Remus Lupus

Fakta:
Fulde navn:
Remus John Lupus.
Født: 10. marts 1960.
Død: 2. maj 1998.
Skuespiller: David Threwlis.


Professor Remus Lupus, også kendt som Hugtand, var en halvblodsmagiker, og den eneste søn af Lyall og Hope Lupus (née Howel). Han var plaget af forvandlingen fra menneske til dyr gennem sin barndom, som et resultat af Fenris Grårygs hævn mod Lyall. Han gik på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab og blev sorteret til Gryffindor. Gennem sin skoletid var han bedste venner med Sirius Black, James Potter og Peter Pettigrew. Sammen skabte de Røverkortet.

Efter Hogwarts sluttede Remus og hans venner sig til Fønixordenen og kæmpede i Den Første Troldmandskrig. Dog forrådte Peter Pettigrew James og Lily Potter, da han fortalte Lord Voldemort, hvor de befandt sig. Remus havde mistet alle sine nærmeste venner på forskellige måder ved slutningen af Den Første Troldmandskrig, om end han og Sirius Black senere fik genskabt deres venskab. Remus underviste på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab som Professor i Forsvar Mod Mørkets Kræfter i skoleåret 1993-94. Han var også professor for Harry Potter, James søn, som han lærte at fremmane en Patronus, men trådte tilbage, da Serverus Snape afslørede for offentligheden, at han var varulv.

Han kæmpede mod dødsgardister endnu en gang i Den Anden Troldmandskrig, hvor han mistede sin ven Sirius. I 1997 giftede Remus sig med det andet medlem af Ordenen, Nymphadora Tonks og havde en søn, Edward Remus ”Teddy” Lupus. Remus kæmpede under Slaget om Hogwarts, hvor hans kone blev dræbt af Bellatrix Lestrange. Remus blev også selv dræbt af dødsgardisten Antonin Dolohov under det samme slag i 1998. Han blev hævnet af Filius Flitwick. Han fremkom igen kortvarigt gennem Genopstandelsestenen for Harry sammen med James Potter, Lily Potter og Sirius Black i 1998.


Barndommen
I en tidlig alder blev Remus bidt af varulven Fenrik Gråryg og blev til en varulv selv. Bidet var en respons på en fornærmelse fra Lyall til Fenris Gråryg. Hans forældre tog ham til adskillige healere og de gjorde deres bedste for at gøre ham til en normal dreng. Der var dog ingen kur for hans tilstand, hvilket fik forældrene til at tvivle på sikkerheden ved at sende ham på Hogwarts. Rektor Albus Dumbledore gav dog Lupus lov til at gå på Hogwarts alligevel.


Årerne på Hogwarts
Remus gik på Hogwarts og blev sorteret til Gryffindor. For at sikre hans sikkerhed, samt hans jævnaldrendes sikkerhed, ville Remus blive bragt til Det Hylende Hus en gang om måneden, når han skulle forvandle sig til en varulv. Dette var for at forhindre ham i at angribe andre elever. Om end denne isolation medvirkede til at angribe sig selv i frustration. Det og hans smertefulde transformationer fik landsbybeboerne i Hogsmeade til at forveksle hans skrig med voldelige spøgelser. Dumbledore ønskede at holde sandheden om lydene som en hemmelighed, opmuntret af rygterne. Dermed blev bygningen navngivet Det Hylende Hus, der besad rygtet om at være det mest hjemsøgte hus i Storbritannien.

Remus blev bedste venner med sine medkollegaer Sirius Black, James Potter og Peter Pettigrew. Han holdte sin status som varulv hemmelig for alle elever på Hogwarts inklusiv Sirius, James og Peter, der var de andre marodører, en tæt del af hans vennekreds og fremtidlige medlemmer af Ordenen. Så han fandt på historier for at forklare sine månedlige forsvindinger, såsom at hans mor var syg og han var nødt til at tage hjem og besøge hende. Han var skrækslagen for, at de ville forlade ham, når de engang fandt ud af, hvad han i virkeligheden var. Dog fandt Sirius, James og Peter ud af sandheden under deres andet år. På grund af deres accept af, hvem Remus var, og deres ualmindelige stærke venskab med ham, begyndte de at finde metoder til at hjælpe Remus gennem den månedlige transformering. Af den årsag blev de tre venner animagusser for at kunne holde Remus ved selskab under hans transformationer, fordi en varulv kun er farlig for mennesker.

