Fakta:
Født: Mellem 16. og 31. august 1881
Død: 30. juni 1997, dræbt af Professor Snape.
Blodstatus: Halvblod
Kollegie: Gryffindor
Seneste beskæftigelse: Rektor på Hogwarts
Skuespiller: Richard Harris (i DVS, HK) Michael Gambon (i FFA, FP, FO, HBP og DR), Jude Law (i Fantastiske Skabninger-filmserien)

Albus Percival Wulfric Brian Dumbledore blev født om sommeren i år 1881 i den lille by Muldebjerg i England, hvor de fleste indbyggere var hekse og troldmænd. Han var søn af den formodede fuldblodsmagiker Percival Dumbledore og muggleren Kendra Dumbledore, og var parrets første barn. I år 1883 kom broderen Aberforth til, og i år 1885 blev søsteren Ariana født.

Han begyndte sin uddannelse på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab i efteråret 1892, hvor han blev fordelt på Gryffindor-kollegiet. I løbet af skoletiden udmærkede han sig i Besværgelser og Forvandling. Han graduerede fra skolen i år 1899. Han vendte senere tilbage på skolen som professor i Forvandling og blev senere skolens rektor.

I løbet af sit liv modtog Albus blandt andet Merlins Orden af første grad. Derudover angives det ud fra hans Troldmandskort, at han elskede strikning og kammermusik. Han havde desuden også en interesse for bowling.
Den 30. juni 1997 blev Albus dræbt af Dræberforbandelsen kastet af Severus Snape, der var ven af og spion for Dumbledore, samt professor i Eliksir på Hogwarts. Albus Dumbledore blev 116 år gammel.


Om navnet
Albus kommer fra latin og betyder hvid.
Percival er navnet på en af Kong Arthurs riddere om det runde bord.
Dumbledore er et gammel engelsk ord for humlebi. JKR har udtalt, at hun forestiller sig Dumbledore, som en der går og nynner for sig selv på Hogwarts gange.


Dumbledores udseende
Albus Dumbledore var en høj, tynd mand med gråt hår og skæg i sine ældre dage, der gik ham ned til bæltespændet. Han bliver beskrevet som at have haft rødbrunt hår som ung. Hans næse var lang og skæv, hvilket fik det til at ligne, at den var blevet brækket op til flere gange. Hans hænder var lange og tynde. Han bar halvmånebriller, og havde et udvalg af farverige morgenkåber. Derudover skulle han selv have sagt, at over hans venstre knæ var et ar, der havde den præcise form som et kort over Londons undergrundsbaner. Dog kan dette ikke bekræftes. Øjnene var blå, og man kunne fornemme hans klogskab og venlighed i dem.
Han bærer i HBP en guldring med en stor sort, flækket sten.

Der var stor kontrast mellem den normale, blide Dumbledore og den mand, han blev, når han var vred. Hans udseende blev dystert og beskrevet som værende mere skræmmende end Lord Voldemort selv. Ansigtet blev koldt af raseri, mens det samtidig udstrålede en aura af magt, hvilket fik det til at syne, at han kunne udskyde brændende varme fra sig. Dette kan også være grunden til, at selveste Mørkets Herre frygtede den gamle troldmand.

I løbet af Dumbledores sidste år blev hans hånd arret på grund af den forbandelse, der var blevet kastet over Romeo Gådes ring. Forbandelsen spredte sig op ad hans arme, hvor den efterlod den sort og død. Havde det ikke været for Severus Snapes evner til at brygge eliksirer, havde forbandelsen dræbt Dumbledore på et års tid.
Ved hans død forsvandt sporene af ringens forbandelse, og Harry Potter beskriver ham som værende hvid og ubeskadiget, præcis som han huskede ham.


Personlighed
Især var det Dumbledores rolige natur, der gjorde ham til en respekteret mand. Han viste sjældent stærke følelser som vrede eller frygt, og han havde typisk en venlig og beroligende, men fast stemme. Selv når han var vred, talte han roligt og kontrolleret. Derudover var han meget filosofisk. Dog var det ikke alle, der havde tålmodighed eller forståelse for hans måde at se verden på. Dette kan også være en af grundene til, at han brugte humor til at få folk til at føle sig godt tilpas i hans selskab.
Dumbledore elskede strikkemønstre, og han havde en stor kærlighed til mugglerdesserten citronsorbet, som han ofte nød og som han endda anvendte som adgangskoden til sit kontor på Hogwarts.

