Cho Chang

Fakta:
Født:
Født mellem d. 1. september 1978 og d. 31. august 1979.
Død: Levende.
Skuespiller: Katie Leung.


Cho var født ind i en magikerfamilie. Hun er datter af Hr. og Fru. Chang. Det er usikkert om hun er fuldblods- eller halvblodsmagiker. Hendes nationalitet er enten britisk eller irsk. Hun blev en stor quidditchfan i en alder af seks og heppede på Tutshill-Tornadoerne.

Cho Chang var en elev på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab i Harry Potters tid i årene 1990-1997. Hun blev sorteret til Ravenclaw kollegiet. Hun var søger for kollegiets quidditchhold og en meget populær elev. Chos kendte quidditchrekord mod Gryffindor er 0-3, hvilket inkluderer to lige sejre mod Ginny Weasley.

På hendes femte år begyndte hun at date Cedric Diggory, mens han var deltager i Turneringen i Magisk Trekamp. Cedric blev et af de første ofre i Den Anden Troldmandskrig. Han blev myrdet af Peter Pettigrew på Lord Voldemorts ordre i juni 1995. Hans død bragte Cho i en dyb sorg og gjorde, at hun blev opsat på at kæmpe mod Mørkets Herre.

På hendes sjette år joinede hun Dumbledores Armé, en organisation ledet af Harry Potter. På samme år indledte hun et forhold med Harry. Hun er meget kendt for at være Harrys første forelskelse, kys og kæreste. Chos bedste ven, Marietta Edgecombe, forrådte Dumbledores Armé. Efter vennens forræderi faldt Cho og Harrys forhold fra hinanden. Cho forblev loyal overfor skolen og Dumbledores Armé og vendte tilbage efter at have gradueret for at deltage i Slaget om Hogwarts. Cho overlevede Den Anden Troldmandskrig og giftede sig med en muggler.

Hendes patronus er en svane, og hendes boggart er Lord Voldemort.


Hogwartsårerne - De tidlige år
I 1990’erne i en alder af elleve begyndte Cho på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab og blev sorteret til Ravenclaw. Hun gik til udtagelsesprøve på kollegiets quidditchhold og fik positionen som søger. Hun blev venner med sin medkollega Marietta Edgecombe.


Fjerde årgang
Under en quidditchkamp mellem Gryffindor og Ravenclaw på hendes fjerde år mødte Cho for første gang Harry Potter, som var et år under hende selv og søger. Harry fik sommerfugle i maven ved synet af hende. Chos indtryk af Harry var positivt, og da hun ønskede ham held og lykke til en quiditchkamp mod Slytherin, rødmede Harry.

Under quidditchkampen mod Ravenclaw, begyndte Cho at skygge Harry frem for at finde det gyldne lyn selv. Harry gennemskuede hurtigt hendes strategi og prøvede at narre hende til at tro, at han havde spottet det gyldne lyn. Som han dykkede, så han lynet. Cho gispede ved synet af en trio af dementorer. Det lykkes Harry at fremmane en kraftfuld patronus og at fange lynet. Dementorerne var faktisk Draco Malfoy, Vincent Crabbe, Gegory Goyle og Marcus Flint i forklædning. Ravenclaw vandt ikke quidditchpokalen det år, og Gryffindor vandt i stedet for Slytherin.


Femte årgang
D. 25. August 1994 tog Cho til verdensmesterskaberne i quidditch formentlig sammen med sin familie. Mens hun var der, hilste hun på Harry Potter, der var forelsket i hende på daværende tidspunkt. Han havde udviklet følelser for hende siden det foregående år, da han først så hende under quidditchkampen mod Ravenclaws quidditchhold. Han anså hende for at være meget smuk og en god søger. Hun var venlig overfor Harry året ud, men gengældte sandsynligvis ikke hans romantiske følelser. Hun havde allerede accepteret Cedric Diggorys forespørgsel om at være hans date til juleballet. Cedric var et år ældre end Cho og var deltager i Turneringen for Magiske Trekamp.

