Fakta:
Født: I middelalderen
Død: Ukendt

Professor Salazar Slytherin var en fuldblodstroldmand fra middelalderen. Han havde den sjældne egenskab at kunne tale slangehvisken, altså at kunne snakke med slanger. Han var også dygtig til kunsten Legilimens. Han var en af de fire stiftere af Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab.

”Slytherin og Gryffindor var hinandens støtter.” (HP 5)
Det tyder på, at Godric Gryffindor, en af de andre stiftere, og Salazar Slytherin var bedste venner. Salazar Slytherin var kendt for ikke at have høje tanker om Mugglerfødte, og han mente, at kun fuldblodstroldmænd og hekse skulle komme ind på Hogwarts. Men da de andre Hogwarts stiftere ikke delte denne mening, endte det med, at der kom fire kollegier med hver deres dyder, de selv vægtede højest.

Fordelingshatten om Slytherin:
”Endelig kan Slytherin,
Den rette hylde blive,
Til den, som ingen midler skyer,
For sine mål at gribe.” (HP 1)

”Snu Slytherin fra Fen,
Mens Slytherin altid forblev magtens kandidat.” (HP 4)

”For Slytherin han sagde nu:
Vi tager kun de pæne,
Hvis slægt har blod og status som,
Troldmænd af de rene.” (HP 5)

“For Slytherin snuhed og list,
Var fuldblodstroldmandskræfter.” (HP 5)

“Venner blev for alvor nu,
Til fjender; så kom dagen,
Hvor Slytherin, den gamle mand,
Forsvandt og svigted’ sagen.” (HP5)

Den dag, hvor Slytherin forlod Hogwarts for aldrig at vende tilbage, efterlod han Hemmelighedernes Kammer og en basilisk, som skulle rense skolen for Mugglerfødte, så der kun var rene troldmænd tilbage, når Slytherins arvtager kom.
Ifølge Fordelingshatten kommer Salazar fra Fen. Dette kunne være grunden til, at han og hans familie har den sjældne gave at tale slangehvisken. Det er også sagt, at enhver, som kan tale slangehvisken på eller anden måde, er relateret til Salazar Slytherin. Det kommer nok ud af, at han var den mest kendte slangehvisker.
Ligesom Rowena Ravenclaw og Godric Gryffindor, synes Salazar Slytherin at havde nøje udvalgt de studerende til hans eget kollegie. Ifølge Albus Dumbledore var de kvaliteter, som Slytherin værdsatte i hans ”håndplukkede elever”, omfattende opfindsomhed, klogskab, beslutsomhed og en vis foragt for reglerne sammen med evnen til at tale slangehvisken.
Han valgte også elever i henhold snu, ambition og rent blod. Hans kollegie på Hogwarts er symboliseret ved en slange på grund af hans evne til at tale med slanger. Kollegiets farver er grøn og sølv.

Efter grundlæggelsen af Hogwarts mange år efter begyndte der at vokse en splittelse mellem Salazar Slytherin og de andre grundlæggere. Slytherin foragtede at tage Mugglerfødte som studerende, da han mente, de ikke var rigtige troldmænd og så dem som utroværdige. Han forsøgte at overtale de andre til kun at tage fuldblodstroldmænd som studerende.

Imidlertid havde de andre grundlæggende ikke nogen intentioner om at lade Salazars mening om, hvem der kom ind, blive til virkelighed. Især Gryffindor var ikke enig med Salazar Slytherin. Til sidst havde Slytherin og Gryffindor et enorm skænderi over motivet. I henhold til Fordelingshatten, er det muligt, at de duellerede eller at en slags borgerkrig brød ud mellem kollegierne.
Slytherin valgte at forlade skolen i sidste ende, men havde forladt det sagnomspundne Hemmelighedernes Kammer og monsteret, som senere viser sig at være en basilisk.

Den gamle legende fortalt af Professoren i Magiens Historie, Professor Cuthbert Binns:
Legenden om Hemmelighedernes Kammer:
”I ved jo alle, at Hogwarts blev stiftet for over tusind år siden – den præcise dato kendes ikke med sikkerhed – af fire af de største hekse og troldmænd på den tid. De fire kollegier er opkaldt efter dem: Godric Gryffindor, Helga Hufflepuf, Rowena Ravenclaw, og Salazar Slytherin. Sammen byggede de dette slot, fjernt fra nysgerrige Muggler-blikke, fordi man dengang frygtede magiens magt og udsatte hekse og troldmænd for grov forfølgelse.

I en årrække arbejdede skolestifterne sammen i fred og fordragelighed; de udsøgte sig unge elever, som viste tegn på magiske evner og bragte dem til slottet for at uddanne dem. Men så begyndte der at opstå splid mellem dem; Salazar Slytherin satte sig i opposition til de tre andre. Han ønskede en mere selektiv linje i optagelsen af nye elever, idet han mente, at man udelukkende skulle søge eleverne i de gamle troldmandsslægter.

