Phineas Nigellus Black

Fakta:
Født:
1847
Død: 1925
Skuespiller: John Atterbury


Phineas Nigellus Black var med stor sandsynlighed søn til Cygnus Black I og Ella Black, og dermed bror til Sirius Black I, Elladora Black og Lola Black. Han var desuden tipoldefar til Sirius Black. Han var en fuldblodstroldmand, som i sine unge år gik på Hogwarts Skole for heksekunster og troldmandsskab, hvor han var sorteret ind på Slytherin kollegiet.
Hans portræt hænger på rektors kontor på Hogwarts, og blev hængt op efter sin død i 1925, eftersom han selv har været rektor på skolen.
På Grumsted Plads nummer 12 var han vist på Black familiens stamtræ. Da Harry Potter og Sirius Black kiggede på stamtræet i år 1995, fortalte Sirius at Phineas Nigellus var den mest upopulære Rektor nogensinde.


Udseende og personlighed:
Han beskrives med sort hår og mørke øjne. Derudover havde han tynde øjenbryn og et spidst skæg, og han så klog ud. På sit portræt var han portrætteret med gevandter med Slytherins grønne og sølvskinnende farver. Han blev også beskrevet som en durkdrevent udseende troldmand.

Phineas Nigellus var meget sarkastisk. Han var ikke særlig tålmodig, hvad angik følelser eller andres problemer. Han var den type der så ned på mugglerfødte, og som benyttede sig af ordet “Mudderblod” når han omtalte dem. Han var sentimental omkring Black familiens ejendele. Tilsyneladende var han en person der gik meget op i den viden han besad, og kunne finde på at se ned på folk, der ikke havde samme viden om noget, som han selv havde.


Sit tidlige liv:
I 1847 blev han født ind i Black familien af Cygnus Black I og Ella Black. Han voksede op i en familie, sammen med sine søskende, som gik meget op i rent blod, hvilket medførte at han ikke kunne lide mugglerfødte, som han også kaldte mudderblod.

Mens han var ung døde hans bor Sirius i år 1853, og i år 1858 startede Phineas Nigellus på Hogwarts. Her kom han på Slytherin kollegiet.

Han blev senere i sit liv gift med Ursula Flint, som derved fik navnet Ursula Black. Da han var 30 år gammel, fik de to et barn, Sirius Black II. Efterfølgende fik de fire andre børn; Phineas Black, Cygnus Black II, Belvina Black og Arcturus Black II.
Sønnen Phineas Black, som delte navn med sin far, delte dog ikke sin fars holdninger til at blod skulle være rent, og støttede desuden mugglernes rettigheder, hvilket heller ikke faldt i god jord hos Phineas Nigellus.


Rektor på Hogwarts:
Selvom Phineas Nigellus egentlig ikke brød sig meget om unge mennesker, tog han på et tidspunkt tilbage til Hogwarts som professor. Han blev senere indsat som rektor, men var tilsyneladende, ifølge Sirius Black, den mindst populære rektor som skolen nogensinde havde haft.


Død:
Phineas Nigellus døde i en alder af 77 eller 78 i år 1925. Da han døde havde han i alt 5 børn, mindst 13 børnebørn og to oldebørn. Efter hans død kom dog flere til.


Som portræt:
Udover at hans portræt hang på Rektors kontor på Hogwarts, så hang der også et på Grumsted Plads nummer 12, samme værelse som Harry Potter og Ron Weasley sov i. Phineas Nigellus rejste ofte mellem de to portrætter, og på Hogwarts virkede han ikke til at nyde at assistere Dumbledore, blandt andet fordi Dumbledore havde positive holdninger omkring de mugglerfødte. Han var uenig med Dumbledore på mange områder, og mente at han havde mange excentriske gøremål.


I skoleåret 1995/1996 (Harry Potter og Fønixordenen) sov portrættet af Phineas Nigellus rævesøvn, da Harry Potter og Ron Weasley var inde på Dumbledores kontor. Dumbledore kaldte på ham for at vække ham, og først efter at de andre portrætter begyndte at kalde, måtte Phineas Nigellus opgive sin rævesøvn. Dumbledore vækkede ham fordi han skulle have Phineas til at besøge sine andre portrætter, da Dumbledore havde en besked. Han sagde at han var for træt til det, men måtte overgive sig, efter de andre portrætter på Rektors kontor begyndte at kalde det lydighedsnægtelse, pointere at de var æresbundne til at tjene enhver siddende rektor, samt en heks tilbød at overtale ham, mens hun havde en usædvanlig tyk tryllestav, der godt kunne ligne en birkekæp.
Under dette besøg mente Harry at have hørt stemmen før, og nåede frem til den konklusion, at han havde hørt fra det tilsyneladende tomme lærred, på det værelse han sov i på Grumsted Plads nummer 12 (FO 22).