Han havde en evne til at bruge de bedste sider af mennesket (tillid, venskab, omsorg og kærlighed), hvilket kan være en grund til, at Voldemort frygtede ham. Selv i de farligste situationer, kunne Dumbledore bevare roen. Derudover kan det tænkes, at Dumbledore ikke var bange for selve Voldemorts person, men snarere blev skræmt af det, han var i stand til at gøre.

Dumbledore havde en stor tro på, at kærlighed havde en stor kraft i sig. Han troede på det gode i alle og var meget bevidst om at give folk chancer. Dette kom blandt andet til udtryk flere gange i løbet af tiden som rektor, hvor han gav Rubeus Hagrid jobbet som skolens nøglebærer og senere også jobbet som professor i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, samt da han ansatte Remus Lupus som professoren i Forsvar mod Mørkets Kræfter på trods af han vidste, at Lupus var varulv. Dette er blot nogle af de gange, hvor Dumbledore viser sin evne til at se det godt i folk.
Han så endda en god side af den unge Romeo Gåde, som senere blev til Lord Voldemort. Selvom Dumbledore allerede var klar over, at Gåde havde vist sit grufulde jeg, troede Dumbeldore på, at han kunne ændres. Derfor holdt Dumbledore også et skarpt øje med Gåde under hans skolegang på Hogwarts.

Udover at Dumbledore var ufattelig intelligent, havde han også en god forståelse for folks sande personlighed. Han var god til at opfatte folks karakter, og han havde en tydelig forståelse for Voldemorts psyke på trods af, der var så stor forskel på de to troldmænd. Dette var også grunden til, at det var muligt for Dumbledore at finde ud af, hvor de mange Horcruxer var blevet gemt.
På grund af denne forståelse for folks personlighed, kunne Dumbledore manipulere med folk, som han ønskede det. Det største eksempel er Severus Snape. Dumbledore vidste, at Snape havde en stor kærlighed til Lily Potter og brugte denne viden til at manipulere Snape til at beskytte Harry på trods af den store fare og til trods for, at Snape havde et stort had mod Harrys far, James Potter.

Han støttede mange af, dem som han mødte på sin vej. F.eks. Jacob-søstrene i deres søgen efter De forheksede Rum, trioen Harry, Ron og Hermione i løbet af deres første seks år på Hogwarts, samt Newt, Theseus, Jacob, Yusuf, Tina i deres kamp mod Grindelwald.

Han holdt hemmeligheder for andre og talte ikke meget om sin fortid. Det var de færreste, der kendte til Dumbledores familieforhold.

Den Dumbledore vi møder i bøgerne, viste aldrig arrogance trods sine mange evner. Han forstod, han havde sine svagheder og fejl, men forsøgte at holde disse under kontrol, så han kunne fremstå som en rolig, fattet mand. I år 1998 forklarede han Harry Potter, at hans største personlighedsfejl var hans ønske om magt. Især som ung havde han været meget egoistisk, og han havde ønsket berømmelse og magt for sig selv.

Han blev igennem hele sit voksenliv hjemsøgt af Dumbledore-familiens historie. Han følte stor skyld over søsterens død, og han var vred over den egoisme, der havde overtaget ham som ung.

Han havde et specielt syn på døden og så det som det ”næste store eventyr.” Han kæmpede og så sin frygt i øjnene. Dette blev blandt andet vist, da han og Harry Potter skulle have fat i Slytherins medaljon, som var én af Voldemorts Horcruxer. For at få fat på medaljonen, skulle der drikkes en gift, og Dumbledore meldte sig til at gøre det på trods af, han ikke vidste, hvor stor en smerte, han ville ende med at lide ved at indtage drikken.

Han betragtes som den største rektor Hogwarts nogensinde har haft.


Barndom og familie
De tidlige år af Albus Dumbledores liv blev mærket af en tragedie. Lillesøsteren Ariana var blevet opdaget i at udøve magi af en gruppe mugglerdrenge. Ramt af frygt over det, de havde været vidne til, angreb de Ariana, som psykisk og følelsesmæssigt blev såret over hændelsen. Hun fik traume over det, der var sket, og det var få gange, hun derefter blev set udføre magi. Fremover viste hendes evner sig kun i visse tilfælde og de gange, de gjorde, var det en destruktiv form for magi.
Faderen Percival var ked af at se den skade, der var sket med sin datter og søgte derfor ud efter hævn. Da han fandt de ansvarlige drenge, angreb han dem. Da Ministeriet fandt ud af det, dømte de ham til en straf i Azkaban. Percival valgte at tage straffen i stedet for at forklare grundlaget for hans angreb, da det ville have betydet, at Ministeriet i stedet ville have taget Ariana væk. Azkaban blev det sted, hvor han endte sine dage.