På trods af det nægtede Cho at behandle Harry dårligt, som størstedelen af skolen gjorde, fordi Flammernes Pokal havde valgt ham. Hun nægtede at bære et af Draco Malfoys ”Støt Cedric Diggory”-emblemer, noget som Harry var taknemmelig for. Han spurgte hende om at være hans date til juleballet, og hun afviste ham venligt og undskyldte for ikke at kunne være hans date. Harry tilbragte det meste af ballet kiggende på Cho, der snart begyndte at date Cedric. Hun var den ”ting”, som Cedric ville savne mest og blev hans offer under den anden opgave af Turneringen for Magisk Trekamp. Han brugte boblehovedbesværgelsen til at redde hende fra Hogwarts’ sø. Den juni blev Cedric myrdet af Peter Pettigrew på Lord Voldemorts ordre. Cho var knust og græd åbenlyst til mindehøjtideligheden i slutningen af skoleåret.


Sjette årgang
Cedrics død fik Cho til at tro på Harrys påstand om at Voldemort var vendt tilbage på trods af, at Ministeriet for Magi og Profettidende stemplede ham som en løgner eller sindssyg. Hun opsøgte Harry flere gange og prøvede på at få ham til at snakke med hende flere gange, sandsynligvis motiveret af deres begges ønske om at finde ud af omstændighederne af Cedrics død og en begyndende kærlighed for Harry. Ærgerligt for Harry gik mødet mellem dem ikke så godt.

Den første gang fandt Cho ham dækket af stinksaft, som Neville Longbottoms Mimbulus Mimbletonia ved et uheld havde sprøjtet udover ham. Den anden gang endte hun med at diskutere quidditchhold med Ron Weasley. Den tredje gang var, hvor Cho var gået op til Ugleriet for at sende et brev til sin mor til hendes fødselsdag, mens Harry var der, forsvarede hun ham overfor en skeptisk Argus Filch.

Da Cho blev inviteret af Hermione Granger til at joine Dumbledores Armé, meldte Cho sig ind mod råd fra sine forældre, der ønskede at have hende på Dolora Nidkjærs gode side, da hendes mor arbejdede i Ministeriet. Hun tog sin bedste ven og medkollega Marietta Edgecombe med på trods af den andens piges modvilje for at joine på grund af hendes mors position i Ministeriet. Cho valgte at blive medlem, fordi hun var beslutsom om at ville kæmpe mod Lord Voldemort og hans dødsgardister efter, hvad der skete med Cedric det foregående år.

Som medlem af D.A. havde hun sine op-og nedture. I starten blev hun nervøs og fik fremmanet sine besværgelser dårligt, når Harry var i nærheden. Det indikerede, at hendes romantiske følelser havde vokset sig større siden det foregående år. Senere var hun dog i stand til at fremmane en kraftfuld patronus i form af en svane. Hun havde nogle problemer med expelliarmus. Hun fik sagt expelli mellius i stedet for den rigtige besværgelse og forheksede Mariettas ærme, så der gik ild i det. Hun nævnte også, at hun aldrig havde været i stand til at lamme noget før Harry underviste hende og sagde, at han var en god lærer.

Cho tog initiativ til at kysse Harry under en mistelten kort før jul efter en D.A. lektion. Kort efter endte hun med at græde. Hun følte sig forvirret og skyldig på grund af sine konflikterende følelser for Harry og Cedric. Kysset var ikke noget, som Harry nød meget, og han beskrev det som et ”vådt” kys på grund af alle tårerne, og endnu et kys fandt ikke sted. På trods af det var Harry og Cho på en date i landsbyen Hogsmeade på Valentines Dag, hvor parret tilbragte deres tid på Madam Nuttetruts tesalon. Tesalonen gjorde Harry ukomfortabel, fordi det mindede ham om Nidkjærs meget pinke kontor.

Chos sorg over Cedrics død, hendes malplacerede jalousi over Harrys venskab med Hermione Granger (som ironisk nok forsøgte at give Harry råd om, hvordan han skulle være over for piger), og Harrys overordnede erfaring med piger ødelagde oplevelsen. Cho blev jaloux, da Harry nævnte sine planer om at møde Hermione senere den dag, og hun forsøgte at vurdere hans følelser for hende ved at nævne, at Roger Davies havde spurgt hende ud, men gjorde blot Harry forvirret. Hun endte med at græde efter Harry havde nægtet at diskutere Cedrics død med hende.