Han modsatte sig optagelsen af elever fra Mugglerfamilier, fordi han mente, at de var utroværdige og uværdige. Efter nogen tid kom det til åbent opgør mellem Slytherin og Gryffindor med det resultat, at Slytherin forlod Hogwarts.

Så meget ved vi med sikkerhed fra de historiske kilder, men disse kendsgerninger blegner helt ved siden af den fantasifulde legende om Hemmelighedernes Kammer: Det blev sagt, at Slytherin havde bygget et skjult kammer under slottet, som ingen vidste noget om – end ikke de tre andre stiftere af Hogwarts.

Ifølge legenden forseglede Slytherin Hemmelighedernes Kammer, så ingen nogensinde ville være i stand til at åbne det, før ’den rette arvtager’ en dag ville gøre sin ankomst på skolen.

Arvtageren og kun arvtageren skulle være den, som, når tiden var inde, ville lukke døren op og frigive den rædselskraft, som blev holdt fanget, for at bruge den til at rense skolen for alle, som ikke er værdige til at studere magi.” (HP2)

Legenden blev dog afsløret som værende sand i 1943, da Romeo Gåde, Slytherins arving, åbnede kammeret og brugte basilisken til at angribe Mugglerfødte.
En pige blev dræbt af basilisken, da hun uheldigvis var ude på netop det toilet, hvor basilisken var, og er nu et spøgelse kendt under navnet Hulkende Hulda. Åbningen til Hemmelighedernes Kammer er placeret i badeværelset, hun nu hjemsøger, og kan kun åbnes ved at tale slangehvisken, som Slytherin gjorde.
Romeo Gåde åbnede Kammeret igen i 1993 ved hjælp af en af sine syv Horcruxer, nemlig hans dagbog. Ved hjælp af lidt af hans sjæl omfattet af dagbogen besatte han Ginny Weasley og tvang hende til at gøre hans bud. Mens han stadig angreb Mugglerfødte studerende, var hans ultimative mål at møde Harry Potter.

Salazar Slytherin ejede en medaljon udsmykket med bogstavet S, der blev et arvestykke af hans sidste kendte linje af efterkommere, Barsk. Merope Barsk solgte medaljonen til Caractacus Burke uden at vide, hvor stor af værdi den var.
Den blev senere opkøbt af Hepzibah Smith, der havde en forkærlighed for antikviteter. Den blev senere stjålet fra hende af Romeo Gåde. Medaljonen blev senere omdannet til en Horcrux og skjult i en hule, Romeo havde besøgt i sin barndom.
Den samme medaljon blev senere fjernet af Regulus Black med hjælp fra hans husalf, Kræ. Kræ blev beordret til at ødelægge medaljonen, men var ude af i stand til at gøre det.
Den blev senere stjålet fra familien Blacks hus, Grumsted Plads Nummer 12, af Mundungus Fletcher, og til sidst fandt vej ind i hænderne på en af Ministeriet for Magis ansatte, Dolora Nidkjær. Hun brugte den som et intimiderende værktøj ved at bære den og hævdede, at S’et stod for Selwyn, en fuldblodstroldmandslægt.
Medaljonen blev genvundet af Harry Potter og senere ødelagt af Ronald Weasley med Godric Gryffindors sværd.

Statuen af Salazar Slytherin i Hemmelighedernes Kammer beskriver en ”ældgammel og abelignende” mand med et ”langt tyndt skæg, der næsten nåede ned til kanten af troldmandkappens folder.” Hans skæg var hvidt som Marvolo Barsk, en slægtning, der ligeledes beskrevet som værende abelignede af udseende.

Navnet er inspireret af António de Oliveira Salazar, som var diktator i Portugal (1932-68), hvor Rowling på et tidspunkt boede. Rowling udtaler, at navnet ”Salazar” blev valgt efter den Portugisiske diktators navn.
I mellemtiden kan Slytherin henvise til ordne ”Sly” (smug) samt ”Slithering” (krybende), som er i form af bevægelse af slanger, eventuelt med henvisning til hans sjældne evne til at tale med slanger.
Salazar, nogle gange stavet som Salasar, er et baskisk efternavn, som betyder gammel gang (fra Castiliansk Sala (Gang) og baskisk Zahar (gamle)). Navnet stammer fra byen af samme navn: Salazar, i det nordlige Burgos, Castilla.

Alonso de Salazar Frías var en 16 – 17 fra århundrede spansk inkvisitor, der er berømt for at overbevise den spanske inkvisition, at de fleste hekserisager var baseret på sindssyge og tilståelser gjort for at stoppe tortur. Han var i stand til at stoppe domme, udelukkende baseret på vidneudsagn.


Referencer:
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne


Opdateret d. 02.06.2020.