Dumbledore-familien mærkede på den måde, at det magiske samfund pludselig så dem i et andet lys. Derfor valgte moderen Kendra at flytte familien til landsbyen Godric-dalen, som ligesom deres forhenværende by, Muldebjerg, fungerede som en by med næsten udelukkende magiske beboere. Bange for hvordan folkene i Godric-dalen ville behandle familien, valgte Kendra ikke at mænge sig med nogle af dem – med undtagelse af Bathilda Bagshot (forfatteren til bogen ”Magiens Historie”), som blev den eneste ven af Dumbledore-familien. Dette valg betød også, at Albus aldrig nævnte hverken sin far eller sin søster i offentligheden.


Skoletiden på Hogwarts
Albus blev hurtigt kendt som sønnen til den muggler-hadende far. Dog ændrede dette sig, da han kom på Hogwarts i efteråret 1892, hvor han hurtigt viste sig at være blandt de klogeste og dygtigste elever nogensinde set på skolen. Han blev fordelt på Gryffindor, men han kæmpede meget for at bevise, at han ikke var som sin far, som mange af eleverne gik og troede.

I løbet af sin skoletid, blev den unge Albus venner med den jævnaldrende Elphias Doge. De to blev nære venner, og kæmpede senere sammen i Fønixordenen under begge troldmandskrige. Da de to venner mødtes, var Doge netop ved at komme sig efter en omgang dragekopper, hvor hans hud var i en grønlig nuance og med mærker efter kopperne. Mange af de andre elever ville ikke nærme sig ham, i fare for, at de selv ville få dragekopper, men Albus viste sit altid venlige sind, og blev gode venner med Doge.

På sit tredje år på Hogwarts valgte Albus at studere Oldtidens Runer, samt et andet fag, man blot ved ikke var Spådom. Fjerde år satte han ved ”et uheld” ild til sengegardinerne i sin sovesal på Gryffindor. Selv indrømmede han over for Harry Potter, at han aldrig havde brudt sig særlig meget om dem. På sit femte år blev han vejleder og blev også udvalgt til Præfekt på sit syvende år.

Albus Dumbledore graduerede fra Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab i år 1899. Han er blevet beskrevet som værende den bedste elev, der nogensinde har gået på skolen.


Gellert Grindelwald
Efter Hogwarts skulle Albus rejse rundt i verden med sin ven Elphias Doge. Dog blev dette aldrig til noget, da moderen Kendra Dumbledore blev dræbt på aftenen for afrejsen. Moderen var blevet dræbt under et udbrud af søsteren Arianas ukontrollerede magi, hvilket betød, at Albus pludselig skulle tage sig af sin meget skadede familie.

Med følelsen af at være fanget, vendte Albus tilbage til Godric-dalen. Han var bitter over følelsen af, at hans evner og drømme gik til spilde. Hans humør vendte dog, da han mødte Gellert Grindelwald, som befandt sig i Godric-dalen for at lede efter Dødsregalierne. Ligesom Albus var Grindelwald en meget talentfuld og intelligent troldmand.
Albus blev hurtigt betaget af Grindelwalds fascinerende ideer om at genoprette magikere som verdens naturlige herredømme, og han så pludselig en chance for vise sin kløgtighed og slippe væk fra det fangenskab, han følte han var i hos sin familie. Albus begyndte at udvikle romantiske følelser for Grindelwald, hvilket i den grad var med til at gøre ham blind for den dårlige indflydelse, hans ven havde på ham.

