Hokey

Fakta:
Født:
Før 1940’erne
Død: 1950’erne-1960’erne


Hokey var en gammel husalf, som tilhørte Hepzibah Smith, og som blev beskyldt for, at have slået sin ejer ihjel. Harry Potter beskrev Hokey som værende den mindste og ældste husalf han nogensinde havde set.

Hokey plejede at smigre sin ejer, og derfor var der spekulationer (men dog sarkastiske) omkring, hvorvidt det var en del af hendes arbejde som husalf.

Hokey mødte Romeo Gåde på et tidspunkt efter 1945, da han virkede til, at være en ven til Hepzibah Smith. En dag, da Romeo Gåde var på besøg hos Hepzibah Smith, bad Hebzibah sin husalf, Hokey, om at finde hendes to mest værdifulde antikviteter, nemlig Helga Hufflepuffs pokal og Salazar Slytherins medaljon, fordi hun ville vise dem til Romeo Gåde. Romeo kunne dårligt skjule sine hensigter, da han så objekterne, især ved synet af den medaljon, der engang tilhørte hans egen familie.
Hepzibah døde senere af forgiftning. Hokey huskede pludselig, at have puttet noget i Hepzibahs aftenkakao, som var noget andet end sukker. Ministeriet for Magi besluttede, at der var tale om et uheld, fordi Hokey var så gammel en husalf. I virkeligheden var det dog Romeo Gåde som havde forgiftet Hepzibah Smith, og brugt en form for hukommelsesbesværgelse til at pille ved Hokeys hukommelse, så hun huskede forkert, og troede at hun havde slået sin ejer ihjel.

Hokey blev dømt for manddrab, og det blev konkluderet, at hun grundet sin stand var glemsom og ikke mentalt i stand til at være årvågen. Dog tvivlede højmagiratet ikke på Hokeys loyalitet, de mente blot, at Hokey var så gammel og svag i sindet, at hun ikke kunne skelne gift fra sukker.

Det vides ikke, hvad der skete med Hokeys karriere som husalf efterfølgende. Dog fandt Albus Dumbledore hende kort før hun døde, og tog et minde fra hende. Mindet viste Romeo Gåde, der viste interesse i de magiske antikviteter, men det var desværre ikke nok til at bevise Hokeys uskyld, eftersom det eneste mindet kunne bevise var, at Romeo Gåde kendte til objekternes eksistens.

Referencer:
Harry Potter og Halvblodsprinsen

Opdateret d. 19.07.2019