, Lily Potter, søge i skjul med deres søn. De brugte Fidelius-besværgelsen, og James havde i første omgang insisteret på, at Sirius skulle være deres Hemmelighedsvogter, men Sirius fik dem overtalt til at bruge Peter i stedet, da det ville være et mindre åbenlyst valg. Dette skulle dog vise sig, at være den værste beslutning, de kunne tage. Kort tid efter afslørede Peter over for Voldemort, hvor Potterne skjulte sig, og d. 31. oktober 1981 myrdede Voldemort James og Lily, men var ude af stand til at dræbe deres søn. Peter var dermed forræderen, der var skyld i James og Lilys død. Efter Potter-familien var blevet myrdet og deres hus var ødelagt, dukkede Pettigrew op og regnede ud, hvad der var sket, hvorefter han samlede Voldemorts tryllestav op og forsvandt med den.

Da Sirius indså, at Peter havde forrådt Potterne, opsøgte han ham for at få hævn. Dog lykkedes det Peter for åben gade at skrige og skyde skylden for Potternes død på Sirius, så Sirius fremstod som en forræder. Inden Sirius kunne nå at gøre noget, skabte Peter en stor eksplosion på gaden, der dræbte 12 mugglere. Han iscenesatte sin egen død ved at skære sin højre pegefinger af og efterlod den, som han forvandlede sig til sin animagusskikkelse og flygtede. Sirius blev derimod arresteret som Dødsgardist og sendt til Azkaban, mens Peter Pettigrew gik fri. Peter blev senere belønnet med en Merlinorden af Første Grad for sin konfrontation med Sirius. Selve ordenen og hans tilbageværende finger blev givet til hans mor. Som tiden gik begyndte mange at tro på, at Sirius havde trukket sin stav og dræbt Peter, inden han havde fået chancen for at trække sin.

Peter kunne bare ikke vende tilbage til at leve sit almindelige liv. De næste tretten år gik Peter under jorden forklædt i sin animagusskikkelse, i håb om at han ville undgå Voldemorts tilhængere. Han frygtede, at de Dødsgardister der havde undgået fængsling i Azkaban, ville dræbe ham, hvis de vidste, at han stadig var i live, siden det var en information fra hans side af, der havde ført til Voldemorts undergang.

Hurtigt efter han gik under jorden, fandt han Weasley-familien, som han lod sig adoptere ind i som deres kæledyr, først som Percy Weasleys kæledyr og senere hen Rons. Familien døbte ham ”Scabbers” og beholdte ham de næste tolv år. De satte ikke spørgsmålstegn ved, at han blev så gammel, men så ham i stedet som en ekstraordinær rotte. Ron Weasley mente dog ikke, at Scabbers var til megen nytte, og at han ikke bestilte andet end at spise og sove.

Grunden til at han valgte at tilhøre en troldmandsfamilie var, så han kunne følge med i de magiske nyheder og slutte sig til Voldemort, skulle han vende tilbage. Han ville også kunne være i stand til at bringe Harry til Voldemort, så ingen Dødsgardist kunne kalde ham en forræder længere, men han kunne ikke gøre det, mens Voldemort var for svag til at beskytte ham. Han forblev derfor i sin rotteskikkelse de første tre år af Harry og Rons skoleår, indtil han blev afsløret af en flygtende Sirius i 1994.

Oven på nyheden om, at Sirius var sluppet ud af Azakaban sommeren inden Harry og Rons tredje skoleår, begyndte Scabbers at blive tyndere og miste pelsen. Han frygtede, at Sirius ville finde ham og hævne sig på det, han havde gjort mod Potterne. Han iscenesatte endnu engang sin egen død ved at bide sig selv og efterlade blod, så Ron troede, at Hermione Grangers kat, Skævben, havde ædt rotten. Hermione fandt dog senere Scabbers i Rubeus Hagrids hytte, kort tid inden Sirius fandt ham i Rons hænder. Sirius trak både Ron og Scabbers med sig ned gennem tunnelen til Det Hylende Hus, snart efterfulgt af Harry og Hermione. I Huset blev Peters dække afsløret af Sirius og Remus, og han blev for første gang i tretten år forvandlet tilbage til sit menneskelige jeg.

Peter prøvede først at skyde skylden tilbage på Sirius, men da alle beviser var imod ham, bad han om nåde fra alle mennesker i Huset. Sirius og Remus Lupus planlagde at dræbe Peter, men Harry fik dem stoppet. Han var af den overbevisning, at hans far, James, ikke ville have ønsket at hans bedste venner blev mordere, hvilket førte til, at han viste barmhjertighed over for Peter. Selvom Harry i stedet havde intentioner om, at bruge Peter til at rense Sirius’ navn og derefter overlade ham til Dementorerne, så skabte Harrys barmhjertighed en livsgæld mellem ham og Peter, som fire år senere skulle vise sig at komme til hans fordel.

Harrys plan lykkedes dog ikke, da fuldmånen fik transformeret Remus om til en bidsk varulv. Sirius måtte tage skikkelse af sin animagusform i et forsøg på at beskytte Harry, Ron og Hermione. Peter udnyttede situationen ved at forbande Ron med Remus’ stav, for derefter at forvandle sig tilbage til en rotte og flygte endnu engang.

Efter sin flugt havde Peter ikke andet valg end at slutte sig til sin herre igen. Han begyndte at opsøge og finde hvad som helst, der kunne bringe hans herre tilbage til livet. Han fandt Voldemorts gamle tryllestav og rejste til Albanien for at finde ham. Ved at kommunikere med de andre rotter i nabolaget lærte han, at der var et bestemt sted i skoven, som væsner frygtede at nærme sig. De sagde, at en mørk skygge overtog væsnerne og dræbte dem.