Senere samme år forrådte Chos ven, Marietta, D.A til Nidkjær, og som resultat var hun hårdt ramt af en forhekselse fremmanet af Hermione på et stykke pergament signeret tidligere af alle D.A-medlemmer. Forbandelsen fik lilla blærer til at stave ”sladderhank” hen over hendes ansigt, som ikke kunne fjernes. Noget som Cho anså for at være et forfærdeligt trick. Da Harry hånede Marietta for at have forrådt D.A og Cho forsvarede hende, begyndte deres forhold at gå ned ad bakke.


Syvende år
I begyndelsen af hendes syvende år og sidste år på Hogwarts, fangede Cho et glimt af Harry på Hogwartsekspressen. Hun talte ikke med ham og gemte sig i stedet i sin kupé med Marietta Edgecombe. Harry kommenterede, at hun var den eneste, der ikke stirrede på ham. Han lagde også mærke til, at Marietta, hendes ven, stadig havde ordet ”sladderhank” skrevet i blærer på hendes ansigt.

Harry og Cho havde næsten ingen kontakt resten af det år. Ifølge Harry faldt deres forhold fra hinanden, fordi de var for flove til at kigge på hinanden. Det år begyndte Harry at date Ginny Weasley, mens Cho datede Michael Corner, som tilfældigvis havde datet Ginny, og som havde tilbudt Cho trøst efter at de ikke vandt quidditchpokalen for sjette gang.

Cho deltog ikke i kampen, der foregik indenfor Hogwarts’ mure efter at dødsgardisterne succesfuldt infiltrerede Hogwarts, og hun beholdt heller ikke sin D.A. mønt på sig hele tiden. Cho var også tilstede i gårdspladsen efter Albus Dumbledore døde. Hun og resten af eleverne hævede deres tryllestave som et farvel til deres tidligere rektor. Det er muligt, at Cho kom til Dumbledores begravelse med sine forældre, fordi hun var en tilhænger af Dumbledore og højst sandsynligt ked af hans død.


Efter Hogwarts
Cho viste sin loyalitet ved at genforenes med andre medlemmer af Dumbledores Armé til at deltage i Slaget om Hogwarts mod Voldemort og dødsgardisterne, da de angreb Hogwarts. Hun virkede til at være fredelig og venskabelig over for Harry, og tilbød at følge ham til Ravenclaws opholdsstue i sin søgen efter Rowena Ravenclaws diadem. I en ubegrundet handling af jalousi anbefalede Ginny Weasley, at Luna Lovegood kunne følge Harry i stedet for Cho. Cho kæmpede i Slaget om Hogwarts og overlevede krigen. Hun blev genforenet med Katie Bell, Leanne og Padma Patil efter Voldemorts fald.


Udseende
Cho er beskrevet som en ekstremt pæn pige med langt, skinnende, sort hår, en fregnet næse, lys hud og brune øjne. Hun er et hoved lavere end Harry Potter. Til sin date med Harry, havde hun sat sit hår tilbage i en hestehale, som han beskrev som meget pænt. På grund af sin skønhed tiltrak hun sig meget opmærksomhed fra drenge under sine år på Hogwarts, men mest bemærkelsesværdig var Cedric Diggory, Roger Davies og Michel Corner og Harry.


Personlighed
Hun er generelt venlig, sød og velopdragen. Cho var nem at komme godt ud af det med, og hun var en populær elev på Hogwarts med en stor gruppe af venner og mange drenge, der beundrede hende for hendes ekstreme skønhed, inklusiv Harry Potter.

Efter at have været blevet fordelt til Ravenclaw kollegiet, var Cho sandsynligvis intelligent fremtvunget af sin dygtighed for al forsvarsmagi, som Harry lærte hende, inklusiv expecto patronus, selvom hun indrømmede, at hun ikke havde været i stand til at slå noget bevidstløs før Harry havde undervist hende.
Hun var også en stor quidditchfan, og hun holdt med Tutshill-Tornadoerne siden hun var seks år, og hun var en god atlet, hvor hun spillede quidditich for sit kollegie. Hun var loyal og modig. Hun havde været loyal overfor Tushill-Tornadoerne i mange år i modsætning til at holde med andre quidditchhold. Hun joinede Dumbledores Armé til trods for Ministeriet både som støtte til Harry og for at hævne døden af hendes seneste kæreste, Cedric. Hun stod også op for sin ven Marietta, da resten af gruppen udelukkede hende for hendes forræderi. Hun vendte tilbage til Hogwarts på hendes syvende år for at kæmpe side om side med sine kammerater og forsvare skolen for dødsgardister.