På deres femte år var Sirius i stand til at forvandle sig til en hund og James var i stand til at forvandle sig til en kronhjort. Dyr der er store nok, kan holde det dyriske i Remus i skak. Peter kunne i mellemtiden blive til en rotte. En gang om måneden ved fuldmåne ville Sirius, James og Peter snige sig ud af slottet under James’ usynlighedskappe, forvandle sig og gå ind i Slagpoplen, gå gennem tunnelen og mødes med Remus i Det Hylende Hus. Under deres indflydelse blev Lupus tam; hans krop var stadig en ulvs, men hans sind blev mindre dyrisk, når han var sammen med dem. Efter lidt tid ville de fire forlade Slagpoplen og kunne strejfe rundt på skolens områder og Hogsmeade om natten. Til sidst endte denne gruppe med at kalde sig Hugtand, Ormehale, Køter og Krone for hver af de fire medlemmer. Remus blev kaldt Hugtand på grund af sine forvandlinger til varulv.

Remus var en god elev, men også en ballademager. Han og Peter kunne sommetider komme ud for at få eftersidninger sammen med Sirius og James, selvom de ikke kom i ligeså mange problemer som deres venner. Det er usandsynligt, at nogen andre elever fra Hogwarts nogensinde fandt ud af så meget omkring Hogwarts’ områder og Hogsmeade som de gjorde. Sirius, James, Remus og Peter brugte deres viden til at lave Røverkortet og underskrev det med deres kælenavne. Desværre endte det med at blive konfiskeret af Filch. Fred og George Weasley fandt det dog i skoleåret 1989-90.
Remus’ jævnlige forsvindinger tirrede en skadelig nysgerrighed op i Severus Snape, en Slytherinelev, som ofte blev mobbet af gruppen, der gik på samme årgang. På grund af Snapes had til James og Sirius, hadede han også Remus og Peter. På baggrund af deres forbindelse til de andre, gjorde det hele ham mere mistænksom. Han fulgte ofte efter dem rundt for at se, hvad de var ude på i stræben efter at få dem bortvist. Engang i deres tidlige skoleår lavede Sirius en ondskabsfuld drengestreg på Snape ved at fortælle ham omkring Slagpoplens passagegang, håbende at han ville blive skrækslagen eller endda blive alvorligt skadet af noget, han fandt i den anden ende. James, der hadede Snape, var i stand til at stoppe ham og redde hans liv i sidste øjeblik, men Snape afslørede Remus’ hemmelighed ved at se ham for enden af passagen.

Remus blev også vejleder på sit femte år på Hogwarts. Selvom han udadtil var den meste ansarfulde af de fire, havde han alligevel svært ved at udøve disciplin overfor dem. Inderst inde var han også en ballademager, blot i mindre grad end James og Sirius. Remus påstod at Dumbledore håbede han kunne bruge disciplin på vennerne som vejleder. Sirius fortalte senere Harry, at Remus ikke var en idiot ligesom sine venner, fordi han aldrig var ond mod Snape, men Remus indrømmede, at han fortrød, at han ikke havde gjort noget for at stoppe det.


Den Første Troldmandskrig
Kort efter graduering fra Hogwarts, blev Remus medlem af Fønixordenen sammen med Sirius, James, Peter og Lily Evans, for at bekæmpe Lord Voldemort og hans dødgardister. Remus kunne ikke finde noget at beskæftige sig med efter sin ungdomsuddannelse på grund af sin lidelse som varulv. Dog brugte James sin formue på at støtte Remus økonomisk.

Ved krigens højdepunkt var Remus’ ven, Sirius Black, kommet til at nære mistillid til ham, fordi han mistænkte Remus for måske at være spion for den anden side. Da der blev lavet en profeti om en dreng, der ville have evnerne til at kunne overvinde Mørkets Herre, identificerede Dumbledore spædbarnet til at være Harry Potter, der var det potentielle mål. Remus blev ikke inkluderet i planen om at sørge for at holde Potterne i sikkerhed, dog vidste han, at de brugte Fidelius-besværgelsen. James og Lily Potter ønskede at bruge Sirius som deres hemmelighedsvogter, men Sirius var overbevist om, at det ville være for åbenlyst. Derfor foreslog han Peter Pettigrew i stedet, der var et næsten uforudsigeligt træk, fordi han var kendt for sin sølle, lave intelligens. Hverken Dumbledore eller Lupus kendte til dette skift.
På det tidspunkt, hvor Lily og James død indtraf var Lupus i den nordlige del af landet på arbejde for Fønixordenen, da han opdagede, hvad der var sket. Det var en af de mest tragiske begivenheder i Remus’ liv, især siden, at han den næste dag også ville miste sine to andre bedste venner.

