Anthony Goldstein
Fakta
Født: Mellem 1. september 1979 og 31. august 1980
Blodstatus: Halvblod
Kollegie: Ravenclaw
Seneste beskæftigelse: Præfekt på Hogwarts
Anthony Goldstein blev født mellem 1. september 1979 og 31. august 1980.
Anthony var født ind i Goldstein-familien, og han havde i hvert fald en forælder, der havde magiske evner. Udover det var han også fjernt relateret til Porpentina og Queenie Goldstein. Anthony var også jødisk.
I 1991 startede Anthony på Hogwarts, hvor han blev sorteret til Ravenclaw. Han blev hurtigt venner med sovesalskammeraterne, Terry Boot og Michael Corner, men han snakkede også med Ernest Macmillan.
På sit femte år blev Anthony en af de nye vejledere for Ravenclaw sammen med Padma Patil. Sammen med Michael og Terry var han med til mødet i Det Glade Vildsvin, hvor de diskuterede forsvars- og angrebsmagi med Harry Potter. Anthony var enig med Hermione i, at Dolora Nidkjærs lektioner i Forsvar Mod Mørkets Kræfter var alt for teoretiske, og det var overhovedet ikke nok. Dette var også grunden til, at han blev medlem af Dumbledores Armé.
Harry, Hermione og Ron mødte Anthony udenfor Hospitalsfløjen, hvor de fortalte ham lokationen på Dumbledores Armé møderne, der fandt sted i Fornødenhedsrummet, og hvordan han skulle finde det. Til et møde blev han sat sammen med Zacharias Smith, hvor de skulle øve Expilliarmus. Hver gang Zacharias skulle til at afvæbne Anthony, afvæbnede Fred og George Weasley i stedet ham.
Anthony tog hans praktiske U.G.L.’er i Besværgelser sammen med Gregory Goyle, Hermione og Daphne Greengrass, hvilket han klarede godt nok til, at han kunne fortsætte til F.U.T.-niveau.
På vej hjem fra Hogwarts sad han sammen med Terry, Michael, Hannah Abbott, Susan Bones, Justin Finch-Fletchley og Ernie Macmillan. Gregory Goyle, Vincent Crabbe og Draco Malfoy prøvede så at angribe Harry lige udenfor deres kupé. De brugte så alle sammen forskellige besværgelser som Harry havde lært dem, og til sidst lignede Goyle, Crabbe og Malfoy tre snegle.
Anthony var også en del af den Dumbledores Armé, der gemte sig i Fornødenhedsrummet i skoleåret 1997-1998. Han var altså også med i Slaget om Hogwarts. Man regner med, at han overlevede, da han ikke var nævnt blandt de 50 faldne. Efter slaget beholdt han nok også sin Dumbledores Armé mønt, der var et emblem.
Personlighed
Anthony var en utrolig venlig og rar dreng. Han var derudover meget modig og beslutsom, da han kæmpede bravt i Slaget om Hogwarts. Man antager også, at han overlevede slaget, hvilket betyder, at han også har været en dygtig troldmand.
Referencer
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Dødsregalierne
Opdateret d. 29.11.2023