For det meste fandt man Cho på Hogwarts sammen med en flok af pigevenner, selvom de efter en af hendes følelsesmæssige sammenbrud over Cedrics død efterlod hende, mens hun gennemgik sin depression. På trods af det var Cho en meget loyal person, måske endda en anelse for loyal. Da hendes ven og hende joinede Dumbledores Armé, insisterede hun på at tage sin ven med, selvom vennen virkede uinteresseret og udviste kynisme overfor klubbens grundlag. Senere, selvom Marietta med tiden sladrede om DA til Nidkjær og Ministeriet for Magi, stod Cho ved hende og insisterede anklagende overfor Harry, at Marietta var en ”dejlig person”, der bare havde lavet en fejl. Hendes loyalitet og mod viste sig igen, da hun kom tilbage til Hogwarts for at kæmpe efter hun havde gradueret og tilbød at vise Harry op til Ravenclawtårnet.

Cho var af Harry Potter og Ron Weasley opfattet som overdrevet følelsesladet, selvom Hermione påpegede, at den beskrivelse af hende var i forbindelse med hendes adfærd og handlinger direkte efter hendes kærestes død. Hun kæmpede sig igennem traumet og sorgen som kun er observeret udefra. Under hendes sorg blev hun tit ramt af, at hun brød ud i tårer, mens hun var i gang med at fremmane en besværgelse, og hun havde svært ved at kontrollere sine følelser, hvilket førte til en snagende form for aggression, da hun datede Harry for at få alle detaljerne om Cedrics død og en irrationel jalousi og paranoia som fulgte Harry, da han bragte Hermione Granger op, hvilket Cho anså for respektløs ufølsomhed fra Harrys side af. Hermione virkede ikke til at bebrejde Cho overhovedet, fordi hun forstod hendes sorg og depression, og hævdede, at det havde forstyrret mange aspekter af Chos liv, inklusiv hendes karakterer og hendes position på quidditchholdet. Cho har også sagt, at hun og Roger Davies datede. Efter Ravenclaws tab af quidditchpokalen i 1995, sagde Ginny Weasley, at Michael Corner var gået for at trøste Cho.


Magiske evner

Flyvning: Cho var fremragende til at flyve. Hun var så god, at hun blev valgt til at have positionen som søger på Ravenclaws quidditchhold. Chos flyveegenskaber led kraftigt på grund af hendes sorg over Cedrics død til det omfang, hvor hun faktisk var bange for at miste sin position på Ravenclaws quidditchhold.

Besværgelser: Cho var meget dygtig til besværgelser. I 1996 lærte hun, hvordan hun succesfuldt fremmanede en kraftfuld patronus på hendes sjette år, hvilket er en meget avanceret form for magi, og et tegn på fremragende magiske evner og talent. Hendes patronus tog form som en svane.

Forsvar Mod Mørkets Kræfter: I betragtning af at hun trænede med D.A, så må Cho været dygtig i forsvar- og angrebsmagi. Hendes evner blev fremmet af det faktum, at hun kæmpede i og overlevede Slaget om Hogwarts, hvilket viste, at hun var en meget dygtig duellant for at have overlevet så blodig en krig. Hendes hidtidige præsentationer med at lære forsvarsbesværgelser var svingende, da hun kæmpede med at lære expelliarmus effektivt. Under forudsætning af, at hun senere overlevede Den Anden Troldmandskrig, er det sandsynligt, at hendes kampevner har forbedret sig siden D.A. lektionerne, hvis man antager, at hendes overlevelse ikke blot var på grund af godt held.


Ejendele

Tryllestav: Chos stav var af ukendt længde, træ og kerne. Ligesom de fleste troldmænd og hekse i Storbritannien købte hun den højst sandsynligt i elleveårsalderen fra Garrick Ollivander før sin begyndelse på sin uddannelse på Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab i 1990.