Da de senere var tilbage på Grumsted Plads nummer 12, var portrættet tomt i et stykke tid. Da Phineas Nigellus dukkede op igen, havde han en besked med fra Dumbledore om, at Harry skulle blive, hvor han var (FO 23).


I skoleåret 1996/1997 (Harry Potter og Halvblodsprinsen) kaldte Phineas Nigellus Harry Potter for uforskammet, fordi han havde stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor Dumbledore havde bedt Severus Snape om at forhindre en spredning af Katie Bells forbandelse, i stedet for at sætte Madam Pomfrey til det.
Da han hørte, at Mundungus Fletcher havde behandlet Harrys arv med langfingres disrespekt, og Dumbledore havde forsikret ham om at han ikke ville stjæle flere af Sirius’ gamle ejendele, blev Phineas Nigellus edderspændt. Han spurgte om den skabende gamle halvblodskøter havde stjålet arvegods fra slægten Black, hvorefter han forlod portrættet, for i stedet at rejse til portrættet på Grumsted Plads nummer 12 (HBP 13).


I skoleåret 1997/1998 (Harry Potter og Dødsregalierne), da Harry Potter, Hermione Granger og Ron Weasley skulle ud og søge efter Voldemorts horcruxer, pakkede Hermione portrættet af Phineas Nigellus ned i sin perlebesatte håndtaske. Grunden til dette var, at Phineas Nigellus ofte strejfede mellem portrætterne i Grumsted Plads nummer 12 og Rektors kontor, som på det tidspunkt var Severus Snapes kontor. Hun sagde at de kunne risikere, at Severus ville sætte Phineas til at spionere i huset, men med Phineas i tasken, ville han ikke være i stand til at se andet end indersiden af hendes håndtaske (DR 12).

Senere da de fik brug for at stille Phineas Nigellus nogle spørgsmål om Gryffindors sværd, tog fandt de portrættet frem. Så snart de fik ham frem i portrættet, brugte Hermione besværgelsen “Obscuro” til at få et bind til at lægge sig over hans øjne, så han ikke kunne se, hvor de var henne. Da Hermione spurgte, om nogen andre havde haft fat i sværdet, og om det måske havde været til polering eller noget, kaldte han hende “dumme pigebarn” for ikke at vide, at nissesølv ikke havde behov for polering. Da Harry spurgte om han kunne hente Dumbledore til dem gennem sit eget portræt sagde han, at det tilsyneladende ikke kun var mugglerfødte der var dumme, fordi Harry ikke vidste, at portrætter ikke kunne bevæge sig uden for slottet, medmindre det var for at besøge malerier af dem selv hængt op andre steder. Det lykkedes dem dog til sidst at få ham til at fortælle, at sidst sværdet havde været fjernet fra sin montre (bortset fra da Ginny Weasley gjorde det), var da Dumbledore brugte sværdet til at flække en ring (DR 15).

Hermione begyndte efterhånden at finde Phineas Nigellus’ portræt frem og stille det op ad en stol i håb om at han ville kunne udfylde det tomrum der var opstået efter Ron var rejst. Selv var Phineas Nigellus ikke i stand til at modstå fristelsen om at finde ud af, hvad Harry var i færd med. Derfor gik han med til at besøge dem engang imellem, også selvom han skulle have bind for øjnene. Hermione og Harry nød desuden at høre nyt om, hvad der skete på Hogwarts. Phineas Nigellus begyndte at stille dem ledende spørgsmål om, hvor de befandt sig henne, men når han gjorde det, proppede Hermione ham tilbage i tasken. Hver gang dette skete nægtede han at have noget med dem at gøre i flere dage (DR 16).

På et tidspunkt lykkedes det Phineas Nigellus at finde ud af, at de befandt sig i Deanskoven. Dette fortalte han til Severus Snape, som derefter var i stand til, at sende Gryffindors sværd til Harry Potter (DR 33).

Efter sejren over Lord voldemort råbte Phineas Nigellus med en pibende stemme, at det skulle kundgøres for alle at Slytherinkollegiet bidrog til sejren, og at deres indsats ikke skulle blive glemt (DR 36).


Referencer:
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne


Opdateret 12.01.2020