Rufus Scrimgeour
Fakta:
Født: Før 1968
Død: 1. august 1997
Skuespiller: Bill Nighy
Rufus Scrimgeour var højst sandsynligt født i Skotland. Han gik på Hogwarts Skole For Heksekunster og Troldmandsskab, hvor han udelukkende fik de to højeste karakterer. Efter han fyldte 17, blev han en auror. Efter at have været auror i et stykke tid, blev han leder af aurorernes kontor, hvor han arbejdede sammen med John Dawlish, Savage, Nymphadora Tonks, Kingo Sjækelbolt og Gawain Robards. Han spurgte tit Tonks og Sjækelbolt ind til Sirius Black, da de stod for at finde ud af, hvor han befandt sig.
Efter Cornelius Fudge ikke længere var Minister for Magi, gav Scrimgeour en tale til Ministeriet og Profettidende om, at han ville forsøge at beskytte Storbritannien fra mørke magikere bedre end sidste år, da den tidligere Minister for Magi havde benægtet tegnene på, at Voldemort var vendt tilbage. Da Fudge stoppede med at være minister, fik Scrimgeour den ledige stilling.
I 1996 forsøgte ministeren at få Harry Potter til at give oplysninger om, hvad Dumbledore lavede. Efter Dumbledores død i 1997 var han med til begravelsen. Gaverne, Dumbledore ønskede, den berømte trio skulle få, gav Scrimgeour til dem; Ron Weasley fik en Deluminator, Hermione Granger fik Barden Beedles Eventyr og Harry Potter fik Det Gyldne Lyn.
Den 1. august 1997 gjorde Dødsgardisterne således, at de fik adgang til Ministeriet. Under dette havde de en masse loyale agenter til at omgive ministeren, og kunne derfor forsøge at dræbe ham. Mange af dem, der arbejdede for Ministeriet, var underlagt Imperius-forbandelsen. Scrimgeour blev fanget og tortureret af Voldemort, så han ville fortælle hvor Harry Potter var, dog nægtede han at gøre dette. Efter trioen fandt ud af dette, begyndte de at respektere ham.
Da han var i live, lignede han en gammel løve. Han havde problemer med at gå og måtte derfor benytte sig af en stok. Efter han blev minister, begyndte han at se mere træt, ældre og værre ud. Han var meget kontant og var bedre til beslutninger end Fudge. Udover dette foretrak han handlinger over alt andet. Under hans sidste minutter viste han, hvor modig han egentlig var.
Referencer:
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Sidst opdateret d. 06.05.2020