 

Årerne mellem krigene
Efter Voldemorts første fald blev Fønixordenen opløst og medlemmer kunne vende tilbage til deres travle liv med deres familier. Lupus var dog efterladt alene og ulykkelig – Hans tre bedste venner var døde, hans mor var også afgået ved døden og han nægtede at ødelægge sin fars fredfyldte tilværelse ved at vende tilbage og leve med ham. Remus var nødsaget til at tage jobs, der var langt under hans niveau af færdigheder, altid bevidst om, at han måtte opsige dem før hans kollegaer ville fatte mistanke om hans lidelse.
Tidligt i 1990'erne levede Lupus i fattigdom i en faldende, halvforsømt hytte i Yorkshire. Albus Dumbledore forfulgte Lupus i sommeren 1993 og tilbød ham stilingen som professor i Forsvar Mod Mørkets Kræfter på Hogwarts. Han afløste Glitterik Smørhår, som led af permanent hukommelsestab. Lupus accepterede kun Dumbledores tilbud, da han forklarede, at der ville være ubegrænsede mængder af Stormhateliksiren, venligt stillet til rådighed af Severus Snape, den daværende lærer i Eliksir på skolen.

Selvom eleverne blev holdt i mørke på grund af hans lidelse, så fik staben at vide, at han var varulv. Remus lærte klassens omfattende pensum om, at identificere og undvige farlige væsner såsom Hinkypunk og Rødhuer. Han underviste også klassen i Boggarter. Det var i løbet af den lektion, at Harry fandt ud af, at hans dybeste frygt var selve frygten, da hans boggart tog form som en dementor. Efter det gav Lupus Harry private lektioner i at udføre Expecto Patronus-besværgelsen til at kunne afværge dementorer. Det blev nemlig tydeligt, at han var særlig sårbar overfor dem, fordi ifølge Lupus, havde Harry ægte rædsler i sin fortid, der var særlig tiltrækkende for dementorerne (dette refererede til drabet på hans forældre samt andre traumatiske begivenheder). Som følge af at være varulv, ville Remus’ boggart tage form som en fuldmåne. Eleverne der så boggartens form forvekslede den med en krystal kugle, bortset fra Hermione Granger, der dygtigt konkluderede, at Remus var en varulv og holdt sin opdagelse for sig selv.

Under hans tid som professor fik Remus Stormhateeliksir af Severus Snape, der havde skiftet side i slutningen og som var professor i eliksir. Eliksiren tillod Remus at beholde sit menneskelige sind under sine transformationer.

Slytherinelever, opmuntret af Draco Malfoy, udtalte sig hånligt om Remus’ luvede tøj og fattige ydre, skønt det virkede som om han ignorerede deres kommentarer. Uanset hvad havde hans andre elever yderst stor respekt for ham og elskede ”hands-on”-stilen i hans timer, fordi de skulle gøre det i praksis i stedet for kun teoretisk. Han var regnet for at være deres bedste lærer i Forsvar Mod Mørkets Kræfter af Harry og hans venner.

Remus blev snart indkaldt på Snapes kontor for at identificere et stykke pergament, han fangede Harry med til at indholde mørk magi. Remus genkendte det som Røverkortet, men forsøgte at overbevise Snape om, at det var et produkt fra Zonkos Spøg og Skæmt. I samme øjeblik kom Ron brasende ind for at bakke op om den påstand. Efter at eskortere de to drenge fra Snapes kontor fortalte Remus dem, at han vidste, hvad kortet var, og at han var overrasket over, at de ikke afleverede det. Dette kom som en overraskelse for dem. Han konfiskere det velvidende om, at det ville være for farligt for Harry at bruge de hemmelige passager med Sirius på fri fod.


Afdækning af Peter Pettigrew
Sommeren før Remus begyndte sin faste ansættelse som professor i forsvar mod mørkets kræfter flygtede Sirius Black fra Azkaban. Remus troede, ligesom resten af den magiske verden, at Sirius havde forrådt familien Potter til Voldemort og myrdet Peter Pettigrew.