Efter to måneder konfronterede Aberforth sin bror Albus. Aberforth mente, at Albus havde forsømt sin søster de sidste mange uger, og fortalte ham, at hans planer med Grindelwald ikke kunne blive til noget, da han i så fald ville være nødt til at tage søsteren med sig.
Grindelwald kastede Dolorosoforbandelsen mod Aberforth og en voldsom duel mellem de tre mænd begyndte. Ariana forsøgte at stoppe kampen, men kunne ikke på grund af hendes uberegnelige evner. I al kaosset blev søsteren ramt og døde. Ingen vidste, hvem der havde kastet den dødelige besværgelse, men Grindelwald tog straks flugten og forsvandt, da han i forvejen havde et dårligt ry. De to brødre var knuste over søsterens død og følte skyldfølelse over, at deres uenigheder var kommet så vidt.
Albus har senere sagt, at han fortrød sit venskab med Gellert Grindelwald.
 

Grundet Gellert Grindelwald og Dumbledores tidligere blodpagt, ministeriets overvågning af ham, hans kærlighed til Grindelwald og skyld over Arianas sød, var Dumbledore ikke i stand til at handle direkte mod Grindelwald, så han sendte Newt Scamander til New York for at hjælpe tordenfulgen, Frank, og senere sendte han ham til Paris for at redde Credence Barebone.

Efter Leta Lestrange døde i Paris, besluttede han sig for, at han ville hjælpe med nyttige råd mod Grindelwald til Newt, Theseus, Tina, Jacob, Yusuf og Nagini i Den globale Troldmandskrig.

Grindelwald havde planlagt at bruge Dumbledores Obscurial-slægtning, Aurelius Dumbledore, bedre kendt som Credence Barebon, som et våben mod Dumbledore selv.


Ministeriet for Magi
I mange år forsøgte Ministeriet for Magi at få Albus Dumbledore ind i den politiske verden. Men efter hændelsen med Grindelwald og søsteren, takkede han nej til alle de tilbud, han fik om positioner i Ministeriet. Han takkede endda også nej til posten som Minister for Magi hele tre gange.


Ansættelse på Hogwarts
Omkring år 1910 og efter Grindelwald var forsvundet, vendte Dumbledore tilbage til Hogwarts, hvor han blev ansat som professor i Forsvar mod Mørkets Kræfter under ledelse af den daværende rektor, Armando Dippet. Ikke lang tid efter sin ansættelse, mødte Dumbledore Hufflepuff-eleven Newt Scamander, som han underviste. I 1913 tog Newt skylden for nogle eksperimenter med en jarvey, der var gået for vidt og deraf havde truet en anden elevs liv. Dumbledore forsøgte at argumentere på Newts vegne, men på trods af det blev Newt alligevel bortvist fra skolen. Alligevel kunne Dumbledore dokumentere så godt for Newt, at Newt fik lov til at beholde sin tryllestav. Senere blev Dumbledore professor i Forvandling.

I år 1926 blev Dumbledore en fast skribent for bladet Tidens Trylletendenser. Det blev også Dumbledore, der skulle sørge for at rekruttere nye elever til Hogwarts. Den mest fremtrædende blandt de elever Dumbledore mødte, var Romeo Gåde, som han mødte på det børnehjem, hvor drengen boede.

I år 1943 blev flere mugglerfødte elever på Hogwarts, på mystisk vis forstenet af et ukendt væsen. Rygterne gik på skolen om, at Slytherins arving havde åbnet Hemmelighedernes Kammer. Det sidste offer for væsnet blev (ulig de andre ofre) dræbt. Det var den unge Hulda Warren, som var elev på Ravenclaw. Efter hendes død blev der diskuteret hvorvidt, Hogwarts var nødt til at lukke permanent.
Romeo Gåde var bange for at dette skulle ske i frygt for, at blive sendt tilbage på sit børnehjem. Mens Dumbledore med rette mistanke om, at det var Gåde, der stod bag angrebene, beskyldte Gåde i stedet Gryffindor-eleven Rubeus Hagrid for at være synderen. Gåde beskyldte Hagrids Acromantula, Aragog, for at være dyret, der havde angrebet eleverne. Dette resulterede i at den unge Hagrid blev bortvist fra skolen, hvilket betød, at Hogwarts kunne forblive åbent.
Dumbledore var ikke i stand til at finde beviser for, at Gåde var den rigtige gerningsmand, men han fastholdt et skarpt øje på ham, hvilket forhindrede ham i nogensinde at åbne Hemmelighedernes Kammer igen, mens han var elev. Dumbledore overbeviste skolens rektor om, at Hagrid kunne komme tilbage på skolen i lære som nøglebærer.

