Augustus Rookwood

Fakta:
Født:
Før 1964
Blodstatus: Fuldblod eller halvblod
Seneste beskæftigelse: Ubenævnelig
Skuespiller: Richard Trinder


Augustus Rookwood var en troldmand og Dødsgardist for Lord Voldemort. Han var spion ved Mysteriedepartementet i Ministeriet for Magi ved Den Første Troldmandskrig. I begyndelsen af sin tid ved Ministeriet for Magi arbejdede han i Mysteriedepartementer uden at være Dødsgardist. Det blev han senere hen. Han havde netværker indenfor og udenfor Ministeriets murer. Om personerne var klar over, at de blev brugt for information af Rookwood, er ukendt.

Udseende
Han havde gråt hår og lys hud.

Historie
Ludo Ludoman gav Rookwood information, nok uvidende om Rookwoods hensigter, siden Rookwood havde en ministeriel post før Ludoman. Ludoman afslørede under et forhør, at Rookwood var venner med hans far og kaldte ham: ”Gamle Rookwood.”
Det siges, at Rookwood var udadvendt og venlig i sine år som spion i Mysteriedepartementet, hvilket er et typisk træk for Dødsgardisterne, der brugte det som dække.

I 1981-82 blev han nævnt under en afhøring af Igor Karkaroff, hvor han derefter blev arresteret og bragt til Azkaban. Det lykkedes ham at flygte i 1996 ved et masseudbrud, hvor han endnu engang arbejdede som Dødsgardist. Han var ansvarlig for at få Voldemort på sporet igen og spillede en vigtig rolle i forhold til missionen, hvor profetien, der omhandler Lord Voldemort og Harry Potter, skulle stjæles. Hans erfaring fra sin tid hos Mysteriedepartementet gjorde ham godt i forhold til den mission.

Efter flere mislykkede forsøg på at stjæle profetien, lokkede Voldemort Harry til Mysteriedepartementet ved at sende synsbilleder, hvor han torturerer Harrys gudfar, Sirius Black. Rookwood var en af de tolv Dødsgardister, der deltog i bagholdsangrebet på Harry og hans venner. Han var den eneste, der ikke kæmpede direkte mod et af de seks medlemmer fra Fønixordenen. Rookwoods opholdssteder under kampen er ukendte. Vi ved, at han tilsyneladende var uskadt og kastede Dræberforbandelsen mod Kingo Sjækelbolt. Det formodes, at Rookwood blev arresteret ligesom de andre, bortset fra Bellatrix Lestrange. Han undslap dog fra Azkaban året efter.

Under Slaget på Hogwarts i 1998 jagtede Percy Weasley Rookwood, fordi han angreb nogle andre elever, der evakuerede skolen. Senere i kampen blev han lammet af Aberforth Dumbledore. Det er ukendt, hvad der skete med ham efter Voldemorts endelige fald, men hvis han overlevede, blev han højst sandsynligt sendt til Azkaban.

Der er lidt tvivl om hans blodstatus, men vi ved med sikkerhed, at han enten er fuldblods eller halvblods. Hans patronus er ukendt. Han er beskrevet som værende en høj, arret troldmand med gråt og fedtet hår.

Han var en vellidt mand i troldmandssamfundet, hvilket kan ses på måden, hvorpå alle blev overrasket over Igor Karkaroffs afsløringer.

Han var dygtig til mørk magi og dygtig til at duellere. Derudover var han en dygtig spion, da det lykkedes ham at holde facaden oppe længe og først blev opdaget, da en anden Dødsgardist sladrede om ham.

Vi møder ham i Harry Potter og Flammernes Pokal, hvor Harry ser ham i sin drøm, hvor han snakker med Voldemort.

Vi møder ham i Harry Potter og Fønixordenen, hvor han er medvirkende i kampen om profetien mellem Dødsgardisterne og Harry og hans venner.

Vi møder ham i Harry Potter og Dødsregalierne, hvor han deltager i Slaget på Hogwarts ved at angribe nogle elever, der forsøger at evakuere skolen.


Referencer
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Dødsregalierne


Opdateret d. 02.12.2023