Ved slutningen af det skoleår kendte Remus sandheden omkring, at Pettigrew stadig var i live og gemte sig i sin animagisform, Scabbers, der var Ron Weasleys kæledyrsrotte. Han observerede røverkortet og forventede at se Harry og hans venner gå ind for at se Hagrid før Stormvinds halshuggelse. Han var chokeret over at se Pettigrew komme ud af Hagrids hytte sammen med dem. Remus blev genforenet med sin gamle ven Sirius, og de to var fast besluttet på at dræbe Pettigrew for hans part i Lily og James' død og for at anklage Sirius for det.
De blev stoppet af Harry Potter, der troede på, at det ville være bedre at overdrage Pettigrew til Ministeriet for Magi for at overbevise dem om Sirius’ uskyld. Han troede heller ikke, at hans far ville have ønsket, at Remus og Sirius blev mordere.

Dog skete der det den nat, at det var fuldmåne, og Remus blev forvandlet til en varulv, fordi han havde glemt at tage stormhatelikisiren. Sirius blev tvunget til at forvandle sig til sin animagusform for at beskytte Harry, Ron og Hermione fra Remus. I kaosset flygtede Pettigrew desværre og blev senere genforenet med sin herre. På et tidspunkt i skoven forsøgte Lupus at angribe Harry og Hermione, men blev stoppet af hippogriffen, Stormvind. Efter det forsøgte angreb på Harry og Hermione, tilbragte Remus resten af den nat dybt inde i Den Forbudte Skov.


Opsigelse
Efter at faren var forsvundet fratrådte Remus sin position, da elevernes forældre havde fundet ud af, at han var varulv. Hans pludselige opsigelse var mest til beklagelse for størstedelen af eleverne og staben på Hogwarts, der alle holdt utrolig meget af ham. Harry især tiggede ham alvorligt om at blive og erklærede, at han var den bedste professor i forsvar mod mørkets kræfter, som eleverne nogensinde havde haft. Remus rystede udelukkende på hovedet og gav ham røverkortet. Han returnende også usynlighedskappen, der var efterladt i Det Hylende Hus og fortalte ham, at det havde været en sand fornøjelse at undervise ham, og at han var fuldkommen sikker på, at de snart ville møde hinanden igen. Han sendte et brev til sin efterfølger og informerede ham om, hvad han havde lært Harry og de andre, men det blev beslaglagt.


Den Anden Troldmandskrig
Da Lord Voldemort vendte tilbage sluttede Remus sig igen til Fønixordenen. Han var medlem af avantgarden, der eskorterede Harry Potter fra Ligustervænget 4 til Grumsted Plads nr. 12. Lupus levede i noget tid i Sirius’ hus, men han var der ikke særlig ofte, fordi han som regel blev sendt på mange missioner for Ordenen.
I løbet af julen blev Arthur Weasley angrebet af Lord Voldemorts slange, Nagini. Remus besøgte ham en gang på Skt. Mungos Hospital for Magiske Kvæstelser sammen med Harry, Hermione og Weasley-familien. Remus spadserede omkring med den uidentificerede varulv og snakkede med ham et stykke tid, der var mest egnet til at fortælle ham om lykantropi, der er processen, hvor en varulv finder sig selv og konsulterede ham omkring hans nye tilstand. Han gav Harry sammen med Sirius en række af fremragende bøger med titlen Praktisk forsvarsmagi og hvordan den bruges mod Mørkets Kræfter som en julegave. Lupus, sammen med Tonks, eskorterede Harry, Hermione og Weasley--familiens børn tilbage til Hogwarts på natbussen i starten af det nye skoleår.

Remus ledsagede også Sirius i en samtale med Harry gennem ildstedet på Grumsted Plads nr. 12, da Harry brugte susepulver fra ildstedet i Dolora Nidkjærs kontor til at tale med Black omkring sin far James og Snapes minde, som han så i mindekarret. Lupus, ligesom Sirius, skjulte ikke sin forargelse, da han fik at vide, at Snape var stoppet med at undervise Harry i okklumensi.


