Vincent Crabbe

Fakta:
Født:
I mellem 1. september 1979 og 31. august 1980
Død: 2. maj 1998
Skuespiller: Jamie Waylett


Vincent Crabbe var en britisk troldmand, der hørte til fuldblodsfamilien Crabbe, som også var kendte tilhængere af Lord Voldemort.

Udseende:
Han bliver beskrevet som en stor og tyk dreng med en meget tyk hals. Han havde gorilla-lignende arme og en flad næse. Han bar en dessertskål-agtig frisure.

Livet på Hogwarts:
Han gik på Hogwarts og tilhørte Slytherin-kollegiet. Vincent blev en del af Malfoys trio. Trioen bestod af Draco Malfoy, Gregory Goyle og Vincent Crabbe. Draco var lederen af trioen, og Gregory og Vincent var hans lakajer. Både Gregory og Vincent var ikke særlig kloge, men Vincent udviste dog lidt mere intelligens og var derfor Dracos favorit.

I løbet af det andet år blev Vincent og Gregory snydt af Harry Potter, Ron Weasley og Hermione Granger, da de listede sovemiddel i nogle cupcakes, som Vincent og Gregory spiste. Harry og Ron skulle bruge hår fra de to lakajer til deres polyjuice-eliksir, så de forklædte kunne udspørge Draco Malfoy om Hemmelighedernes Kammer.

Vincent deltog jævnligt i mobningen af Harry. F.eks. på tredje år, hvor han ligesom Draco, Gregory og andre Slytherin-elever lod som om, de var dementorer eller på hans fjerde år, hvor han bar “Potter stinker”-badges, da Harry var udvalgt som fjerde deltager i Trekampsturneringen.

På sit femte år blev Vincent basker for Slytherins quidditchhold. Han var bl.a. med til at sørge for, at Harry Potter fik et livslangt forbud imod quidditch, da han styrede en smasher imod Harry efter kampen var slut. Harry, Fred og George Weasley startede en slåskamp, hvilket fik Dolora Nidkjær til at smide dem af Gryffindors quidditchhold og bandlyste dem fra quidditchbanen på livstid.

Vincent blev også et medlem af Nidkjærs Inkvisitionspatrulje. Patruljen kunne fratage andre elever point og fik også til ansvar at gennemtjekke indkomne og udkomne breve. Patruljen blev opløst, da Nidkjær ikke længere var rektor på Hogwarts.

Vincent klarede ikke sine U.G.L’er og måtte tage femte skoleår om. Dette samme gjorde Gregory. Draco brugt dem dog stadig i løbet af sjette året til at stå vagt foran Fornødenhedsrummet, hvor Draco prøvede at ordne forsvindingskabinettet. Draco fortalte hverken Vincent eller Gregory om, hvad det var han foretog sig. De var desuden forklædt som piger, vha. polyjuice-eliksir, og skulle tabe eller lave høje lyde, for at advare Draco, hvis der skulle komme nogen.

På Vincents syvende år, fik han de to dødsgardister Alecto og Amycus Carrow som professorer. For første gang fik Vincent gode karakterer og formåede at lære mørke besværgelser, som Avada Kedavra og Dæmonluer.

Slaget om Hogwarts:
Under Slaget om Hogwarts overraskede Draco, Gregory og Vincent Harry, Hermione og Ron i Fornødehendsrummet, da de ledte efter Rowena Ravenclaws diadem. Han prøvede bl.a. at kaste Avada Kedrava mod Harry Potter og trodsede også for første gang Draco, da han mente Draco var en kujon.

Han kastede senere Dæmonluer, men formåede ikke at stoppe besværgelsen. Han døde i flammehavet, som destruerede Fornødenhedsrummet og med det Rowena Ravenclaws diadem.

Referencer:
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne

Oprettet d. 24.04.2023