Eleazar Fig

Fakta:
Født:
Før 1873
Død: 1891
Kollegie: Gryffindor
Seneste beskæftigelse: Professor i Magisk Teori


Eleazar Fig var en britisk eller irsk troldmand, der arbejdede som professor i Magisk Teori på Hogwarts.
 

Før Hogwarts
Han blev på et tidspunkt gift med Miriam Fig. Han stoppede på dette tidspunkt sin jagt på en fremtrædende stilling hos Ministeriet for Magi for i stedet at gøre hende følgeskab på hendes mange rejser, hvor hun studerede den forsvundne ældgamle magi. De mødte på et tidspunkt en ministeriel embedsmand, George Osric, som de blev gode venner med.

Hogwarts

På et tidspunkt søgte Eleazar nye græsgange og tog en post som professor i Magisk Teori. Miriam blev på et tidspunkt dræbt på en af sine rejser. Eleazar fik skyldfølelse over ikke at have været der og hjælpe hende, dengang hun blev dræbt.
 

Mysteriet begynder
I skoleåret 1890/1891 fik Eleazar af rektor Phineas Nigellus Black opgaven at møde en ny elev, der skulle starte på femte årgang. Han gav eleven en brugt stav og fulgte ham til Hogwarts sammen med George Osric. I kareten viste George dem en æske, som var sendt til ham af Eleazars nu afdøde kone Miriam. George og Eleazar kunne ikke åbne æsken, men det kunne eleven. I æsken var en mystisk nøgle.
 

Turen blev afskåret af en ondsindet drage. Eleazar og eleven blev afskåret fra George og sammen fandt de ud af, at den mystiske nøgle var en transitnøgle, der bragte dem til et klipperigt område i det skotske højland. En række ruiner forude antog de var målet for deres rejse. Ved ruinerne fandt de en privat indgang til Gringottsbanken. En nisse bragte dem vha. af nøglen til bankboks 12.
 

I bankboksen stødte de på alskens farer, bl.a. fortryllede statuer. Da de havde klaret de fleste forhindringer opdagede de, at de var stødt på et mindekar og en flaske med minder. Minderne omhandlede Percival Rackham og Charles Rookwood, der fortalte hvordan de havde lavet bankboksen, og hvordan den var gemt af ældgammel magi.
 

Midt i alt dette blev de flankeret af Rankok, en nisseoprører, og hans to mednisser, som prøvede at anskaffe sig, hvad Eleazar og eleven havde fundet i bankboksen. De begyndte en kamp, og Eleazar og eleven slap væk i sidste øjeblik.
 

Tilbage til Hogwarts
De kom tilbage til Hogwarts lige inden sorteringsceremonien var overstået. Eleazar ville tage til Ministeriet for Magi for at fortælle om deres oplevelser.
 

Eleazar begyndte at undersøge en medaljon de havde fundet i bankboksen. Han fandt en inskription, som læst op ville vise et kort over Hogwarts. Ranrok lavede flere og flere problemer for eleven, hvilket kunne tyde på, at han også var efter medaljonen. Eleven og Eleazar undersøgte derudover også en bog fra Den Forbudte Afdeling på biblioteket i håb om at blive klogere på de medaljonen. Desværre var sider af bogen revet ud.
 

Eleazar tog til London for at gøre sig klogere på bogen og samtidig fortælle Ministeren for Magi om deres oplevelser. Ministeren for Magi, Faris Spavin, ville imidlertid ikke høre på Eleazars beretninger om nisseangrebene. Efter sin tilbagekomst til Hogwarts havde eleven fundet de forsvunde papirer hos Richard Jackwad, et spøgelse der havde stjålet papierne fra Peeves. Papirerne afslørede et gemt kammer under Hogwarts.
 

Kortkammeret
Kammeret blev kaldt kortkammeret og husede Percival Rackhams portræt. Kammeret viste et kort over Hogsmeade, Den Forbudte Skov samt Hogwarts. De udspurgte Percival Rackham om de minder, de havde set i bankboksen. Percival afslørede, at han sammen med Charles Rookwood og en mindre gruppe af andre troldmænd og hekse sammen dannede gruppen Vogterne. De vogtede over hemmeligheden om ældgammel magi og sørgede for, at den ikke faldt i de forkerte hænder. Derudover fortalte Percival også om fire opgaver, som eleven skulle igennem for at opnå sit fulde potentiale.
 

Eleazar kunne kun hjælpe eleven med at finde opgaverne, men eleven måtte klare dem selv.
 

Død
På et tidspunkt indvaderede Ranrok Vogternes underjordiske gangsystem under Hogwarts og et stort slag mellem Hogwarts kæmpere og Ranrok og hans følge satte i gang. Eleazar blev slået ihjel af Ranrok. Der blev afholdt en mindeceremoni til ære for ham kort efter hans død.
 

Oprettet d. 02.08.2023