Slaget i Mysteriedepartementet
D. 18. juni 1996 deltog Remus i Slaget i Mysteriedepartementet og besejrede et tal af dødsgardister inklusiv deres leder, Lucius Malfoy. Han var også en af de tre eneste kæmpende, der så slutningen af slaget uskadt. De andre var Albus Dumbledore og Harry Potter, hvilket beviste Remus’ exceptionelle evner indenfor duellering. Under denne kamp vidnede Remus at Sirius blev skubbet gennem sløret i Dødskammeret ved en forbandelse kastet af Bellatrix Lestrange. Han var knust over dette. Remus kunne kun lige akkurat klare at forhindre Harry i at hoppe ind efter Sirius, der allerede var mistet. Kort efter slaget og slutningen af skoleåret konfronterede Remus, sammen med Skrækøje, Tonks og Weasleyerne familien Dursley på Kings Cross station vedrørende deres behandling af Harry.


Gået under jorden
Nogle uger efter begyndte Remus at arbejde som en spion for Fønixordenen og levede sammen med andre varulve og forsøgte at overbevise dem om at slutte sig til Dumbledores side. Det er blevet sagt, at han meldte sig frivilligt blot for at holde sig væk fra Tonks, eftersom de begge var meget forelsket i hinanden på dette tidspunkt. Han ønskede ikke at risikere, at hans barn ville få lykantropi. Desværre var det svært at overbevise dem grundet det faktum, at de troede, at de ville få et bedre liv under Voldemorts regime. Mange var bange og intimideret af Fenris Gråryg og over, at Remus viste tegn på at leve sammen med mennesker.

Uger senere på Harrys sekstenårsfødselsdag besøgte han Vindelhuset med nyhederne om dementorangrebet og mordet på Igor Karkaroff.

I løbet af julen i Vindelhuset fortalte Harry Remus og Arthur Weasley omkring den samtale, han havde overhørt mellem Draco Malfoy og Severus Snape. Hr. Weasley foreslog øjeblikkeligt, at Snape blot foregav at hjælpe Malfoy. Lupus pointerede dog alvorligt, at Dumbledore stolede på Snape, hvilket burde være godt nok for dem alle sammen. Dette var til trods for, at Snape afslørede, at Lupus var varulv, hvilket tvang ham til at opsige sin position på Hogwarts. Han hjalp ham også med at holde sig sund ved at lave en speciel eliksir til ham under hans månedlige transformationer. Lupus kunne hverken lide eller ikke lide Snape, men hans personlige følelser havde intet at gøre med hans beslutning om at stole på ham. Lupus argumenterede kraftigt imod at lave bedømmelser baseret på følelser, selvom han af alle folk, havde markante grunde til ikke at kunne lide Snape personligt. Han nægtede dog, at lade det påvirke hans konklusioner omkring manden. Denne udtalelse fastslog ham som et fjols ifølge James Potter og Sirius, der hadede Snape for ubetydelige grunde og anså disse følelser som en retfærdiggørelse for at mobbe ham.


Slaget i Astronomitårnet
Det efterfølgende år kæmpede Remus modigt igen ved Slaget i Astronomitårnet, hvor han lige akkurat undgik døden ved en forbandelse fra Thorfinn Rowle. Remus var knust over at høre omkring Albus Dumbledores død, og at han var blevet dræbt af Severus Snape. Eftervirkningen af slaget ledte ham til at acceptere kærligheden til Nymphadora Tonks, der pointerede, at Fleur Delacour stadig elskede Bill Weasley på trods af hans angreb og ar givet til ham af Fenris Gråryg. Parret deltog i deres tidligere rektors begravelse sammen.


Ægteskab
Kort efter Dumbledores begravelse og nogle dage før Ordenens operation med at transportere Harry fra hans pårørendes hjem til sikkerhed, blev Remus og Tonks kort efter gift i det nordlige Skotland med kun vidner fra det lokale værthus. Lupus, ligesom Tonks, var trist over, at Harry ikke deltog i deres bryllup, fordi han ikke kunne forlade Dursleys hus, grundet Lilys offer for kærlighed, da hun villigt gik i døden for sin eneste søn. De var tvunget til at blive gift i fred og ro grundet den generelle fordom mod varulve. Remus fandt, til sin egen overraskelse ud af, at hans kone var gravid noget tid efter brylluppet.


Kampen om de syv Potters
D. 27. juli 1997 deltog Remus i Ordenens operation for at flytte Harry fra hans hjem før Lord Voldemort kunne at få fat i ham. Remus fungerede som beskytteren af George Weasley, der tog polyjuiceeliksir for at blive en af "de syv Potter.” De blev lokket i baghold af i hvert fald 30 kappeklædte dødsgardister. George blev ved et tilfælde ramt af Severus Snape, der forsøgte at ramme en dødsgardist. Han ramte i stedet George med sin Sectumsempra-forbandelse, mens George og Remus fløj. Lupus var ikke i stand til at gengælde det i tide, fordi alt han kunne gøre var at holde George på kosten, som mistede en stor mængde blod.