Mens Dumbledore var professor på Hogwarts, raserede Grindelwald store dele af Europa. Han var i gang med at opbygge en hær og havde allerede fundet én af Dødsregalierne – nemlig Oldstaven, som han brugte til at terrorisere kontinentet. Dumbledore frygtede et møde med Grindelwald, da han var bange for, at Grindelwald ville afsløre for ham hvem, der havde dræbt Ariana.
Men i år 1945 kunne Dumbledore ikke længere se passivt til, mens Grindelwald gjorde sine onde gerninger. Han bestemte sig for at opspore sin gamle ven, hvilket endte i en duel, som Dumbledore vandt på trods af, at Grindelwald var i besiddelse af den mægtigste tryllestav i verden. Grindelwald blev sat i troldmandsfængselet Nurmengard, mens Dumbledore blev den nye ejer af Oldstaven. For sin kamp mod Grindelwald blev Dumbledore tildelt Merlins Orden af første grad.


Mødet med Romeo Gåde
Dumbledore mødte den unge Gåde på et børnehjem i år 1938. Han henvendte sig personligt til drengen for at tilmelde ham Hogwarts. Ved første møde var Dumbledore fascineret af Gådes magiske evner, der var veludviklet i forhold til, hvor ung han var. Dog bemærkede han også, at Gåde brugte magien bevidst til trods for, han kun var omkring de 11 år. Han blev også bevidst om Romeo var Slangehvisker, hvilket var en sjælden evne, der var forbundet med mørk magi. I løbet af deres første møde blev Dumbledore også hurtig mistænksom over drengens åbenbare instinkter for grusomhed og dominans. Han besluttede sig derfor for at holde et skarpt øje med ham under hans skolegang.

På Hogwarts skilte Dumbledore sig ud fra de andre professorer. Han blev ikke charmeret af Gådes karisma og snedighed som de andre professorer gjorde. Det var også på grund af Dumbledores mistanke og manglende betagelse, at Gåde begyndte at foragte og frygte ham.

Den daværende rektor, Armando Dippet, betroede en dag Dumbledore med nyheden om, at Romeo Gåde havde henvendt sig til Dippet med ønsket om, at undervise i Forsvar mod Mørkets Kræfter på skolen. Dippet var lige så betaget af Gåde som de øvrige ansatte på skolen, men Dumbledore rådede rektoren til at afslå tilbuddet i frygt for, hvad Gåde ville gøre, hvis han vendte tilbage på Hogwarts i en magtposition som lærer.

Dumbledore kendte til den transformation, Gåde var i gang med fra sit fødenavn til det navn, han senere ville gå under; Lord Voldemort. Derfor holdt Dumbledore stadig øje med Gåde og tillod ham endda at komme til jobsamtale på skolen, da Dumbledore var blevet den nye rektor. Selvom Voldemort havde sine årsager til, at han gerne ville have stillingen som professor, fortalte Dumbledore ham, at han skulle ønske jobbet af andre grunde, hvis han skulle se sig selv få jobbet. Rektoren ville diskutere Voldemorts motiver og forhåbentlig vende ham fra at lave flere forbrydelser. Det var tydeligt, at Dumbledore betragtede Voldemort som sin tidligere elev, og at han havde ondt af drengen med den svære barndom, som ikke havde lært at kende til kærlighed, da han aldrig havde modtaget det som barn. Han forstod den ondskab, der herskede inden i Voldemort og forstod, at den var skabt på grund af en masse frygtelige begivenheder, der var sket i hans liv. Han begyndte at undersøge dybere ind i Voldemorts liv og fandt også ud af, at han havde skabt en række Horcruxer.


Rektorjobbet
Mellem marts år 1965 og marts år 1971, blev Dumbledore udnævnt som rektor på Hogwarts. I den tidsperiode var han blev tilbudt jobbet som Minister for Magi op til flere gange, men han havde takket nej hver gang. I stedet valgte han at blive Armando Dippets efterfølger på Hogwarts. Kort tid efter Dumbledores ansættelse som rektor, henvendte Romeo Gåde sig til ham. Han gik nu under navnet Lord Voldemort, og han ønskede at vende tilbage på Hogwarts som professor i Forsvar mod Mørkets Kræfter. Et job han længe havde drømt om at få og som han tidligere havde henvendt sig til Dippet om. Dumbledore kendte til Voldemorts ulovlige aktiviteter med mørk magi og han afviste at ansætte ham som professor. Dette førte til, at Voldemort kastede en forbandelse over faget, hvilket forhindrede nogle professorer i nogensinde at besidde stillingen i mere end et enkelt skoleår.

