Pottervagten

Fakta

Grundlægger: Lee Jordan
Grundlagt: 1997


Pottervagten var et undergrundsradioprogram, som eksisterede under den Anden Troldmandskrig. Programmet var henvendt til dem, der under krigen var modstandere af Voldemort og støttede Harry Potter.

Intentionen med programmet var at bringe informationer, nyheder osv., som den almene magiske presse, herunder Profettidende og Troldmandsradioavisen, ikke gjorde. Begge medier var under krigen styret af Ministeriet for Magi, der var under Voldemorts kontrol.

Pottervagten forsøgte at opmuntre og løfte moralen hos modstandere af Voldemort ved at sende støttende beskeder henvendt til Harry Potter og alle andre, som gjorde modstand mod Voldemort og hans tilhængere. Derudover forsøgte radioprogrammet at modvirke det paniske atmosfære, som Ministeriet under Voldemorts kontrol promoverede i den magiske verden. Pottervagten gjorde dette specifikt ved at rapportere den ucensurerede sandheden og afkræfte rygter, som blandt andet var blevet spredt af Ministeriet. Endvidere var en fast del af radioprogrammet en annoncering af dødsfald, der var forårsaget af dødsgardister og andre af Voldemorts tilhængere, som ikke blev annonceret i den almene censurerede presse. Programmet opildnede også magikere til at hjælpe med at forsvare og beskytte mugglere imod dødsgardister ved f.eks. at kaste beskyttelsesbesværgelser over deres hus.

De havde et program, der hed Potters Protagonister, der omfattede Harry Potters venner. De refererede derudover Voldemort for Overdødsgardisten.

For ikke at blive opdaget af Voldemort og hans tilhænger, blev Pottervagten ikke sendt hver aften, og det blev altid transmitteret fra forskellige steder. For at kunne stille ind på programmet, skulle man bruge et kodeord, der var forskellig fra program til program. Man fik adgang til programmet ved at tænde sin radio, slå let på den med sin tryllestav og sige kodeordet. I slutningen af hvert program blev det næste kodeord meddelt til lytterne. Alle kendte kodeord er navne på afdøde medlemmer af Fønixordenen.

Hvis man missede et program og dermed ikke fik kodeordet til det næste, måtte man enten få kodeordet fra en anden, som kendte det, eller gætte sig frem til det. At gætte kodeordet var noget, som især Bill Weasley var god til.

 

Lee Jordan var både grundlægger og vært på programmet. Enkelte gange havde han medværter med i programmet, så som Fred Weasley.

 

Da Anden Troldmandskrig nåede sin ende i 1998, blev det samtidig slutningen på Pottervagten.

Kendte kodeord:
- Albus (marts 1998)
- Skrækøje (juni 1998)

For at beskytte deres identitet havde alle medvirkende i programmet kodenavne.
Kendte kodenavne:
- Lee Jordan = ”Strøm”
- Kingo Sjækelbolt = ”Royal”
- Remus Lupus = ”Romulus”
- Fred Weasley = ”Gnaver”, senere ”Kårde”

Vi hører om Pottervagten i:
Harry Potter og Dødsregalierne (kapitel 20), hvor Ron forsøger at få adgang til programmet ved at mumle tilfældige ord og slå på radioen med sin stav.
Harry Potter og Dødsregalierne (kapitel 22), hvor Harry, Ron og Hermione lytter til et program, hvor Lee Jordan, Fred Weasley, Kingo Sjækelbolt og Remus Lupus medvirker, inden de tilfangetages og bringes til Malfoy Landstedet.

Referencer
Harry Potter og Dødsregalierne, kapitel 20 og 22

Opdateret 23.08.2023