Peeves
Fakta:
Opstod: I år 993
Død: Ukendt
Skuespiller: Ingen
Peeves er en poltergeist der opstod ved stiftelsen af Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab i 993. Han nyder kaos og ballade og er en pestilens for skolens beboere. De eneste der har været i stand til at kontrollere ham, var Albus Dumbledore og Den Blodige Baron.
Peeves ligner en lille mand med vilde, orange øjne, der er klædt i et narrekostume, med en hat fyldt med bjælder og en orange butterfly. Han er ikke så bleg og gennemsigtig som spøgelserne på slottet, og har evnen til at gøre sig selv usynlig. Han kan påvirkes af magi.
Man gætter på, at Peeves er en manifestering af elevernes ballade, trods dette ikke er bekræftet. Han har altid skabt ravage i den tid han har været på skolen.
I 1876 forsøgte pedellen Rancorous Carpe at fjerne Peeves fra skolens grund ved at opsætte en fælde bestående af udvalgte våben som lokkemad, der skulle føre Peeves ned i en forhekset marmeladeglas. Fælden lykkedes dog ikke, og fik i stedet Peeves til at gå amok og true eleverne på livet. Det var så slemt, at skolen måtte evakueres i tre dage.
Rektoren, Eupraxia Mole, lavede en kontrakt med Peeves for at få ham til at stoppe sin ravage. Kontrakten gik ud på, at Peeves afleverede våbnene i bytte for nogen frynsegoder. Fx måtte han bade i drengens bad én gang om ugen, førstevalg af køkkenets brød som kunne kastes efter folk og en skræddersyet hat af Madame Bonhabille.
I skoleåret 1991/92 blev det diskuteret, hvorvidt Peeves skulle have lov til at være med til skolestartens middag, eftersom han ikke var et spøgelse. Den Fede Munk mente godt, at de kunne give ham en chance, men Næsten-Hovedløse Nick mente, at Peeves gav spøgelserne et dårligt eftermæle og derfor ikke skulle være med.
Han havde en forkærlighed for at plage vejlederen, Percy Weasley. Han kastede pinde på ham, trods Percys trusler om at sladre til Den Blodige Baron, men Peeves svarede blot tilbage ved at række tunge og kaste med flere pinde.
Peeves holdt også meget af at pine pedellen Argus Filch. Han var mistænkt for at slippe trolden løs på skolen i 1992, trods det egentlig var Quirinus Quirell der havde gjort det.
Under Anden Troldmandskrig i skoleåret 1995/96, blev Peeves ravage sat pris på, da det irriterede Dolora Nidkjær, der var blevet ansat på skolen. Han jagede hende ud af skolens grund med professor McGonagalls stok. Han deltog også loyalt i Slaget om Hogwarts, trods alt den ballade han havde forårsaget på skolen. Han smed Snargaluffstubbe på dødsgardisterne, og holdt sig fra at drille eleverne under slaget. Da de vandt, kunne man høre ham synge en sejrssang.
Referencer
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne
Opdateret 23-12-2019