Da Remus Lupus skulle starte på Hogwarts, var han bange for, at han ikke kunne, da han efter at være blevet bidt af Fenris Gråryg, var blevet til en varulv. Dumbledore var sikker på, at så længe der blev taget særlige forholdsregler, skulle den unge Lupus ikke fratages sin uddannelse. Derfor sørgede Dumbledore for, at Det Hylende Hus blev et sted, hvor Lupus kunne tage hen, når han havde sin månedlige forvandling. Slagpoplen blev sat som vagt og som en hemmelig indgang, så Lupus uden problemer kunne forsvinde fra skolens grund, når han ville.
Denne venlighed fra Dumbledores side betød, at Lupus følte en evig taknemmelighed, da mange andre rektorer formentlig ville have nægtet, at have ham som elev på skolen.

Under sin tid som rektor dannede Dumbledore et stærkt bånd og stolede på flere af sine kolleger, heriblandt Rubeus Hagrid, Minerve McGonagall og Severus Snape.

Albus er den eneste rektor, som er blevet begravet på Hogwarts. Der hænger stadig et portræt af ham på Hogwarts.


Fønixordenen
Fønixordenen var en hemmelig organisation, som blev grundlagt af Albus Dumbledore. Formålet var at bekæmpe Lord Voldemort og hans Dødsgardister i håbet om, at det magiske samfund igen ville være fredeligt.

Den originale Fønixordenen blev skabt i 1970’erne efter Voldemort vendte tilbage til England, hvor han startede sin kampagne for at overtage Ministeriet for Magi og forfølge mugglerfødte. Dengang samarbejde Ordenen med Ministeriet i kampen om at bekæmpe Voldemort, hvilket skete i år 1981, da Voldemort blev slået af den blot 1-årige Harry Potter. Dog mistede Ordenen en stor del af deres medlemmer i samme periode.

Fønixordenen genopstod, da Harry Potter i år 1995 fortalte Dumbledore, at Voldemort var vendt tilbage. Dog troede Ministeriet ikke på dette hvilket betød, at Ordenen arbejdede under dække for at beskytte Harry. Ordenen forblev en organisation, der arbejdede under jorden, hvor de beskyttede mugglere, samt var med til at bekæmpe Voldemort, da Slaget på Hogwarts fandt sted. På tidspunktet for slaget havde Fønixordenen fået sin tredje leder. Ved Dumbledores død overtog den tidligere auror Alastor Dunder pladsen og blev Ordenens anden leder. Efter Dunders død blev Kingo Skækelbolt leder, hvilket også blev den sidste.


Harry Potter
Dumbledore nærede en stor omsorg over for Harry, og forsøgte på alle måder at beskytte ham samtidig med, at han udrustede ham til den skæbne, der lå over Harry. Det var Dumbledore, der valgte, at Harry skulle bo hos sin onkel og tante efter forældrenes død, da han vidste, at han ville være bedre beskyttet hos dem, ens hos en magisk familie på trods af, at Dursley-familien ikke behandlede Harry ordentligt.

Da Harry startede på Hogwarts udviste Dumbledore en stor omsorg og beskyttelse over for ham, og han lærte ham om den mørke magi, der fandtes blandt Voldemort og hans tilhængere. Dumbledore var klar over, at Voldemort havde en forbindelse til Harry, hvilket betød, at han ofte holdt vigtige informationer tilbage for Harry. Dette var skyld i, at der ofte var en vis afstand mellem de to. Dog fik de et nært forhold til hinanden, der kan beskrives som værende et familiært forhold – i nærheden af et bedstefar-og-barnebarn-forhold.

Dumbledore havde stor tiltro til Harry, hvilket var tydeligt, da de to var på jagt efter Slytherins medaljon, som var én af Voldemorts Horcruxes. På trods af sin svage fysisk lykkedes det Dumbledore at få dem begge tilbage på Hogwarts. Dumbledore forklarede Harry, at dette kun havde kunne lade sig gøre fordi, at han ingen bekymring havde, når han var sammen med ham.

Da Voldemort under Slaget på Hogwarts rammer Harry med dræberforbandelsen og nær slår han ihjel, ender Harrys sjæl et sted, der minder om King’s Cross Station. Her møder han Dumbledore, som han taler med. Dette beviser også det stærke bånd, Dumbledore og Harry havde mellem hinanden, da de mødes et sted mellem liv og død.