Festtøj: Cho bar en sølv østasiatisk-stilet kjole til juleballet i 1994, som hun deltog i sammen med Cedric Diggory.

Tornados-badge: Cho Chang var en stor fan af Tuthill-Tornadoernes quidditchholdet, og viste sin støtte ved at eje og gå med et af deres badges.

Komet 260: Cho ejede denne model af kost og brugte den, mens hun var på Ravenclaws quidditchhold. Hun blev set flyvende på den i hendes kamp mod Harry Potter i 1994.


Relationer

Familie
Chos forhold til sine forældre var ukendt, men det er afsløret i skoleåret 1995-1996, at både hendes mor og far ønskede at have hende på Dolora Nidkjærs gode side. Selvom Cho gik imod sine forældres ønske ved at slutte sig til Dumbledore Armé, så sendte hun sin mor en pakke for hendes fødselsdag og viste kærlig omsorg. Deres forhold efter det skoleår er ukendt.

Roger Davies
På et tidspunkt i sit liv datede hun en medkollega fra Ravenclaw, Roger Davies, som også var hendes anfører på deres kollegies quidditchhold, men det varede ikke længe, da han med tiden fik en ny kæreste, mens Cho indledte noget med enten Cedric eller Harry. Davies inviterede hende ud efter Cedrics død, men Cho afviste ham til fordel for Harry. Uden hensyn til følgerne brugte hun det til at vurdere Harrys følelser for hende, og kiggede på Roger og hans kæreste som om, at de satte en standard som Cho forventede, at Harry at leve op til.

Cedric Diggory
På hendes femte år blev Cho inviteret til juleballet af Cedric Diggory, en Hufflepuff elev et år over hende. Derefter begyndte de at date, og hun var særdeles betaget af ham. Fordi Cho var den person, som Cedric ville savne mest, var hun hans gidsel under den anden opgave i Turneringen for Magisk Trekamp. Cho og Cedric havde også en date på Madam Nuttetruts Tesalon. Cho var ødelagt, da Cedric blev myrdet juni 1995.

Det efterfølgende år var meget svært for hende; som tilføjelse til, at hun savnede Cedric, blev hun også emnet for sladder vedrørende hendes hurtigt udviklende forhold med Harry Potter, det eneste vidne til Cedrics mord, som enten var anset for at være en løgner eller skør person for at hævde at Lord Voldemort var vendt tilbage. Chos sorg og depression førte til, at hun næsten konstant græd og hendes quidditchevner led under det. Det var sandsynligvis forstørret af en mangel på afslutning eftersom, at Harry var den eneste person, der vidste hvad der var sket med Cedric, og han ønskede ikke at diskutere det med Cho.
Givet hvordan hun på trods af sin ægte, intense sorg, formåede at gå på date med andre og senere giftede sig med en muggler efter Den Anden Troldmandskrig, kan man sige, at hun lærte at komme videre fra smerten ved at miste Cedric.

Harry Potter
Harry Potter var draget af Chos flotte udseende, og udviklede en forelskelse i hende, da hun var på sit fjerde år og spurgte hende til juleballet det næste år, selvom hun allerede havde accepteret Cedrics invitation. Cho behandlede Harry venligt, som hun nægtede at bære en “Potter stinker/Støt Cedric”-badge under Turneringen for Magisk Trekamp.

På hendes sjette år begyndte Cho at gengælde Harrys følelser, selvom hun følte noget skyld over det, taget i betragtning af Cedrics mord. Hun meldte sig ind i Dumbledores Armé og blev nervøs, når Harry var i nærheden. Det var noget, som Harry også lagde mærke til. De kyssede under mistelten ved juletid, men det blev ødelagt af at Cho begyndte at græde, og at Harry var i vildrede omkring, hvordan han skulle reagere.

