Kræ
Fakta
Født: Mellem 1351 og 1979
Død: Efter 1. september 2017 men senest i 2645 i en alder af 666 år
Fulde navn: Kræ
Blodstatus: Husalf
Skuespiller: Timothy Bateson (Harry Potter og Fønixordenen), Simon McBurney (Harry Potter og Dødsregalierne)
Kræ var en husalf tilknyttet Black familien og havde en stor loyalitet til familien. Dog blev han efter Sirius Blacks død i 1996 efterladt til Harry Potter.
Han havde et særligt forhold til Walburga Black, og selv efter hendes død i 1985 fortsatte han med at lystre hendes ønsker ved hjælp af det portræt, der hang af hende i indgangshallen. Efter hun døde, lod Kræ dog hjemmet falde hen og gjorde nærmest ikke rent.
Også Regulus Black havde et særligt sted i Kræs hjerte. I hans navn kæmpede Kræ også i Den Anden Troldmandskrig.
Som en husalf var Kræ betydeligt lavere end mennesker, blodskudte øjne, folder af hud og havde hvidt hår, der voksede ud af hans flagermuse-lignende ører.
Kræs personlighed var præget af folk, der betød noget for ham og behandlede ham ordentligt. Sirius behandlede Kræ som afskum, og derfor havde Kræ ingen respekt for Sirius. Men så snart man behandlede ham med respekt, ville Kræ også behandle en bedre.
Der vides ikke meget om starten af Kræs liv, men i 1979 ønskede Lord Voldemort en husalf til en hemmelig opgave. Her tilbød Regulus Black familiens husalf, Kræ. Her blev Kræ taget med til grotten, hvor Voldemort ville skjule Slytherins medaljon, for at skulle drikke eliksiren i den beholder, der skulle skjule medaljonen. Af denne eliksir fik Kræ frygtelige illusioner, smerter i maven og gjorde ham dehydreret. Voldemort forlod stedet i forventning om, at Kræ ville blive dræbt af inferi. Som en husalf havde Kræ dog en magi, end ikke Voldemort kendte til. Han kunne nemlig transferere sig fra stedet, fordi en husalfs magi ikke har de samme grænser som en magikers magi. Han havde nemlig fået en ordre fra Regulus om at vende hjem, når han havde fuldført sin opgave. Og for en husalf er det vigtigste at følge deres herres ordrer.
Efter Kræ var kommet hjem, fik Regulus ham til at tage ham til stedet, hvor Kræ havde fuldført sin opgave. Her drak Regulus eliksiren, der var vendt tilbage, for at tage medaljonen og erstatte den med en falsk. Kræ fik til opgave at tage hjem og ødelægge medaljonen. Han fik desuden ordrer på, aldrig at fortælle familien Black, hvad der var sket med Regulus. Han så Regulus blive trukket ned i vandet af inferi til sin død. På trods af herrens død, gjorde Kræ alligevel alt, hvad han kunne for ødelægge medaljonen, selvom det desværre ikke kunne lade sig gøre.
Selvom Kræ var meget loyal mod familien Black, var det ikke alle medlemmer af familien, han kunne lide. Sirius Black blev Kræs herre, da hans mor døde. Sirius var set som en blodforræder og som loyal mod fuldblodsmagikere, var Kræ ikke glad for at skulle følge hans ordrer.
Da Kræs hjem skulle fungere som hovedkontor for Fønixordenen, måtte husalfen finde sig i, at de skulle være til stede, også selvom medlemmerne var set som blodforrædere i Kræs øjne. Det hjalp dog ikke, at han blev behandlet som mindreværdig af Sirius, der fratog Kræ ejendele og råbte hårde ord efter ham.
Da Kræ befandt sig på Fønixordenens hovedkontor, fik han adgang til hemmelig information, og tog ordrer på en anden måde, end de var tiltænkt. Han var snu og så en ordre til at forlade køkkenet som en ordre til at forlade huset. Der søgte han tilflugt hos familien Malfoy, da Narcissa Malfoy var født Black og derfor havde en forbindelse til den familie, Kræ tilhørte. Her fortalte han Narcissa Malfoy og hendes søster Bellatrix Lestrange om det forhold, Sirius Black havde til Harry Potter, information de videregav til Lord Voldemort. Han løj desuden for Harry, da Harry brugte susenetværket til at finde ud af, om Sirius var hjemme i sikkerhed, og ikke i fare i Ministeriet for Magi.
Ved at lyve for Harry Potter, var Kræ en indirekte skyld i Sirius Blacks død i sommeren 1996. Men dette fik ikke de følger, Kræ havde ønsket. Han ville have tilhørt Bellatrix, men da Harry arvede fra Sirius, var det også Harry der overtog Kræ efter Sirius’ død.
I det første år efter Sirius’ død blev Kræ beordret at arbejde i køkkenerne på Hogwarts. Her kunne andre mere pålidelige husalfer holde øje med Kræ. Han var ikke tilfreds med at skulle følge Harry Potters ordrer, da han ikke kunne lide den unge magiker på det tidspunkt.
I 1997 fandt Harry ud af, at R.A.B. var Regulus Black og fik Kræ til at fortælle om sin tidligere herre. Her fortalte han også, at Mundungus Fletcher stjal den ægte medaljon. Efter at have fortalt det, blev Kræ sendt ud for at finde Mundungus. Da han vendte tilbage, fik Kræ den falske medaljon af Harry, og ved at have fået et arvestykke fra Black familien, blev Kræ mere åben over for Harry og tilmed Hermione, der behandlede ham pænt.
Kræ blev endda mere hjælpsom over for trioen, og lavede dem mad i den periode, de søgte tilflugt på Grumsted Plads.
Der vides dog ikke meget om tiden, efter Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger ikke kunne vende tilbage til Grumsted Plads, fordi de havde afsløret stedet for en dødsgardist. Dog vides det, at han vendte tilbage til Hogwarts inden kampen i maj 1998.
Under kampen på Hogwarts i 1998, førte Kræ skolens husalfer for Harry Potter “husalfernes beskytter”
Kræ døde i en alder af 666 år engang efter år 2017.
Referencer:
- Harry Potter og Fønixordenen
- Harry Potter og Halvblodsprinsen
- Harry Potter og Dødsregalierne
Opdateret d. 06.05.2020