På vej til sin herre løb Peter ind i Bertha Jorkins, en ministeriel heks, der var på ferie i Albanien. Selvom hun kunne genkende ham, så formåede han alligevel at lokke hende ind i skoven og overmande hende, inden han overdrog hende til Voldemort. Under tortur gav Bertha dem informationer om Turneringen i Magisk Trekamp, der hjalp dem med at udvikle en plan for at angribe Harry. Så på kirkegården i skoleåret 1994/1995 begyndte ritualer for at få Voldemorts krop tilbage. Peter brugte Harry Potters blod, sin egen ofrede hånd og Naginis gift til at kunne bestyrke Voldemort og skaffe ham en stadig uudviklet krop. I bytte for Peters ofrede hånd gav Voldemort ham en sølvhånd. Han fragtede Voldemorts lille og svage krop med sig hjem til Storbritannien, hvor de midlertidigt opholdte sig i Villa Gåde i Lille Galgeby.

Peter tog Voldemort med sig til Ferm-familiens hjem, hvor de med hjælp fra Bertha Jorkins, vidste, at Barty Ferm Jr. opholdt sig. De fik i denne proces også overmandet Barty Ferm Snr. Peter blev sendt ud med Ferm Jr. for at fange Alastor ”Skrækøje” Dunder, som skulle være den nye lærer i Forsvar Mod Mørkets Kræfter på Hogwarts. Ferm Jr. blev sendt af sted som Dunders dobbeltgænger, og Peter blev sat til at vogte over den Imperius-ramte Ferm Snr.

Da Voldemorts genopstanden skulle udspille sig, spillede Peter en vigtig rolle. Han dræbte Cedric Diggory på Voldemorts ordre og udførte det mørke ritual. Under processen ofrede han sin egen højre hånd for at give Voldemort sin fysiske krop igen. Som belønning fremtryllede Voldemort en ny sølvhånd til Peter som erstatning.

Efter Peter havde hjulpet Voldemort med at opnå en ny fysisk krop og komme til kræfter igen, blev han sendt til Severus Snapes hjem i Spinderstræde, for at ”assistere” ham. Snape endte dog med at behandle Peter som en simpel tjener, og der hentydes kraftigt til, at Peter var for bange til at bede om at blive sendt et andet sted hen. Han havde for vane at smuglytte til nogle af samtalerne der foregik i hjemmet, inklusiv samtalen med Narcissa Malfoy og Bellatrix Lestrange.

I sommeren 1997 opholdt Peter sig på Malfoy Landstedet, hvor han fungerede som fangevogter for dem, der var spærret inde i landstedets celler. Disse var blandt andre Garrick Ollivander og Charity Burbage.

Omkring påske i 1998, under den Anden Troldmandskrig, blev Harry, Ron, Hermione, Dean Thomas og nissen Griphook bragt til Malfoy Landstedet af en gruppe snappere ledet af Fenris Gråryg. Bellatrix beholdte Hermione ovenpå, mens resten blev sendt nedenunder og ind i en celle. Mens de sad i cellen kunne husalfen Dobby transferere sig ind og ud med nogle af fangerne. Lyden fra Dobbys transferering kunne høres af Dødsgardisterne, og de sendte Peter ned for at undersøge, hvad der foregik. Da Peter åbnede døren ind til cellen, blev han tacklet af Ron og Harry. Ron fik fat i hans stav, men Peters hænder lukkede sig sammen om Harrys hals og begyndte at kvæle ham. Harry mindede Peter om, at han skyldte Harry sit liv, hvilket fik Peter til at tøve i et kort øjeblik, og denne tøven fik hans sølvhånd til at vende sig mod ham selv, og han blev selv kvalt til døde, til trods for Harry og Rons forsøg på at stoppe det.

Peter er beskrevet i bøgerne som værende en rigtig lav mand med snavset hud, små blanke øjne og en spids næse. Han talte i en meget pibende stemme, meget lig den fra sin animagusform. Da han var ung, var hans hår brunt, men da han nåede midten af trediverne var håret tyndet ud, havde mistet meget af sin farve og han havde fået sig en skaldet plet på hovedet. Den stress han havde været igennem oven på Sirius’ flugt fra Azkaban havde også fået ham til at se midaldrende ud, og han havde tabt sig meget, til trods for at være til den lidt tungere side som ung. Han manglede, efter 1981, sin højre pegefinger, men efter ritualet med Voldemort, skar han hele sin højre hånd af. Voldemort brugte magi til at tilegne ham en sølvhånd som erstatning. Han bar også Dødsgardisternes mærke på sin venstre underarm.

Peters personlighed var meget præget af hans svaghed. Selvom han blev fordelt til Gryffindor, besad han ikke de modige karakteristika, som kollegiet symboliserede. Han så i stedet meget op til stærke personligheder, såsom James og Sirius og senere Voldemort. Peter udviste også selviskhed, da han besluttede sig for at forråde Potterne til Voldemort. Han er set meget ned på gennem serien og betegnes som en kujon, både af Dødsgardisterne og Sirius og Remus, to af hans bedste venner.

Vi hører om Peter Pettigrew gennem hele serien, første gang i Harry Potter og De Vises Sten, hvor han er kendt som Rons kælerotte, Scabbers.
Først i Harry Potter og Fangen fra Azkaban lærer vi, at Scabbers i virkeligheden er Peter Pettigrew. Han bliver i de senere bøger bedre kendt under navnet Ormehale.
Han spiller den største rolle i Harry Potter og Flammernes Pokal, hvor han hjælper Voldemort med at genopstå.
Han dukker op igen i Harry Potter og Dødsregalierne, da hans sølvhånd, foræret af Voldemort, går imod ham og kvæler ham selv til døde.

Referencer:
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne


Oprettet d. 16.04.2023.