De gik på date i Hogsmeade på Valentines Dag, men Chos følelser for Harry var forvirrede pga. hendes fortsatte sorg over Cedrics død og Harrys ukomfortabelhed med at tale om det. Hun blev også jaloux over Harrys venskab med Hermione Granger, overbevist om at de havde følelser for hinanden, og i et øjeblik af svaghed og usikkerhed, droppede hun daten. Harry, der var uerfaren med piger, fandt Chos opførsel meget forvirrende, især da hun prøvede på at gøre ham jaloux og vurdere hans følelser for hende ved at nævne, at Roger Davies havde spurgt hende ud, og til sidst endte med at efterlade ham på Madam Nuttetruts Tesalon, hvor de andre kunder stirrede overraskede på ham. Uimponeret over hendes attitude og bitter over sin første date-oplevelse, blev Harry sur på hende.

De rykkede tættere sammen efter, at Cho læste Harrys interview i Ordkløveren. Begivenheden, der gjorde at de gik fra hinanden var, da Marietta Edgecombe forrådte D.A., og da Cho stod op for hende, skabte det vrede hos Harry, og Cho blev også sur på Harry og paranoid omkring, at han var i et forhold med Hermione. Efter det faldt deres forhold fra hinanden.

Da Cho så Harry på Hogwartsekspressen i slutningen af skoleåret 1995-1996 og igen i starten af skoleåret 1996-1997, undgik hun ham begge gange, fordi hun var for pinligt berørt og muligvis stadig for vred til at se hinanden og tale til hinanden. På den anden side bekymrede Harry sig ikke længere om hende pga. sin gudfars, Sirius Blacks død, som var mere ødelæggende for ham end bruddet med hende. Han ignorerede tilsyneladende Cho med ligegyldighed i stedet for forlegenhed. Angående Marietta spottede han hendes begrænsede succes med at skjule sin vansiring.

I 1998 virkede det til at Chos negative følelser var forsvundet, som hun tilbød at eskortere Harry til Ravenclawtårnet lige før Slaget på Hogwarts. Hun blev skuffet, da Ginny Weasley indædt foreslog. at Luna Lovegood kunne eskortere ham i stedet, hentydende til at Cho måske kunne have sat pris på noget alenetid med Harry. Hvorvidt det var pga. tilbageværende følelser eller bare fordi hun ønskede at snakke med ham efter bruddet vides ikke. Harry, på den anden side, tøvede ikke ved Ginnys forslag om Lunas eskortering, hvilket indikerede at han stadig var vred/ligeglad med/overfor hende og ikke havde nogen interesse i at reparere deres forhold (selvom det var muligt at den intense og desperate situation med Voldemort og hans følgere, efterlod Harry med lidt tid eller følelsesmæssig energi at vie til Cho.)

En af grundene til at Harrys attraktion af Ginny var, at hun sjældent græd, når hun var ked af det. Det er en kontrast til Cho, der med sin depression efter sin kærestes død ledte til, at hun græd tit, hvilket Harry ikke vidste, hvordan han skulle håndtere. Harry havde altid forestillet sig, at den tid de tilbragte sammen ville involvere, at Cho nød deres tid sammen, ikke at hun skulle græde ved hans skulder. Han udviste et lille ønske om at tilbringe tid med at trøste hende til at begynde med. Med tiden antydede Harry, at Chos depression, og at hun var grædende det meste af tiden, var ting han var nødt til at magte, hvilket ledte til, at hun stormede væk pga. hans ufølsomhed.

Michael Corner
På hendes sjette år efter at have endt forholdet med Harry, begyndte Cho at date Michael Corner, en ravenclawelev et år under hende. Michaels ekskæreste, Ginny Weasley, sagde at det skete kort før hun opgav Michael, da han blev sur over en Ravenclaw-Gryffindor-kamp. Michael virkede til at have tilbudt Cho omsorg under kampen. De fortsatte muligvis med at date efter Cho graduerede fra Hogwarts eftersom hun satte sig ved hans side i fornødenhedsrummet, da hun vendte tilbage til skolen for Slaget om Hogwarts. De må være gået fra hinanden på et tidspunkt, fordi hun giftede sig senere med en muggler.