Omsider fik han den skadede George tilbage til Vindelhuset for at blive healet, selvom George mistede sit øre permanent. Ved ankomsten antastede Remus Harry for at bevise, at Harry var den rigtige Harry. Det blev senere afsløret, at Snape havde sendt besværgelsen i et forsøg på at skære hånden af en dødsgardist, der sigtede efter Remus’ ryg formodentligt for at dræbe ham. Remus var meget nervøs omkring den sene ankomst af hans kone; Tonks var blevet aggressivt forfulgt af sin morderiske, lede tante, Bellatrix Lestrange. Mens gruppen sørgede over døden af deres fælles ordensmedlem, Alastor Dunder, diskuterede de Mundungus Flecthers forræderi. Harry fortalte, at han stolede på dem alle med sit liv. Remus tilskyndede forsigtighed efter, at han havde set, at Harrys far blev dræbt ved at stole på den forkerte ven.


Bill og Fleurs bryllup
I de næste dage virkede Remus fjern og mut over nyhederne. Han deltog ved Harrys fødselsdagsfest, men forlod Vindelhuset før Rufus Scrimgeour ankom. Remus og Tonks deltog begge senere i Bill Weasley og Fleur Delacours bryllup, og forsvarede modigt Vindelhuset, da det kom under angreb, som Voldemort overtog Ministeriet. Remus brugte sammen med Tonks protegobesværgelsen. Det er ukendt, om han flygtede, eller om han blev afhørt af de ubudne gæster sammen med nogle af de andre bryllupsgæster før de blev løsladt.


På flugt
Remus led stor psykisk smerte som krigen eskalerede, da han fandt ud af, at hans kone var gravid. Han rev endda en klump af sit eget hår ud af angst over muligheden for, at hans barn kunne blive født som en varulv. Han besøgte Harry, Ron og Hermione, mens de gemte sig på Grumsted Plads og tilbød at hjælpe dem i deres søgen efter Voldemorts horcruxer. Dog rettede Harry voldsomme anklager mod ham, og kaldte ham for en kujon for blot at overveje at forlade sin kone alene, mens hun var gravid. Remus forlod dem meget oprevet.

Harry og hans venner hørte Remus i Pottervagten under kodenavnet ”Remulus.” Remus fik Harry til at indse, at de stadig var gode venner, som han kom med holdningen, at Harrys instinkter var gode og at de var usædvanlige rigtige.

Remus kom til sidst til fornuft og blev genforenet med Tonks i tide til at overvære sin søns fødsel. De navngav ham Edward Remus ”Teddy” Lupus efter Tonks’ far, der for nylig var blevet dræbt af en snapper efter at have nægtet at melde sig selv ind i Kommissionen til registrering af mugglerfødte. Remus fremstod som om, at han havde tilgivet og glemt deres tidligere uenighed på Grumsted Plads, og spurgte Harry om at være Teddys gudfar.


Slaget om Hogwarts
Remus var en af de mange ordensmedlemmer, der besvarede Neville Longbottoms opfordring d. 1. maj 1998. Harry, Hermione og Ron vendte tilbage til Hogwarts og Lord Voldemort samlede sin hær for at angribe skolen for at få Harry Potter i fangenskab. Han organiserede og ledte gruppen til at kæmpe mod dødsgardister på skolens grund sammen med Kingo Sjækelbolt og Arthur Weasley. Hans kone deltog i starten ikke i Slaget om Hogwarts, for i stedet at blive sammen med deres lille barn, men var ikke i stand til at forlade sin mand for at lade ham gå så meget fare i møde uden hende.

Hun efterlod Teddy med sin mor og styrtede afsted til Hogwarts, hvor hun blev informeret om, at Remus sidst var blevet set duellere med dødsgardisten, Antonin Dolohov. Dolohov myrdede Remus, der ikke længere var i kamptilstand grundet månederne med beskyttelses- og forseglingsbesværgelser for at holde sin kone og sin søn i sikkerhed fra mulige angreb. Han blev myrdet i den store gårdsplads i den første halvdel af slaget sammen med mange andre inklusiv Tonks, hans kone, der blev myrdet af sin tante, Bellatrix Lestrange. Lupus’ død var hævnet af Filius Flitwick, der besejrede eller muligvis dræbte Dolohov.


