Felix Felicis
Fakta:
Farve: Smeltet guld
Effekt: Giver drikkeren held
Sværhedsgrad: Avanceret
Bryggetid: Seks måneder
Opfinder: Zygmunt Budge
Ingredienser:
- Askevindelæg
- Peberrod
- Strandløg
- Mørtlaptentakel
- Timiantinktur
- Æggeskallen fra et okamyæg
- Pulveriseret Almindelig Rude
Fremgangsmåde:
- Tilføj askevindelægget til kedlen sammen med peberrod og opvarm.
- Pres saften ud af strandløget og tilføj til kedlen. Rør omhyggeligt.
- Snit mørtlaptentaklen, tilføj og varm.
- Tilføj et strejf af timiantinktur.
- Knus Okamy æggeskallen og tilføj til eliksiren.
- Rør langsomt, og varm derefter kedlen.
- Tilføj et frys pulveriseret Almindelig Rude.
- Rør omhyggeligt og godt igennem og varm kedlen en sidste gang.
- Udfør et ottetal med staven over eliksiren og sig 'Felixempra'.
Felix Felicis er også kendt som ‘Flydende held‘. Eliksiren giver indtageren held, i alt hvad man foretager sig, i den næste periode af tid, alt efter hvor meget man drikker. Nogle få dråber giver held i et par timer, og en lille flaske giver indtageren held i de næste 12 timer. Hvis man indtager eliksiren i store mængder kan den være meget giftig, og der kan forekomme bivirkninger som svimmelhed, dumdristighed og farlig selvovervurdering.
Felix Felicis tager 6 måneder at brygge. Hvis den er brygget korrekt ligner den flydende guld, og store dråber springer rundt som legende guldfisk i eliksirens overflade, når den befinder sig i kedlen. Eliksiren er meget vanskelig at brygge og katastrofal at fejlblande.
Det er strengt forbudt at bruge eliksiren i forbindelse med quidditch og alle former for eksaminer, da dette anses som snyd.
Felix Felicis blev opfundet i det 16. århundrede af Zygmunt Budge, som var en stor eliksirmester. Han anser opfindelsen af eliksiren som hans største bedrift.
Begrænsninger:
Felix Felicis er ikke nok til at nedbryde en stærk fortryllelse, og det er altså dermed ikke muligt at klare alt ved hjælp af held.
Dette pointerer Hermione Granger overfor Harry Potter, da han siger at han vil tage en slurk af eliksiren og prøve at gå løs på Fornødenhedsrummet igen. Hermione synes ikke, at Harry skal spilde mere af eliksiren, da hun ikke tænker, at eliksiren vil virke, fordi rummet er underlagt så stærk en fortryllelse.
Kendte benyttelser af eliksiren:
Tertius brugte eliksiren engang i det 16. århundrede til at finde en magisk familie, der ville tage ham med til Diagonalstræde, til guld til ny tryllestav og nye gevandter, og til at få et job som forbandelseshæver.
Albus Dumbledore skulle også have prøvet eliksiren engang. Dog mener han, at man skaber sit eget held.
Horatio Schnobbevom har indtaget eliksiren to gange i sit liv. Først da han var 24 år gammel, og senere, da han var 57 år gammel. Begge dage var helt perfekte.
Alanza Alves brugte eliksiren engang omkring 1980’erne til et væddemål.
Harry Potter vandt en flaske Felix Felicis og brugte den flere gange, men især til at få et minde fra Horatio Schnobbevom d. 21. april 1997. Derudover har Ginny Weasley, Ron Weasley og Ron Weasley brugt eliksiren d. 30. juni 1997 til at undgå dødsgardisternes forbandelser.
Hvor vi hører om den:
I Harry Potter og Halvblodsprinsen vandt Harry Potter en lille flaske Felix Felicis, for at have fremstillet klassens bedste eksempel på Den Levende Døds Drik, efter at have fulgt Halvblodsprinsens instruktioner.
Senere på samme år lod han som om at han puttede Felix Felicis i Ron Weasleys græskarjuice til morgenmaden, for at give Ron mere selvtillid til den kommende quidditchkamp.
Harry selv drak for første gang Felix Felicis, da han skulle have fat i et vigtigt minde fra Horatio Schnobbevom. Resten af hans Flydende Held blev brugt på Ron Weasley, Hermione Granger og Ginny Weasley, da de kæmpede mod dødsgardisterne der ville overtage Hogwarts.
Referencer:
Harry Potter og Halvblodsprinsen (kap. 9, 14, 22, 24 og 25)
Opdateret d. 29.07.2023