Marietta Edgecombe
Marietta Edgmecombe var Chos ven og en medkollega fra Ravenclaw. Marietta meldte sig ind i Dumbledores Armé kun fordi Cho ønskede at hun også meldte sig ind; hun var meget ukomfortabel med at modsætte sig Dolora Nidkjær, fordi hendes mor arbejdede i Ministeriet for Magi. Cho tænkte ikke mindre om hende for hverken hendes kynisme omkring klubben eller ultimative forræderi, og så det som en tilgivende fejltagelse og var bestemt mere ked af at Hermiones forhekselse ville give hende et ar over ansigtet for resten af hendes liv. Hun er mere ked af det og defensiv, da hun senere taler med Harry om det, hvilket blev den sidste dråbe, der fik bægeret til at flyde over i deres forhold.

Andre venskaber
Cho var indtil sit sjette år meget populær. Hun havde en hel gruppe af Ravenclaw-pigevenner, som konstant fnisede. Marietta var en af dem. På grund af Chos depression og sorgrelaterede humørsvingninger faldt alle de andre fra. At hun var en quidditchstjerne og meget køn gjorde, at hun var gruppens midtpunkt, hvor hun havde en håndfuld venner, der ledsagede hende ud på selv badeværelset og indtil hendes sjette år, blev hun aldrig set uden dem. Ved velkomstmiddagen på hendes sjette år snakkede hun livligt med sine venner, men senere var hun mest alene eller sammen med Marietta.

Dumbledores Armé
Cho blev medlem af Dumbledores Armé i 1995. Det var en organisation ledet af Harry Potter for at modsætte sig Dolora Nidkjær og hendes undervisningsmetoder i FMMK. Chos relation til de andre medlemmer er ukendt, men det er muligt at de alle sammen var venner. Nogle ravenclaw elever, som Michael Corner, Terry Boot, Anthony Goldstein, Padma Patil og Luna Lovegood, var medlemmer af ordenen. Andre medlemmer var Zacharias Smith, Susan Bons, Justin Finch-Fletchey, Hannah Abbott og Ernie Macmillan fra Hufflepuff og Alicia Spinnet, Angelina Johnson, Lee Jordan, Fred og George Weasley, Ron Weasley, Hermione Granger, Dean Thomas, Seamus Finnigan, Lavender Brown, Parvati Patil, Neville Longbottom, Ginny Weasley og Colin og Dennis Creevey fra Gryffindor. Hun har måske også været venner med Katie Bell eftersom de to piger gik på samme årgang og har været set sludre med hende under Slaget om Hogwarts.

Cho var ikke særlig glad for Ron Weasley og Hermione Granger; hun stolede ikke på Harrys tætte venskab med Hermione og var generelt mistænksom omkring at Harry havde følelser for hende. Det var en af grundene til at Cho og Harry faldt fra hinanden. Ironisk prøvede Hermione på at give Harry råd omkring at få et succesfuldt forhold med Cho. Ron var taktløs, når Cho kom hen til Harry og anklagede hende for at være partisk for at holde med Tutshill-Tornadoerne, mens han var uvidende om hendes ønske om at snakke med Harry alene. Dette hjalp naturligvis ikke med at få hende til at kunne lide Ron. Desuden ville Harry gerne diskutere Cedrics død med bade Ron og Hermione, mens han nægtede at gøre det med Cho, hvilket kun forøgede at hun ikke kunne lide Harrys bedste venner.

Ginny Weasley virkede rimelig neutral omkring Cho, selvom hun af åbenlyse årsager ikke var støttende omkring deres forhold, og nævnte for Harry at han måske skulle snakke med Cho om Marietta i stedet for at have lange perioder med undgåelse fra hans side af.
Da hele D.A udstødte Marietta for at have forrådt dem, stod Cho alene op for hende og var uenig med resten af gruppen. Det lader ikke til at forhindre Cho i at forblive medlem af D.A og hun kæmpede med Dumbledores Armé under Slaget om Hogwarts. De fleste af dem overlevede krigen.


Betydning af navn
Cho er et almindeligt kinesisk og koreansk navn. Chang er et kinesisk familienavn, og betydningen afhænger af det tegn, der betyder velhavende, almindelig, strålende, at synge eller ubesværet. I kinesisk betyder chóuchàng sørgmodig. Det kan hentyde til Chos skrøbelige følelsesmæssige stadie efter Cedric Diggorys mord. Det er dog usandsynligt, fordi chóuchàng ikke er et efternavn.


Referencer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne


Opdateret d. 06-05-2020.