Død
Under den korte pause i slaget blev Remus og Tonks’ kroppe lagt ved siden af hinanden i Storsalen. Årsagen til hans død blev ikke afsløret, men hans krop blev beskrevet som fredelig, hvilket antydede, at han var blevet ramt af dræberforbandelsen eller af Dolohovs egen forbandelse. Begge var kendt for at ikke at efterlade nogle synlige mærker på kroppen.
Dog spillede Remus stadig en vigtig rolle i krigen. Da Harry fortsatte mod dødsgardisternes lejr for at blive besejret af Lord Voldemort, aktiverede han genopstandelsesstenen, der kunne bringe sjælene af hans forældre, Sirius og Remus tilbage. Remus udtrykte et håb om, at Harry ville tage vare på hans søn og sørgede over, at han aldrig ville lære ham at kende. Han fandt dog også trøst i det faktum, at hans søn ville vide og forstå, hvorfor han døde. Han forsøgte at lave en verden, hvor hans søn kunne leve et gladere og bedre liv.

Remus Lupus var efter sin søn tildelt Merlinordenens første grad. Han var den første varulv til at få tildelt den ære. Hans liv og død spillede en vigtig rolle i at løfte stigmaet på varulve blandt den magiske befolkning.


Udseende
Remus lignede en, der var syg, da han var bleg i ansigtet og havde med træk som var han gammel før tid. Han havde lysebrunt hår, men som han nærmede sig sine trediver, blev hans hår mere og mere gråt. Linjerne i hans ansigt og hans grå hår var et resultat af den store mængde af stress, som hans krop gennemgik hver fuldmåne. Hans tøj var hele tiden medtaget og lappet, antageligt grundet hans manglende evne til at finde et godt betalt job grundet sin status som varulv.

I 1993 havde han et tyndt overskæg og fra 1995 indtil hans død, havde han et mere rustikt skæg. Han havde ar, der løb henover hans ansigt og givet Remus’ kommentarer om skader påført af varulve var forbandede skader, som formentlig aldrig ville heale helt efter Fenris Grårygs angreb på Bills Weasley, er det muligt, at han havde flere ar fra selvforskyldte skader under sine forvandlinger. I døden blev hans medtagne udseende rettet op på ligesom hans ven, Sirius Blacks. Hans sjæl var beskrevet som ”yngre, mindre lurvet og hans hår var tykkere og mørkere.”

Han var også rimelig høj i og med, at han var 190 cm. Hans højde blev ikke nævnt særlig ofte, men var bemærkelsesværdig som hans højde svarede stort set til den fulde længde af en varulvs krop fra næse til hale. Hans vægt var 73,5 kg, hvilket også svarer til hans varulveform.
I sin varulveform var han et stort bæst med grå pels, og den eneste forskel på hans udseende og en rigtig ulvs var hans kortere snude, mere menneskelige øjne og dusket hale.


Personlighed
Remus var medfølende, intelligent, tolerant, fornuftig, fredelig, uselvisk, modig, venlig og godhjertet. Trods han blev udsat for mange fordomme i sit liv grundet sin varulveform, lykkedes det ham at bevare en evne til at se det gode i næsten alle og være ekstremt tilgivende. Remus havde også en fremragende humoristisk sans. Da han var studerende på Hogwarts, var han også en del af marodørerne. Modsat sine venner tog han aldrig del i mobning, hvorfor han blev beskrevet som den mest modne og retfærdige i gruppen. Han blev endda vejleder på sit femte år. Han var i stand til eller prøvede at have fredlige samtaler med dem, han ikke kom godt ud af det med.


Magiske egenskaber
Remus var en succesfuld og dygtig troldmand med bred viden om mørke væsner. Han var god til at videregive sine praktiske og teoretiske evner indenfor forsvarsmagi til andre. Han var i stand til at fremmane en legemliggjort patronus, der var et tegn på hans overlegne magiske evner. Han viste sig også at være en dygtig duallant i og med, at han overlevede talrige af kampe. Dog var hans stærke side ikke eliksir.