Harry navngiver efterfølgende en af sine sønner efter Dumbledore.


Dumbledore ejer forskellige magiske ting og sager

Deluminatoren:
Denne genstand, også kaldet slukkeren, er en lighterlignende ting, som han bruger til at slukke gadelygterne med. Med Deluminatoren kunne han tage og tilbagekaste lys efter egen vilje. Første gang vi høre om dens funktion er i Harry Potter og De Vises Sten, hvor Dumbledore bruger den til at fjerne lysene fra gadelygterne på Ligustervænget, så ingen kunne se, når Rubeus Hagrid landede på den flyvende motorcykel med Harry Potter. Efter sin død arver Ron Weasley Deluminatoren. Ron Weasley fandt senere ud af, at han kunne bruge den til at finde vej tilbage til Harry og Hermione efter, han havde forladt dem. Dette kunne lade sig gøre, da han kunne høre deres stemmer, hvilket fulgte ham hen til det sted, de befandt sig.

Drømmespejlet:
Er formentlig også en af Dumbledores ejendele. I dette spejl kan man se det man ønsker sig allermest. Da Harry spørger Dumbledore hvad han ser, er svaret et par uldne sokker!

Mindekar:
På hans kontor findes en masse forskellige magiske instrumenter, som vi ikke hører nærmere om, bortset fra Mindekarret, som er en form for beholder til tanker. Når man har for mange tanker i sit hoved, kan man ved hjælp af sin tryllestav putte disse tanker over i Mindekarret. Dette ser vi også brugt under okklumensi lektionerne, hvor Snape putter sine tanker og minder i karret. Han brugte det blandt andet når han følte sig presset, eller når han skulle finde forbindelser, som han måske havde misset før. Med Mindekarret kunne han se sine egne og andres minder, som han holdt fanget i små flasker. Dumbledore brugte Karret til at vise Harry Potter minder om Tom Gådes fortid i et led af Harrys træning til en dag at kæmpe mod Voldemort på egen hånd.

Fawkes:
Dumbledore ejer også Fawkes, som er en fønix. Fawkes hjælper bl.a. Harry under kampen med Basilisken i Hemmelighedernes Kammer. Det blev senere afsløret, at det var denne Fønix, der havde skænket to fjer til de tryllestave, der senere ville blive Voldemorts og Harrys. Fawkes forlod Hogwarts efter Dumbledores død.

Oldstaven:
Dumbledore var også ejer af Oldstaven, som var en af de tre Dødsregalier. Han var ejer af Oldstaven fra 1945 til 1997. Da tryllestaven var meget eftertragtet på grund af dens store magt, holdt Dumbledore det hemmeligt, at han havde den. Han var herren over den indtil Draco Malfoy afvæbnede Dumbledore på toppen af Astronomitårnet. Derefter blev Draco dens ejer. Knap et år senere blev Harry Potter dens herre.

Lommeur:
Han var også ejer af et guld lommeur, der i stedet for at vise tal havde små planeter, der bevægede sig rundt i kanten af skiven. Uret har tolv visere. Han var i stand til at finde mening i det trods manglen på tal.

Bog:
Derudover havde han en bog, som han ofte skrev i.


Evner og færdigheder
Dumbledore blev set som værende den mest magtfulde troldmand i hans tid. Han blev hurtigt anerkendt som en dygtig elev, da han var elev på Hogwarts, og i løbet af sit liv lærte Dumbledore en lang række komplicerede former for magi.

Usynlighed:
Han var i stand til at gøre sig selv usynlig uden brug af en Usynlighedskappe. I stedet brugte han en utrolig svær og magtfuld besværgelse. Derudover var han også i stand til at gøre brug af en besværgelse selv uden tryllestav og non-verbalt, der kunne afsløre de, der var usynlige lige meget, om de var under en Usynlighedskappe eller ej.

Okklumensi og Legilimensi:
Dumbledore havde også lært både Okklumensi og Legilimensi. Mange bemærkede, at han havde en evne til at læse deres tanker og især Harry Potter følte, at Dumbledore vidste, hvad han tænkte. Dog var det ikke alles tanker, Dumbledore kunne trænge igennem. For eksempel kunne han ikke trænge igennem Barty Ferm Jr. tanker og afsløre ha