Besværgelser
Remus var talentfuld indenfor besværgelser fra sine yngre dage; som teenager skabte han sammen med de andre marodører, James, Sirius og Peter, det magiske komplekse røverkort med Homorphus besværgelsen, og magien fra den levede videre lang tid efter døden af alle fire marodører. Han var også i stand til at kaste en legemliggort patronus, der havde form som en ulv, der er anset for at være en meget avanceret form for magi ligesom, at det er et tegn på overlegne, magiske evner. Det faktum at han var i stand til at beslutte om hans patronus skulle være legemlig eller ej var et bevis på hans ekstraordinære talent indenfor besværgelser. Han var i stand til at kaste talrige af andre besværgelser som Riddikulus, Carpe Retractum, Pak, Glacius, Immobulus, Protego, Finite, Ferula, Expelliarmus, Waddiwasi, Flipendo og Håndfuld flammer som nogle eksempler.

Healingsmagi
I foråret i 1994 brugte Remus effektivt Ferula til at forbinde og putte skinner på Rons brækkede knogler, hvor han havde brækket benet. Dette viste, hvor dygtig han var indenfor medicinsk magi og indenfor kastning af healingsbesværgelser.

Forvandling
Remus var sammen med Sirius i stand til at fremmane en modbesværgelse, der tvang Peter til at vende tilbage til sin menneskelige form. Peters animagusform var en rotte. Han var også i stand til at fremmane avancerede besværgelser, der var en avanceret form for forvandling. I 1994 fik han forheksede stole til at binde Peter til Ron. Dette viser, hvor yderst kyndig han var i denne bemærkelsesværdige, meget svære og komplicerede gren af magi.

Flyvning
Remus var udvalgt til at lede avantgarden, da de skulle eskortere Harry fra Ligustervænget 4 i 1995, og han var i stand til at undvige og duellere mod dødsgardisterne, mens han støttede den skadede George under Kampen om de syv Potter i 1997.

Spektral Transferens
Som en dygtig troldmand var Remus i stand til at transfere sig succesfuldt. I 1997 transferede han sig til Grumsted Plads nr. 12 for at flygte fra dødsgardisterne for at de ikke kunne nå ham, og det gav ham mulighed for at flygte fra potentielt fangeskab.

Okklumensi (muligvis)
Remus var beskrevet som havende ”et mærkelig, tæt udtryk” før han løj til Severus Snape, der var en dygtig legilimens. Under hans ophold på Grumsted Plads nr. 12 var han i stand til at kommunikere med Sirius Black – der også muligvis var dygtigt til okklumensi – mens de to fastholdt øjenkontakt i lang tid.

Undervisningskompetencer
Trods hans manglende undervisningserfaring og hans fattige livsstil viste Remus sig alligevel at være en meget dygtigt og talentfuld professor, da han kortvarigt var professor i forsvar mod mørkets kræfter på Hogwarts. Det var fordi hans lektioner var mere praktiske end teoretiske og han havde en indgående forståelse for sine elever, hvilket motiverede især Neville til at forbedre sig. Han var en entusiastisk lærer, der inspirerede eleverne til at tage del i undervisningen og som var meget fair. Ulig de to professorer før ham, havde han faktisk lyst til at undervise eleverne. Som et resultat af hans effektive undervisningsmetoder betragtede næsten alle – bortset fra Slytherinelever – ham som den bedste lærer i forsvar mod mørkets kræfter nogensinde på trods af hans fattige og lurvede udseende og afsløringen af, at han var varulv. Hans undervisningsevner var også effektive nok til at holde Slytherineleverne og andre regelbrydere under kontrol, selvom de var kritiske overfor hans fattige og lurvede udseende.

Ejendele
Tryllestav
Ligesom størstedelen af hekse og troldmænd kunne det være sandsynligt, at Remus’ tryllestav var købt i elleveårsalderen fra Ollivanders Tryllestave, og at den var blandt hans mest værdifulde ejendele. Hans tryllestav var 10 ¼ tommer, cyprestræ og med en kerne af enhjørningehår.

Hytte
I 1993 levede Remus alene i en hytte i Yorkshire, England. Albus Dumbledore sporede ham til den hytte og tilbød ham posten som professor i forsvar mod mørkets kræfter på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab.

Referencer

  • Harry Potter og Fangen fra Azkaban, kapitel 5, 7 og 11
  • Harry Potter og Fønixordenen, kapitel 22, 23, 29 og 38
  • Harry Potter og Halvblodsprinsen, kapitel 6
  • Harry Potter og Dødsregalierne, kapitel 9


Opdateret d. 31.03.2023.